S er regeringsuduelig

Tony Blair klarede tirsdagens store opgør i Underhuset om Irak-krisen langt bedre, end de fleste havde forventet. Da stemmerne blev talt op, var modstanden i egne rækker kun marginalt større end for tre uger siden. De konservative kunne samtidig med deres støtte til regeringen hæve sig over snævre partipolitiske interesser.(...)

I det kraftige stormvejr, der rejste sig mod Tony Blairs håndtering af Irak-krisen, trådte han i karakter. Væk er den opfattelse, at han skulle være en glat og opportunistisk leder, som kun er opsat på at indrette sig efter råd og vink fra sine spindoktorer.

Kontrasten til den danske partifælle, Mogens Lykketoft, er slående. Fatalt demonstreres det, hvordan Socialdemokratiet ikke længere - som i Poul Nyrup Rasmussens formandstid - er regeringsdueligt.

Lederskiftet i december medførte en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs, som slående minder om 1980'ernes deprimerende fodnoteperiode.(...)

Igen i dag kommer et katastrofalt svigt. Socialdemokratiet er - som påpeget af Ralf Pittelkow - ramt af hukommelsestab i forhold til 1998. Dengang tilsluttede begge regeringspartier sig magtanvendelse mod Saddam Hussein med afsæt i en tidligere vedtaget resolution i FN's Sikkerhedsråd - og blev loyalt støttet af den daværende opposition.

Fatalt demonstreres det, hvordan Socialdemokratiet ikke længere - som i Poul Nyrup Rasmussens formandstid - er regeringsdueligt

Jyllands-Posten
På lederplads

Kun den tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup lyser op i mørket med en konsekvent opbakning til en amerikansk ledet militær aktion mod Saddam Hussein, som - hvis han havde ønsket det - for længe siden kunne have levet op til FN's krav.

Typisk for den arrogante Mogens Lykketoft har han knipset sin gamle regeringskollega af med en bemærkning om, at selv agter han at holde munden lukket, når han engang har forladt Folketinget.(...)

Det folkeretlige grundlag for et angreb på Irak er mindst lige så stærkt som i 1998. Det angreb, som kan sætte punktum for gemmelegen, kan udmærket finde sted i pagt med FN-resolution 1441 med dens kendte ord om »alvorlige konsekvenser« for Irak.(...)

Der er al grund til at rose Dansk Folkeparti for dets evne og vilje til at påtage sig et medansvar for en vanskelig, men nødvendig beslutning.