Et SM-6 missil affyres fra USS John Paul Jones. Foto: Missile Defense Agency

Da regeringen tidligere på måneden præsenterede sit udspil til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, så nævnte de, at Danmark burde indkøbe SM-2 og SM-6 missiler til vores tre fregatter. Meget konkrete våben fra en specifik producent nævnt i en tekst, der ellers i brede termer redegjorde for regeringens tanker om fremtidens danske forsvar.

Men hvad er de her for missiler for nogle størrelser, hvad kan vi med dem og hvad kan vi ikke med dem? Hvilke signaler sender vi, hvis vi anskaffer dem? Og hvad kan true dem? Vores missilredaktør vil her forsøge at skyde sig nærmere ind på svarene til de spørgsmål.

SM står for noget så opfindsomt som ”standard missil” og er amerikanske Raytheons palette af missiler. I princippet kunne vi godt lave et udbud og vælge tilsvarende missiler fra en europæisk producent. Det kunne være Astor-missilet. Og så ikke alligevel. Ved at vi har valgt Lockheed Martins Mark 41 Vertical Launch System til fregatterne, så har vi også valgt at gå med Raytheons SM-serie. Det er de missiler, som passer ned i launcheren og de missiler, som launcher control unit’en kender. Hvis man puttede andre missiler ned i launcheren, så ville controlleren ikke vide hvad den skulle gøre med dem.

Og så videre til missilerne. SM-2 missilet først. Det er beregnet til områdeluftforsvar. Så hvis vi putter dem i Mark 41-launcherne på fregatterne, så kan de bruges til at forsvare fregatterne og alt i en radius på 300 km. mod angreb fra luften. Ikke de store ben i det og en helt nødvendig minimal oprustning af fregatterne, så de kan forsvare sig selv.

Mere interessant bliver det når vi retter blikket mod SM-6 missilet. For det første fordi det er SM-6 missiler og ikke SM-3 missiler regeringen har i tankerne. 3’eren kan bruges til at skyde fjendtlige ballistiske missiler ned langt uden for atmosfæren. Det er designet udelukkende til ballistisk missilforsvar og koster 12-15 mio. kroner stykket. SM-6 derimod er mere et allround-missil, der både kan bruges til områdeluftforsvar og til at skyde ballistiske missiler ned med. Dog først når de fjendtlige missiler er kommet ind i atmosfæren igen. I den såkaldte terminalfase. Men alligevel. De kan bruges til det. Og har faktisk ”proximity fuse”, hvilket betyder, at den ikke behøver at ramme det fjendtlige missil direkte. Det kan smadre det ved bare at eksplodere i nærheden af. SM-3 derimod er et ”hit-to-kill missil”, der skal ramme for at dræbe.

Ved ikke at vælge SM-3, så signalerer vi i øvrigt klart, at vi ikke agter på sigt at vores fregatter skal kunne være ”shootere” i NATO’s ballistiske missilforsvar. De skal udelukkende kunne detektere og følge de fjendtlige missiler indtil andre skyder dem ned.

Det, der især gør SM-6 missilet interessant, er, at det kan bruges mod de meget omtalte Iskander-missiler, som Putin har sat op i Kaliningrad få hundrede kilometer fra Bornholm. I sin argumentation for missilindkøbet er det Iskanderne, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen igen og igen nævner, at vi skal kunne beskytte os imod. Og derfor vi skal have SM-6 og ikke kun SM-2 og SM-3. Overfor den russiske bjørn er SM-6’ere på danske fregatter i Østersøen et virkelig markant signal og i russernes øjne en helt unødvendig optrapning og provokation.

Samtidig begynder der at tegne sig bred politisk enighed om at Danmark skal sige nej til den russiske Nordstream 2-gasledning i Østersøen tæt på Bornholm. De to ting i kombination fik i weekenden den russiske ambassadør til Danmark helt oppe i det røde felt i et interview i Berlingske.

Hvis man ikke er helt tryg ved Putin og co. og ikke lader sig skræmme af russernes vredesudbrud, så kan man formentlig godt se fornuften i SM-6’erne på danske fregatter. Sagen er bare den, at der kun er tale om missiler til at skyde andre missiler ned – i dette tilfælde Iskander-missilerne, som er krydsermissiler. Altså angrebsmissiler i stil med de amerikanske Tomahawk-missiler. SM-6 er ikke et krydsermissil. Det kan altså ikke bruges til et forebyggende angreb mod missilsiloerne i Kaliningrad inden Iskanderne affyres, sådan som Tomahawk ville kunne. Forsvarschefen drømte tidligere om også at putte Tomahawk’er i launcherne på fregatterne, men så langt var regeringen alligevel ikke parate til at gå.

Når det er sagt, så er man faktisk ved at udvikle en ny version af SM-6, som eksperter betegner som en form for ”fattigmands-krydsermissil” til angreb mod skibe. Det bliver sandsynligvis dyrere end Tomahawk, men vil have mindre brændstof end Tomahawk og dermed mindre sprængkraft. Så i stedet for at sænke et skib, som Tomahawk kan, så vil man kun kunne beskadige det kraftigt med SM-6.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at russerne kan skyde SM-6 ned før det rammer et affyret Iskander-missil. Nemlig ved hjælp af det superavancerede S-400 antiluftskytssystem, som får selv amerikanerne til at ryste i bukserne. Det er udstyret med ”flares” og andre selvbeskyttelsessystemer ligesom det kan forsvare sig selv. En giftig ”mother fucker”, som russerne har brugt i Syrien og som de er ved at sælge til (NATO-landet (!)) Tyrkiet og Sydkorea – der på det seneste har fået en ekstra stor interesse for antimissilsystemer. Og som om det ikke var nok, så er man allerede nu i fuld gang med at udvikle efterfølgeren S-500. Det er derfor man gerne vil have solgt nogle S-400’ere til eksportkunder inden. For ligesom at få skilt sig af med dette års kollektion inden introduktionen af næste års kollektion.

De øvrige forventede forligspartier har ikke forholdt sig direkte til forslaget om SM-2 og SM-6. Men Socialdemokratiet har flere gange bakket op om ministerens ønske om at kunne svare igen på Iskander-truslen i Østersøen ved at ”flexe” med musklerne. Og det er netop hvad SM-6 vil kunne levere. Hos det andet centrale forventede forligsparti, Dansk Folkeparti, har man helt grundlæggende ikke helt den samme opfattelse af omfanget af truslen fra Rusland. Men mon ikke man alligevel sluger SM-6 anskaffelsen. Især når man tænker på, at selve anskaffelsen sandsynligvis først vil finde sted i det forsvarsforlig, som vil dække 2024 og frem.

Forliget for 2018-2023 vil på missilsiden sandsynligvis bestå af en tre-trins raket i form af SM-2 anskaffelse i starten af forligsperioden, BMD-radar anskaffelse i midten og analyse af mulighederne med SM-6 i slutningen af forligsperioden.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

24 Comments for this entry

  • E. Petersen siger:

    @MKA

    nu tænkte jeg også lige på betegnelsen “nissestål”

    Der er selvfølgelig stor forskel i stålkvaliteter og priser men ren godstykkelsesmæssig kan det vist ikke være en stor besparelse kun indirekte.

    Hvis vi endda ser væk fra at Absalon er en langt mere åben konstruktion indvendig ja så er forskellen 300 tons. Fraregnes MK41 vægten 120 tons (32 celler) så er der 180 tons forskel.

    Regnet over skibets udvendige areal uden hele overfladen over dækket vil det give en ekstra tykkelse på max 1,5 cm.

    Det kan selvfølgelig være meget men jeg aner intet om hvad den generelle tykkelse er men sammenligner jeg med en kampvogn så er det jo ikke ligefrem meget.

    Ligger der ikke en større besparelse i(udover mk41+ udvidet sensor/radar m.m.) at man kun har installeret ca det halve motorkraft og det faktum at der er ca. 20 mand mindre i besætning.

    Ren driftsmæssig over 30 år vil det være en besparelse på hundredvis af millioner.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MKP

    NVA stål er en massebetegnelse for et hav af kvaliteter. Så der høre mere til hvis man vil kalde det “nissestål”. NVA følges som regel af minimum et tal og evt bogstav, der siger noget om trækstyrken – der for NVA kvaliteter kan variere meget. Og så er der temperatur afhængigheden m.m..

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MKP
    I virkeligheden så er der mange egenskaber ved alm skibsbygningsstål (her Norsk Veritas stål NVA) der er ganske gode til at dæmpe skader, bl.a. forbavsende evne til at kunne bøjes og strækkes, uden at der optræder brud. Kaldes duktilitet, hvis du kobler det med en rimelig styrke så er du godt hjulpet. Specielle “naval steel” typer er kommet i lidt modvind de seneste år fordi der så meget godt at sige om f.eks. kommercielle skibsbygningskvaliteter.

  • Simon Petersen siger:

    @MKP

    “Det er meget muligt. Jeg ved bare at så sent som sidste uge havde vi besøg af seariders fra den tyske havariskole i Neustadt (GNDCTC) ,og de (deriblandt en tidligere maskinchef fra netop Sachsen klassen) sagde noget andet(fordi jeg spurgte)
    Jeg vil dog medgive at når man kigger nærmere på MK41 installationen på F124 (meget højt placeret) så er det sandsynligt at der i hvert fald er plads til strike length moduler.”

    Jeg har ikke selv været ombord på dem, så jeg har ikke selv set dem. Som sagt fik jeg den besked af deres projektleder på hele deres opgraderingsprojekt.
    Derudover, så ser det man i det tysk, hollandske, danske BMD studie på, hvad der skal gøres ved launcherne for at de kan skyde SM-3 missiler. Det er Lockheed Martin, der står for den del (de laver jo MK 41) og da de fremlagde resultaterne for F124 klassen, var der ikke nogen, der sagde noget om, at de skulle forlænges. Så det er mit bedste bud.

    “Der er konstruktionsmæssige forskelle , men de er marginale. Støtteskibene og fregatterne er bygget til samme klasse notation. Den mest markante forskel er farten, pga Ivers 4 hovedmotorer.”

    Ja. Men der er også andre fordele. Nu fandt jeg det heldigvis beskrevet i en åben kilde (https://krigsvidenskab.dk/missiler-til-soevaernet), så en anden større forskel på IVER og ABSL er, at IVER har langt mere redundans i sine systemer, netop fordi der er større sandsynlighed for at den tager skade, end ABSL, der helst skulle holde sig ude af direkte kamphandlinger. De fleste kritiske systmer på IVER er der to af, så man kan kæmpe videre ved nedbrud på et af dem.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MKP

    Hvad er det du vil opnå med den stålkvalitet du vælger. Du vil give dig selv størst mulige chancer for at skibet holder sig flydende efter skade – ikke sandt ?

    Hvis du kan huske nogen af de skader du kan have set på handelsskibe – inkl. færger efter kollisioner – der har været en del som ligner de 2 nedenstående. Forskellen er at i tilfældet her nedenfor har verdens rigeste navy fået nøjagtig de samme skader som en færge ville have fået – I de 2 her viste tilfælde var der veltrænede damage control parties ombord, Og der har været en fornuftig inddeling af de indre rum. Men skader på stål er som på ethvert alm skib:

    USS Fitzgerald
    http://www.news.com.au/world/a-us-navy-destroyer-has-collided-with-a-merchant-ship-off-the-coast-of-japan/news-story/ae999c55808f97ff1cf8de3dccbcffc8
    USS John S Mcain
    https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/66/US_Navy_170821-N-OU129-022_Damage_to_the_portside_of_USS_John_S._McCain_%28DDG_56%29.jpg

  • MikeKiloPapa siger:

    @EP

    “Hvis vi endda ser væk fra at Absalon er en langt mere åben konstruktion indvendig ja så er forskellen 300 tons”

    Fregatterne og støtteskibene har præcis samme Full Load deplacement…ca 6600 tons. Da Absalon og ESSN kun har 2 af de tunge MTU’er er deres Letvægt formodentlig et par hundrede tons tungere.

    “Regnet over skibets udvendige areal uden hele overfladen over dækket vil det give en ekstra tykkelse på max 1,5 cm.”

    1,5 cm er 2-4 gange støtteskibenes faktiske klædningstykkelse !

    ” det faktum at der er ca. 20 mand mindre i besætning”

    Der er ikke 20 mand mindre…..Absalon og Iver klassen er normeret med hhv 115 og 117 mand.

  • MikeKiloPapa siger:

    @SP

    Vedrørende MK41 launcheren på Sachsen….om det er den ene eller anden model er jo endelig ikke så vigtig i en dansk sammenhæng.
    Jeg kan sagtens “købe” at de skulle være strike length selv om jeg har hørt noget andet.

    “så en anden større forskel på IVER og ABSL er, at IVER har langt mere redundans i sine systemer,”

    Jeg har kun været på besøg på fregatterne og støtteskibene så derfor er mit detaljekendskab til dem aldeles perifært…til gengæld har flere af mine T-DIVs kolleger sejlet på begge klasser. Det de fortæller, sammenholdt med hvad jeg selv har observeret, gør at min konklusion bliver at ,fratrukket sensor og våbenområdet, så er ovenstående citat simpelt ikke rigtig…Fregatterne har IKKE væsentlig mere system redundans og DC features end støtteskibene.

    Mht linket er det ret tydeligt at det er en artikel med en dagsorden og en helt bevist vinkling….der er mange ting i den jeg ikke er enige i og nogle “fakta” som er direkte forkerte.
    Jeg anser den i hvert fald ikke for at være en pålidelig kilde.

    “der helst skulle holde sig ude af direkte kamphandlinger.”

    Jamen det er bare ikke en præmis der holder når man ser hvordan de bliver brugt i praksis….som en kampenhed der kan indsættes i højrisiko områder….eskorte sejlads osv.

    ” De fleste kritiske systmer på IVER er der to af, så man kan kæmpe videre ved nedbrud på et af dem.”

    Ja men det har Absalon klassen sjovt nok osse.

  • MikeKiloPapa siger:

    @Rettelse !

    “Da Absalon og ESSN kun har 2 af de tunge MTU’er er deres Letvægt formodentlig et par hundrede tons tungere.”

    Der skulle selvfølgelig stå lettere….end fregatterne.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ SP
    Du skrev:
    ” F124 (meget højt placeret) så er det sandsynligt at der i hvert fald er plads til strike length moduler”

    Hvis man kunne måle fra toppen af Mk41 Laucheren til vandlinjen på de 2 skibe vil der nok ikke være den store forskel – det er forskellen i den langskibs placering der “snyder” os.

  • MikeKiloPapa siger:

    @LHA

    jeg har nu ret godt styr på de forskellige stålkvaliteter og deres egenskaber tak !

    Et duktilt materiale kan være nok så fint men hvis det er blødt som snot og ikke har den fornødne strukturelle styrke(som det faktisk er tilfældet med Absalon) så er det ikke meget bevendt.

    Støtteskibene er primært fremstillet af DNV Grade A (NVA) stål med en brudstyrke(yield strength) på ~235 MPa …Vitale/ sårbare områder er pansret med AH36/NV36 højstyrkestål (390 MPa) i noget sværere klædningstykkelse.

    https://rules.dnvgl.com/docs/pdf/DNV/rulesship/2012-07/ts202.pdf

    http://www.aasteel.com/ah-36-dh-36-eh-36-40-abs-certified-mil-16216.html

    Til sammenligning er amerikanske kampenheder, som fx Arleigh Burke klassen, bygget af HY-80 højstyrkestål, der er overlegen på ALLE parametre og stadigvæk rimeligt duktilt.
    https://en.wikipedia.org/wiki/HY-80

    “I virkeligheden så er der mange egenskaber ved alm skibsbygningsstål (her Norsk Veritas stål NVA) der er ganske gode til at dæmpe skader”

    Ikke med en klædningstykkelse på 4-7 mm!!

    ” Specielle “naval steel” typer er kommet i lidt modvind de seneste år fordi der så meget godt at sige om f.eks. kommercielle skibsbygningskvaliteter.”

    Og trods det er der ingen andre i verden, der bygger større krigsskibe(egentlige kampenheder) af alm skibsbygningsstål.

    “Hvad er det du vil opnå med den stålkvalitet du vælger. Du vil give dig selv størst mulige chancer for at skibet holder sig flydende efter skade – ikke sandt ?”

