Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium leverede i sidste uge et svar på Rigsrevisionens rapport om kampflyindkøbet og beslutningsgrundlaget bag sidste års typevalg.

Det er fast procedure, at den ansvarlige minister leverer et svar på en rigsrevisionsrapport. I svaret forsvarer Claus Hjort Frederiksen den omdiskuterede dimensioneringsrapport. Det er den rapport, hvor man ved at dreje på en række knapper og forudsætninger, kom frem til, at vi kan nøjes med 27 fly.

Et af kritikpunkterne gik på målet om at flyve 250 timer om året per fly. Et væsentligt højere antal timer end hvad Norge og Holland forventer. Til det skriver Claus Hjort Frederiksen:

“For så vidt angår de forskellige F-35 landes specifikke produktionsmål, så er disse klassificerede, men det kan oplyses, at fire partnerlande ud over Danmark regner med en flyvetimeproduktion, efter fuld indfasning på 250 timer eller mere, mens tre lande planlægger en mindre flyvetimeproduktion. Hertil kommer, at andre lande i perioder med internationale indsættelser også vil flyve over 250 timer per fly årligt. Endvidere har en sammenlignelig amerikansk F-35 enhed allerede demonstreret, at 250 flyvetimer årligt er opnåeligt. Endelig kan jeg oplyse, at det forudsatte årlige antal flyvetimer pr. fly vil indgå som en parameter i den kommende, performance based, globale kontrakt vedr. drift af F-35. Det er således min vurdering, at den forudsatte flyvetid pr. fly pr. år er opnåelig.”

Rigsrevisionen bad i sin rapport den 11. oktober om at ministeriet “kvalificerede” oplysningerne i det planlagte aktstykke. Det har ministeriet så gjort, oplyser ministeren, der sendte aktstykket til Finansudvalget i onsdags.

“Forsvarsministeriet har i forbindelse med aktstykkebehandlingen yderligere kvalificeret Folketingets beslutningsgrundlag. Dette er bl.a. blevet gjort gennem inddragelse af ny viden og
erfaringer samt tydeliggørelse af usikkerheder og risici, herunder håndteringen af disse,” skriver ministeren i sin redegørelse og fortsætter:

“Som det fremgår af min redegørelse, har Forsvarsministeriet arbejdet med flere af de elementer, der indgik i dimensioneringsanalysen for at afdække usikkerheder og risici. Endvidere er de økonomiske estimater som ligger til grund for anskaffelsen blevet valideret og konkretiseret i forhold til de aktuelle behov. Dette er bl.a. sket gennem dialog med producenten Lockheed Martin og det amerikanske F-35 program, som løbende har bistået Forsvarsministeriet med opdaterede økonomiske oplysninger.”

Og derfor hviler kampflyindkøbet nu på et solidt fundament, mener ministeren.

“Jeg finder derfor, at beslutning om anskaffelse af 27 F-35 kampfly er truffet på et solidt grundlag, og at Forsvaret med 27 F-35 kampfly vil kunne løse det samme opgavekompleks, som F-16 kampflykapaciteten løser i dag.”

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

5 Comments for this entry

  • Dan siger:

    Man kan undre sig over at vi ikke har en forfatningsdomstol i Danmark. Selv i Tyrkiet har de en.

    Svaret er jo desværre enkelt, for de der skal beslutte at vi skal have sådan en, er de samme som laver EFI, IC4-indkøb, signalomlægninger, strukturreform, folkeskolelov, politireform, Sundhedsplatform o.m.a.

  • E. Petersen siger:

    Der har ikke været mindre end ti forsvarsministre ministre siden Danmark startede sin deltagelse i projektet. Så den endeløse detbat om købte forsvarsministre- aftalt spil osv. må vel snart stoppe så mange ministre kan selv ikke LM bestikke.

    Claus Hjort Frederiksen 28/11-2016
    Peter Christensen 30/9-2015 – 28/11-2016
    Carl Holst 28/6-2015 – 30/9-2015
    Nicolai Wammen 09/08-2013 – 28/06-2015
    Nick Hækkerup 03/10-2011 – 09/08-2013
    Gitte Lillelund Bech 23/02-2010 – 03/10-2011
    Søren Gade 24/04 2004 – 23/02-2010
    Svend Aage Jensby 27/11 2001 – 24/04 2004
    Jan Trøjborg 21/12 2000 – 27/11 2001
    Hans Hækkerup 25/01 1993 – 21/12 2000

    OG det nytter ikke at forsætte denne endeløse debat om en talcirkus som folk kun kan gisne om/lave et groft overslag på.

    Det eneste vi ved er, budgettet er på ca. 66 milliarder. Det er ca. 2 milliarder om året eller 7-8% af forsvarsbudgettet i 2025 så investeringen ødelægger ikke vores forsvarsbudget mere selvom vi så kun skulle ende på 21-22 fly =(max. 4 fly kan udsendes til bidrag). Alle vore partnerlande vælger F-35 så lille Danmark skal ikke gå enegang, for så kommer vi slet ikke til at deltage i noget fremadrettet sammen med de andre NATO-lande.

    Kom nu videre – toget er kørt og forhåbentlig bliver det ikke IC4 denne gang.

  • Schmidt siger:

    Hvis vi kun får 21-22 fly, så kunne vi lige så godt have valgt GRIPEN. FOR SÅ KAN VI KUN LAVE air policing. Hvis vi kun kan lave air policing. Hvad skal vi så med F-35.

  • Hjf siger:

    Netop. Air Policing over vort territorium inkl. Grønland, er jo det det dreier sig om. Vi skal vel ikke angribe noen – ha ha

  • Morten siger:

    Jeg mangler en officiel beregning af hvor mange F-35 fly vi skal bruge, hvis piloterne skal have uændrede arbejdstider og tjenestetid i forhold til nu.
    Det vil nemlig betyde, at vi skal bruge flere piloter og dermed flere flyvetimer for at holde dem operative og dermed flere fly, for at kunne løse den stillede opgave.
    Alternative en reduktion i opgaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *