Bør vi ikke bare udlevere alle de dokumenter til Boeing, som flyproducenten kunne ønske sig i deres søgen efter urimeligheder i evalueringen af kandidaterne i den danske kampflykonkurrence? For hvis alt er gået efter bogen og vi ikke har noget at skjule, så kan åbenhed og imødekommenhed vel ikke være noget problem? Eller er der grænser for hvor mange ressourcer vi skal bruge på Boeings retroperspektive undersøgelser, som i sidste ende sandsynligvis ikke får nogen betydning?

Det kan man med rette spørge om her hvor vi nærmer os datoen for Den Danske Stat og Boeings duel i Københavns Byret den 22. og 23. januar. Retssagen er et resultat af at Boeing ikke føler de kan få de dokumenter ud af Forsvarsministeriet, som de føler de har brug for for at kunne vurdere, om alting nu også er gået ordentligt til.

Det startede tilbage i september 2016, da Boeings danske advokater skrev til Forsvarsministeriet:

“Hermed indgives der anmodning om aktindsigt i ovenstående processer og behandling af sagen hos Forsvarsministeriet og ministeriets underlagte styrelser, myndigheder, mv., såsom eksempelvis Nyt Kampfly Kontor/Nyt Kampfly Program, Forsvarskommandoen/Værnsfælles Kommando, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse/Forsvarets Materieltjeneste, Flyvertaktisk Kommando/Flyverstaben i Værnsfælles Forsvarskommando. Der anmodes i den forbindelse om aktindsigt i grundlag, evalueringer og beslutninger, herunder i den politiske proces og beslutning, for den fulde periode fra 2005 til og med 2016.

Der anmodes hermed om aktindsigt i aktlister og alle akter, herunder bl.a. men ikke udtømmende, evalueringslister og evalueringsrapporter for alle tre tilbudsgivere/kandidater og for alle fire hovedkriterier samt øvrige evalueringsparametre og underliggende delkriterier, den militære sammenfatning/indstilling, Forsvarsministeriets og dets underliggende myndigheder og styrelsers beslutningsgrundlag, responsa, notater, mødereferater, al korrespondance og akternes journallister, registre og andre fortegnelser vedrørende sagen, samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle akter i sagen vil blive stillet til rådighed.

Endvidere anmodes der hermed om aktindsigt i alle udvekslede beslutningsgrundlag, responsa, notater, mødereferater, al korrespondance og akternes journallister, registre og andre fortegnelser vedrørende sagen, samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle akter i sagen vil blive stillet til rådighed for Forsvarsministeriets samarbejde med eksterne rådgivere og konsulenter, herunder eksempelvis Rand Europe, QinetiQ og Vorderman Consultancy, Deloitte, McKinsey & Company, rådgivningsvirksomheden Struensee & Co og Nationaal Lucht- en Ruimtevaartlaboratorium.”

Forsvarsministeriets kampflykontor kastede sig over at behandle opgaven og holdt opklarende møder med Boeings advokater, hvor man bad dem om at indsnævre sin anmodning. Det er myndigheder nemlig i deres gode ret til at gøre. Endnu inden kampflykontoret, der 1. januar rykkede fra Forsvarsministeriet til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), havde truffet en afgørelse i sagen, så valgte Boeing i marts at stævne Danmark for ikke at ville udlevere de ønskede dokumenter.

Kampflykontoret og FMI arbejdede troligt videre og den 8. juni kom man frem til, at Boeing skulle have afslag på langt hovedparten af sin anmodning om aktindsigt. Det viser en anden aktindsigt, som nytkampfly.dk har fået i kommunikationen mellem FMI og Boeings danske advokater.

FMI havde frem til starten af juni brugt 1.250 timer på at behandle Boeings anmodning om aktindsigt i beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af kampfly. I et brev dateret den 8. juni 2017 til Boeings advokater skriver FMI:

”Til udførelse af ovennævnte sagsbehandling har FMI ved Nyt Kampfly Program fra modtagelse af aktindsigtsanmodningen den 15. september 2016 til dags dato haft tre medarbejdere med primær tilknytning til behandlingen af Boeings aktindsigtsanmodning. FMI ved Nyt Kampfly Program kan i forlængelse heraf oplyse, at FMI har opgjort et samlet ressourceforbrug fra modtagelse af aktindsigtsanmodningen den 15. september 2016 til dags dato til ca. 1.250 timer svarende til mere end 168 arbejdsdage eller mere end 33 fulde arbejdsuger til brug for udførelse af ovennævnte arbejdsopgaver med henblik på imødekommelse af Boeing aktindsigtsanmodning,” skriver FMI i et brev, som nytkampfly.dk har fået aktindsigt i.