    Jeg vil som minimum have at konstruktionen er stærk nok til at skibet i det mindste selv kan lægge til kaj uden at være ræd for at lave store buler i skroget….hvorfor tror du at Absalon og Iver ALTID bruger slæbebåd? ……Dernæst havde det da været rart hvis der i selve den bærende konstruktion var taget højde for evt kampskade (ved feks indbygget overdimensionering) …det er der IKKE på vores kampenheder…de er kun designet til sejladsbelastning.

    ” Men skader på stål er som på ethvert alm skib:”

    Nej det er de faktisk ikke….det er måske rigtigt at klædningsmateriale og tykkelse ikke gjorde den store forskel her* , men den stærke grundkonstruktion i AB klassen gjorde at de strukturelle skader var begrænsede så en effektiv havari indsats blev succesfuld og skibene holdt sig flydene….

    Og bare for lige at fjerne enhver tvivl….Hverken Fregatterne eller støtteskibene havde overlevet en kollision af den kaliber!…de var blevet sejlet midt over og gået ned med mand og mus!

    *al den stund at mange container og tankskibe har skrogtykkelser/klædning på mellem 2 og 4 tommer …her kommer selv ABs 12-16mm HY-80 skrog til kort, særligt over for fartøj der er over 5 gange så stort.

  • MikeKiloPapa siger:

    @LHA

    “Hvis man kunne måle fra toppen af Mk41 Laucheren til vandlinjen på de 2 skibe vil der nok ikke være den store forskel”

    Går ud fra at det er mig du hentyder til? (ikke SP?)

    I det tilfælde…..forskel i forhold til hvad ?….Hvis det er de danske fregatter så nej…for der er MK41 også placeret meget højt i skibet….men sammenlignet med fx Nansen klassen, Alvaro de Bazan, De Zeven Provinciën osv så er der stor forskel.
    Langskibs placeringen har ikke noget med det at gøre.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MKP

    Jeg synes det var HELT entydigt hvem jeg skrev til og hvad jeg skrev om. vedr. Mk 41 Launcher. Men du misforstod. Det var forholdet mellem launcher placering i Sachsen-klasse og Iver klassen og kun dem. Ud fra fotos synes de at være i samme højde over vandlinjen – Jeg har ikke tænkt på, nævnt eller andet om Nansen eller andre.

  • MikeKiloPapa siger:

    @LHA

    Fair nok..my bad…jeg misforstod muligvis ….er faktisk stadig ikke sikker på at jeg forstår helt hvad du mente?

    Min pointe var bare at placeringen af VLS’en på sin vis sandsynliggør at der er tale om Strike Length versionen.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Støtteskibenes indretning og formål er beskrevet i forligsteksten fra forsvarsforliget i 2000-2004 – her nævnes ikke noget om minelægning men minerydning (Rollen som kommandoskib for minerydderne):
    http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Tidligereforsvarsforlig.aspx

  • Halken siger:

    @MKP

    @ Halken

    ““Jeg troede faktisk at de var udstyret med VLS”

    Jamen det er de da også …VLS står for Vertical launch System og Mk48/56 er også et VLS , lige som MK41, SYLVER, Sea Ceptor etc. er det.”

    Jeg mente mk41 men var for doven til at skrive det ud. Jeg mente om Abs var udstyret med VLS der kan mere end ESSM.

    Til jeres materialediskussion kan jeg tilføje at stål har det med enten at have høj styrke eller høj sejhed. Jo højere styrke, jo mere sprøde bliver de typisk. Et sejt materiale har egenskaber som en papirklips. Det er ikke super hårdt, men man kan give det et masse tæsk uden at det bryder over. Prøv det samme med en nål, og der skal meget mere til, men når den går i stykker, så knækker den.
    Man kan godt få materialer der har begge egenskaber, men typisk så koster de meget mere og er dyrere i forarbejdning.

    @SP

    Ja, de er jo bygget før if-it-floats-it-shoots strategien og med tre kampenheder i DK giver den strategi rigtig meget mening. Jeg tænkte at hvis de kunne bruges som missil magasiner for fregatterne med fx NIFCCA, så ville det øge kampkraften betydeligt.

  • Cphmoose siger:

    @LHA
    Du har ret. Jeg må lære at bruge mere research end hukommelse.
    Er ret sikket på at mineskinner var planlagt men blev droppet da minerne blev udfaset.
    Det sjove er så at den kommando og støtte rolle i forhold til minestrygere der eksplicit nævnes aldrig er testet / ført ud i livet. Vi har brugt Thetis klasse men ikke Absalon.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MKP

    Du har jo selvfølgelig ret mht det stål som er brugt til bygning af vore skibe – Jeg har jo selv læst det i bogen om støtteskibene.
    HY80 er jo kendt – der findes tilsvarende stål i Europa – Vi ville nok købe i Sverige eller Tyskland. Og den er ikke langt fra den kvalitet man bruger standard i olieindustrien.

    Sammenligning med AB-klasse halter jo lidt, da de jo er 50% stører i depl. og specielt dybgang og derfor højere “skrogbjælke”.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    “Du har ret. Jeg må lære at bruge mere research end hukommelse.”

    Den dag hvor man ALTID gør det, kommer ikke – nogen gange er det på huskeren – men dem er der også flere af som jeg lige har vist.

  • Halken siger:

    @CHP

    Var det ikke en AB der blev brugt som flagskib til kemikalievåben-missionen?

    Er minelægning helt afskaffet i det danske forsvar? Det er måske usexet, men strategisk er det noget af det billigste A2/AD man kan købe. Der er en grund til at de svenske LO Visby korvetter kan lægge miner og de tyske Braunchwig ditto.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken
    Læs dette: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-vil-stryge-soe-minerne

    Vældig dum ide – Tror også at man har skilt sig af med minedepoterne – Bygning delvis NATO finansieret . Det billigste og et meget effektive forsvar. Det var billig drift mindre end 10-15 mand til at klare vedligehold af viden og vedligehold af miner, evt m. opdatering.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    “Jeg tænkte at hvis de kunne bruges som missil magasiner for fregatterne med fx NIFCCA, så ville det øge kampkraften betydeligt.”

    For det første, så kræver det som sagt en helt anden øvrig udrustning på ABSL for at kunne det.

    For det andet, så får Danmark aldrig NIFC-CA. Dels fordi USA aldrig kommer til at eksportere den teknologi til andre lande, men også fordi vi ikke har noget at bruge NIFC-CA til.

    NIFC-CA er bygget til at kunne så meget mere end vi overhovedet får brug for, specielt fordi det er bygget til at integrere enheder, som vi aldrig nogensinde får (e.g. Hawkeye).

    Det jeg tror du hentyder til, når du taler om NIFC-CA er muligheden for at kunne skyde på andre enheders sensordata – den funktion er kun en lille del af NIFC-CA, og der er masser af andre måder man kan lave den slags på, uden at skulle integrere et helt NIFC-CA system.

  • Halken siger:

    @LHA

    Det kan vi hurtigt blive enige om. Svenskerne har fat i den lange ende der med Visbyklassen, der kan lukke de svenske farvande med miner for et meget lille beløb og hvis man er heldig uden at fjenden opdager det. Mod en (overlegen) fjende som Rusland er det langt det mest omkostningseffektive, sammenlignet med andre måder at lave A2/AD i de danske stræder, eller til at beskytte Bornholm.
    Men det er ikke sexet og derfor er det ikke blevet prioriteret.

    https://www.nap.edu/read/9773/chapter/4#10

  • Halken siger:

    @SP Det var fordi at jeg var under den vildfarelse at Ab havde VLS mk41.

    Ikke nødvendigvis lige NIFCCA men noget, en protokol eller hvad vi nu kan kalde det, der kan det samme mellem F35 og fregatterne, altså så den ene er sensor og den anden shooter. Når fregatterne ikke er baseret på aegis så er der vel andre muligheder og man er ikke bundet til NIFCCA.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Fint link du har med. Det viser afstanden i tid og sømil mellem USA og Nordsøen og farvandene indenfor Skagen. Han nævner at russerne blev spærret inde, men ikke at de allierede blev holdt ude, forhindret i at intervenere, på grund af miner i Skagerrak, Kattegat og Bælterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *