S-Århus om de glemte folkebiblioteker

Regeringen har for nylig publiceret en strategi for vidensamfundet med titlen “Viden i Vækst”. Det er minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Helge Sander, der står bag redegørelsen til Folketinget. Indsatsområderne er blandt andet reformer i videninstitutioner, samspillet mellem videninstitutioner og erhverv, it- og telekommunikation.

Alt sammen godt og rigtigt. Men redegørelsen har en alt for snæver opfattelse af vidensystemet: universiteter, sektorforskningsinstitutioner, Centre for Videregående Uddannelser, ingeniørhøjskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, forskerparker og innovationsmiljøer.

Hvorfor er bibliotekerne ikke med? Hvad med de statslige forskningsbiblioteker og folkebibliotekerne?

Det hedder i redegørelsen om den danske humankapital – de menneskelige ressourcer – at de er centrale for vidensamfundet. Videre at ”her spiller folkeskolen, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelserne en central rolle som formidlere mellem videnleverandører og videnmodtagere”.

Med over 70 mio. udlån om året og en voldsom vækst i udviklingen og brugen af digitale og netbårne tjenester har bibliotekerne taget vidensamfundets udfordringer på sig.

Torben Brandi Nielsen
Skole- og kulturrådmand (S)

Mærkværdigt at overse biblioteker
Det er mærkværdigt, at man ikke indtænker bibliotekernes rolle som formidlere mellem videnleverandører og videnmodtagere. Bibliotekerne bør med i redegørelsen. Med over 70 mio. udlån om året og en voldsom vækst i udviklingen og brugen af digitale og netbårne tjenester har bibliotekerne taget vidensamfundets udfordringer på sig.

Borgerne anvender de mange muligheder til støtte for uddannelse, personlig videntilegnelse og kulturoplevelser. Biblioteksloven forpligter kommunerne til at folkebibliotekerne lever op til vidensamfundets krav med Internetservices, ligestilling af analoge og digitale medier samt kompetent vejledning.

Kernebrugerne af bibliotekerne er uddannelsessøgende. F.eks. viser en undersøgelse fra slutningen af 90’erne, at hovedbiblioteket i Århus har flere studerende som brugere end Stats- og Universitetsbiblioteket samme sted. Det er således meget tydeligt at det er via bibliotekerne – såvel de fysiske som de virtuelle, netbårne - at studerende af alle slags finder råstofferne til deres udvikling og videntilvækst.

3,3 mia. årligt til biblioteker
Når samfundet investerer over 2,5 mia. kr. om året i folkebibliotekerne og over 800 mio. kr. i forskningsbibliotekerne, så er det fornuftigt at indtænke dem i en strategi, der handler om udviklingen af vidensamfundet og den nødvendige infrastruktur, som vidensamfundet har brug for.

Biblioteksloven står overfor at skulle evalueres. I denne proces vil det være formålstjenligt, hvis kulturministeriet og ministeriet for Videnskag, Teknologi og Udvikling indgår i en fælles proces, så bibliotekerne bliver set som det de er, nemlig en betydende del af det sammenhængende vidensystem i Danmark.

Livslang læring
Måske skal man i denne proces skele til EU’s memorandum om ”livslang læring”, der blev offentliggjort i 2000. Ligesom den danske regering agiterer dette memorandum for at sikre et konkurrencedygtigt Europa.

Men sigtet i EU´s memorandum er langt bredere end udspillet fra regeringen. Det hedder blandt andet om den livslange læring, at den er en central politik for udviklingen af borgerskab, social sammenhæng og beskæftigelse. Der tales om formel, ikke-formel og uformel læring og den foreslår oprettelsen af ”åbne læringscentre” decentralt uden for de store bysamfund.

Sådanne demokratiudviklende og sociale dimensioner er stort set fraværende i regeringens udspil. Her handler det om ”hard-core” business. Det er i orden. Men man må ikke glemme det faktum, at også bibliotekerne er væsentlige elementer i den komplekse fødekæde, der gerne skulle sikre, at vi fortsat har et af verdens bedste vidensystemer i Danmark.

Bibliotekerne er med over 700 betjeningspunkter spredt over hele landet allerede de ”åbne læringscentre” som EU-visionen efterlyser. Hvis de også fremover skal videreudvikle den rolle, kræver det som minimum, at de indgår i de centrale strategier for udviklingen af vidensamfundet.