FMI bruger det store tidsforbrug som begrundelse for at afvise Boeings anmodning om indsigt i alle akter vedrørerende Danmarks køb af kampfly i perioden 2005 – 2016. At finde så stort et materiale frem, vil tage yderligere flere tusinde timer.

“FMI har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at estimere, hvor lang tid det vil tage at behandle Boeings aktindsigtsanmodning i sin helhed. Der er dog ikke tvivl om, at en sådan behandling vil kræve flere fulde årsværk. (Et årsværk er 1924 timer, red.)”

Det er enormt meget i forhold til hvad en offentlig myndighed kan forventes at bruge på at behandle en anmodning om aktindsigt, pointerer FMI i brevet til Boeing.

“Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen – det vil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenterne samt myndighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri – må forventes at overstige ca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejdsdage),” skriver FMI.

De 1.250 timer, som man havde brugt indtil 8. juni, svarer til 50 gange mere end de nævnte 25 timer.

Timerne er blandt andet blevet brugt til at fremskaffe og fremsende fået 501 aktlister omafttende ca. 4.600 dokumenter til Boeing, som flyproducenten så ligesom kunne “plukke” ud fra og ønske at se bestemte dokumenter. Men FMI synes ikke Boeing har brugt aktlisterne til at indsnævre sin anmodning, sådan som offentlighedsloven tilsiger, at man bør gøre:

“Det er FMI’s vurdering på baggrund af de foreliggende omstændigheder og oplysninger i sagen, at Boeing – bl.a. trods intensiv dialog og vejledning, herunder modtagelse af det på dialogmødet aftalte materiale samt 501 aktlister omfattende ca. 4.600 dokumenter – reelt ikke vil medvirke til at afgrænse og præcisere sin aktindsigtsanmodning i et omfang, der vil muliggøre, at anmodningen kan behandles uden det nødvendiggør et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

FMI har derimod kunnet konstatere, at Boeing gennem hele sagsforløbet og senest ved brev af 28. april 2017 til stadighed har fastholdt sin oprindelige aktindsigtsanmodning i dens helhed uden begrænsninger.”

På sin vis har FMI ret. Boeing kan ikke søge så bredt som de har gjort, og myndighederne er slet ikke forpligtiget til at bruge så mange arbejdstimer på sagen, som de har gjort. I hvert fald så længe vi ikke betragter Boeing som en part i sagen. Så længe vi ikke gør det, så er det offentlighedsloven der gælder.

Boeing mener dog, at de så absolut er en part i sagen. For selvom US Navy formelt står som den sælger, der tilbød Boeings F-18F Super Hornet-fly til Danmark, så er det Boeing, der har de største økonomiske interesser på spil. Og derfor bør sagen behandles efter forvaltningslovens paragraf 4. Den giver en part i en sag – hvad enten det er en privatperson eller en virksomhed – ret til at se alle dokumenter i sin sag.

FMI har ikke afvist Boeings aktindsigtsanmodning 100 procent. Man har faktisk givet aktindsigt i fire evalueringsrapporter, som ikke har været lagt frem tidligere. Boeing er dog ikke kun interesseret i fire overordnede rapporter. Man vil have ALT! Og når man har fået det, så skal man nok selv pløje det igennem og finde ud af hvad der skal bruges i en eventuel retssag om evalueringsarbejdet. For man skal huske på at retssagen til januar kun handler om retten til aktindsigt og i hvor meget materiale. Hvis Boeing får rettens ord for at de skal have adgang til alle dokumenter eller mange af dem, så kommer der sandsynligvis en retssag om selve evalueringsarbejdet.

Stridens kerne er hvorvidt materiale fra 2005-2010 skulle have været inddraget i evalueringen, eller om man kun skulle bruge materiale fra 2013 og frem – sådan som man endte med at gøre. Som faste læsere ved, så var kampflykonkurrencen sat på pause fra marts 2010 til marts 2013. På pause, ja. Det var hvad den var. Og derfor kan man med rette argumentere for, at Boeing har ret og at materialet fra 2005-2010 skulle have været brugt i evalueringsarbejdet i 2013-2016. Nå, men det tager vi til den tid – hvis Boeing vælger at gå videre med sagen. Indtil videre er vi kun kommet til hvor mange dokumenter Boeing skal have for at kunne vurdere om de vil tage sagen videre.

Som vi indledte med, så kan man spørge sig selv, om ikke bare vi skulle lægge alt på bordet og bruge de millioner det nu koster. For på den måde får vi en gang for alle lukket munden på Boeing – eller de får en gang for alle bevis for at alt ikke gik helt efter bogen. Man kunne sågar nedsætte en “Kampfly-kommission” i stil med “Tibet-kommissionen” og “Skattesagskommissionen”, som så kunne indkalde vidner med videre.

På den anden side, så selvom vi ansætter 10-20 jurister og sagsbehandlere, så vil kontrakten på F-35 flyene forlængst være underskrevet inden vi får fundet alle dokumenterne frem. Så det vil blot være en symbolsk handling, som ikke kommer til at ændre på udfaldet af den danske kampflykonkurrence – men som kommer til at koste skatteyderne nogle millioner. Desuden vandt F-35 evalueringen så suverænt, at eventuelle enkelte fodfejl ikke vil rokke ved det samlede resultat. Man kan derfor argumentere for, at vi i stedet skal bruge ressourcerne på at F-35 flyene bliver leveret til tiden og til prisen samt at faciliteterne på Skrydstrup bliver bygget til tiden og til prisen.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

13 Comments for this entry

  • Thomas Larsen siger:

    Jeg må indrømme, jeg ikke har nogen videre uddannelse udi amerikansk og dansk politik, men jeg tror sagen meget handler om forskelle i politisk kultur.
    Mange ser USA som det ideal-liberalistiske land – men det er det nok på baggrund af at regeringen er en meget stor spiller i markedet, der på den måde måske antager en slags planøkonomisk rolle.
    Faktisk har mange af “the good parts” fra USA – som computere, internet, og vist også jeans – en baggrund i forskellige regeringsinstitutioner som militær og rumfart.
    Firmaer som Boeing er vant til at have et tæt samarbejde med deres regeringen, hvor en del af regeringens politik direkte sigter på at varetage firmaets forskellige interesser. Der er nok ligeså meget dette samarbejde Boeing efterlyser fra den danske regerings side.

  • BJohansen siger:

    Med dette glødende partsindlæg kaster kampflyredaktør Krog al troværdighed overbord som skatteydernes repræsentant.

    Hvis der er noget galt med kampflyevalueringen, så skal det vel frem? Hvad nu hvis typevalgsrapporten og beslutningsgrundlaget ikke er korrekt og vi har købt katten i sækken? Skal det ikke for dagens lys, når vi nu snakker om Danmarkshistoriens største offentlige investering?

    Boeing har søgt aktindsigt i sagens dokumenter fra 2005-2016, men har kun fået adgang til halvdelen af perioden. Er det ikke mærkværdigt? Og vel at betragte som et afslag fra FMI’s side.

    FMI kan kræve at Boeing skal afgrænse og præcisere sin ansøgning, men det krav kan man færst stille når aktlisterne er udleveret. Og hvis man kun har udleveret aktlister fra første halvdel af perioden, så er det jo umuligt. Og vel at betragte som et afslag?

    DMI har angiveligt brugt 1250 timer på at fremskaffe og fremsende 501 aktlister. Alle der ved noget om aktinsigt ved, at myndighedens tidsforbrug til at fremskaffe og fremsende aktlister ikke tæller med i de 25 timer. For aktlisterne skal man jo have i forvejen. Gad vide hvor mange timer der så reelt er brugt?

    Hvorfor støtter kampflyredaktør Krog ikke op omkring åbenhed i kampflykonkurrencen? Er han bange for at miste sine bannerannoncer fra Lockheed Martin? Hvorfor ser han det ikke som en mulighed? Mpske ligger der en god historie eller to begravet i bunkerne…

    Redaktøren skriver: Desuden vandt F-35 evalueringen så suverænt, at eventuelle enkelte fodfejl ikke vil rokke ved det samlede resultat.

    Hvordan ved redaktøren det uden af have set materialet? Hvem siger der er tale om “fodfejl” og ikke massive fejl, som kunne have ændre resultatet fundamentalt?

    Sidst men ikke mindst: hvorfor diskuterer redaktør Krog overhovedet om Boeing er part i sagen og dermed berettiget til aktindsigt jf Forvaltningsloven uden begrænsninger? Der er da ikke nogen ved sine fulde fem der kan være i tvivl om at Boeing er part i sagen uanset om US Navy formelt står som sælger.

    Det lugter langt væk af juriudisk spilfægteri, som redaktøren burde kunne gennemskue.

    Men måske er han slet ikke interesseret i åbenhed. Måske bekymrer han sig mere om sine annoncepenge fra Lockheed Martin?

  • Peter Ottosen siger:

    For mig er det ret klart hvorfor man ikke vil udlevere dokumenterne.
    Udvælgelsesprocessen var en skin proces, man manipulerede bla. med flytimer, steltimer, antallet af sæder, risici.
    Hvilket var unødvendigt, man kunne jo bare have sat even til at flive stealth offensive bombemissioner langt inde bag fjendens linier meget højt…
    Eller bedre, men kunne være gået direkte i folketinget uden at spilde tid og millioner på skinprocessen, aht. nationens sikkerhed, etc. etc.
    Tilbagestår, jeg er bange for at Boeing har en sag, og det hvis de, mod forventning, fulgte sagen til ende, kunne koste os stakkels skatteborger langt mere en besvær med at finde dokumenter.

  • Dan siger:

    “På den anden side, så selvom vi ansætter 10-20 jurister og sagsbehandlere, så vil kontrakten på F-35 flyene forlængst være underskrevet inden vi får fundet alle dokumenterne frem. Så det vil blot være en symbolsk handling, som ikke kommer til at ændre på udfaldet af den danske kampflykonkurrence – men som kommer til at koste skatteyderne nogle millioner.”

    Men tænk hvis nogle har fiflet med tal og dokumenter, og dette aktstykke resulterer i en 66 mil. kroner stor blankocheck fra Folketinget, der forresten nemt kan afstedkomme endnu flere og høje udskrivninger.

    “Desuden vandt F-35 evalueringen så suverænt, at eventuelle enkelte fodfejl ikke vil rokke ved det samlede resultat. Man kan derfor argumentere for, at vi i stedet skal bruge ressourcerne på at F-35 flyene bliver leveret til tiden og til prisen samt at faciliteterne på Skrydstrup bliver bygget til tiden og til prisen.”

    Et par skallede millioner kommer i denne sammenhæng ikke til at betyde en “flyvende” fis. Og slet ikke på, om faciliteterne på AFB Skrydstrup bliver dyrere. Regningen er lige vokset betydeligt, og ikke en levende sjæl på Christiansborg har haft ondt i inderlommen pga det.

    Giv nu Boeing dét de vil have. De er part i sagen, og at benægte dét, er at benægte alle de mange skriverier i medierne om at Boeing har haft en kampfly med i konkurrencen. Så kan de altid komme bagefter og tude, hvis der ikke er noget at komme efter.

  • Dan siger:

    Undskyld. Enhedslisten er faktisk lidt levende, men I forstår…

  • Mads siger:

    “Giv nu Boeing dét de vil have. De er part i sagen, og at benægte dét, er at benægte alle de mange skriverier i medierne om at Boeing har haft en kampfly med i konkurrencen. Så kan de altid komme bagefter og tude, hvis der ikke er noget at komme efter.”

    Ikke fra Danmarks synspunkt. De er en underleverandør til US Navy.
    Hvis Boeing vil noget, må de gå gennem USN.

    Boeing har rigtigt nok økonomiske interesser i sagen. Men det er en sag mellem dem og USN. Ikke Danmark.

  • BJohansen siger:

    @Mads
    Juridisk set er det ligegyldigt om Boeing har været underleverandører til US Navy. Definitionen på at være part kan koges ned til “væsentlige økonomiske interesser” og det er der vist ingen tvivl om at Boeing har.

    Forsvarsministeriets juridiske strategi er ren desperation. Den holder måske i byretten fordi dommeren ikke tør gå mod systemet, men forhåbentlig når sagen til Landsretten hvor de juridiske muskler er større.

  • Mads siger:

    @BJohansen

    Der er ikke i forvaltningsloven defineret hvad en part er. Hvis det var så klart som du giver udtryk for, ville der ikke være nogen sag.

  • BJohansen siger:

    @Mads
    Det har du helt ret i – og det virker begge veje. Du skal kigge på retspraksis.

  • Andreas siger:

    @BJohansen: Jeg tror du overfortolker og misforstår mit budskab. Jeg siger ikke hvad der er det rigtige at gøre. Jeg stiller to muligheder op. Og forsøger faktisk at argumentere for hvorfor man bør give Boeing fuld indsigt. Vi har jo ikke noget at skjule.

    Jeg forholder mig dog også realistisk til tingene og det forbrug af skattekroner, som fuld åbenhed ville indebære. For i virkelighedens verden ville det ikke gøre nogen forskel. Løbet er kørt – i hvert fald om et par uger.

  • Cphmoose siger:

    @Andreas
    Kan man give Boeing fuld indsigt uden at påvirke andre konkurrencer hvor JSF og F18 deltager?

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    Boeing vil ikke kunne få indsigt i andre data end deres egne. De kan ikke få lov at se data og beregninger på F35 og Eurofighter.

    De kan med andre ord kontrollere at analysen af deres eget fly er korrekt, men de kan ikke kontrollere om det samme gør sig gældende for de to andre kandidater.

  • Kenneth siger:

    Bed Boeing rende og hoppe….Længere er den ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *