Som det ser ud lige nu, så har Holland ikke råd til at betale for de sidste tre af de 37 F-35 kampfly, som landet er i gang med at modtage. Det er beskeden fra statssekretær for forsvar, Barbara Visser, til Tweete Kammer, som er underhuset i det hollandske parlament.

Det er den høje dollarkurs overfor Euroen, der betyder, at det beløb, der samlet er blevet bevilget til indkøb af de 37 kampfly, ikke rækker til at kunne betale for de sidste tre fly.

Barbara Visser understreger, at intet er afgjort endnu. Det er bare sådan det ser ud lige nu med den aktuelle dollarkurs. Først når ordren på de tre fly skal afgives i 2019 vil det vise sig, om der bliver råd til flyene.

Dermed kan Holland risikere kun at få 34 fly. I forvejen har landet skåret gevaldigt ned for hvor mange F-35’ere, man havde behov for. Først hed tallet 85. Så 68 og i maj 2013 annoncerede man så kontrakten på 37 fly til i alt 4,5 mia. Euro. Det svarer til 33,5 mia. danske kroner og 905 mio. kroner per fly. I september 2015 annoncerede den daværende forsvarsminister, at prisen sagtens kunne blive 5,2 mia. Euro i stedet.

De første hollandske fly er leveret fra Lockheed Martin i Fort Worth og befinder sig nu på Luke Air Force Base sammen med hollandske piloter og teknikere. I 2019 kommer de første fly til Holland.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

  • Heine Pedersen siger:

    Jeg syntes osse vi bør skrotte tre F-35, så vi kun får 24 stk..

    De sparede penge bør så bruges på anden ‘air-power’.

    Jeg kan fx. rigtig godt lide Textron’s Skorpion. Den kan fint løse nogen af de opgaver som F-16 varetager idag. Den kun osse fint supplementer Challenger oppe på Grønland.

    Og så er der mangel på TTT helikoptere. Nogen mere kapable droner er osse ønskværdigt..

  • Niels Ibsen siger:

    Var det ikke en ide at Danmark bød på de 3 fly ? Der ville naturligvis være nogle praktiske udfordringer mht besætninger, vedligehold osv, men så kunne vi mindske det spænd hvor vi ikke kan deltage i internationale operationer og ende med 30 fly istedet for 27. Noget som ville øge robustheden betragteligt og noget bl.a De Konservative utvivlsomt ville bifalde.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Man kan jo sige at både Holland og Norge kunne have ventet med at bestille til der var fuld produktion, så ville de få en mindre regning totalt set – sådan som jeg ser det.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Og dollarkursen er den laveste i næsten tre år…

  • Schmidt siger:

    Man må håbe, det er et godt fly, eftersom alle Nato lande skære i antallet af fly. Har de ikke brug for flere eller har de ikke råd til flere.
    Men hvis det er det super fly, mange mener. Så kan alle jo bare skære 50%.

  • E. Petersen siger:

    Holland købte/byggede i sin tid 213 F-16 som skulle erstattes med 85 F-35 der så endte på 37 og måske på 34.

    Det er en 1/6 !.

  • E. Petersen siger:

    Og nu ser det ud til at Rusland endnu en gang har skubbet indfasning af SU-57 i et større antal til efter 2027 dvs. en forsinkelse på 11 år i forhold til planen

    Så har forsinkelsen i den grad overhalet F-35 projektet der pt ligger på ca. 7 år.

    http://nationalinterest.org/blog/the-buzz/russias-new-su-57-stealth-fighter-s-500-air-defense-system-23383

    Der er efterhånden en rød tråd der siger at alle de fantastiske våbenprogrammer Rusland flasher til højre og venstre med – skal først produceres efter 2027.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *