Der er store usikkerheder omkring udgifterne til støjsikring og ekstern vedligehold af Danmarks nye F-35 kampfly. Og det kan risikere at påvirke de samlede levetidsomkostninger. Det konkluderer Rigsrevisionen, som siden december sidste år har finkæmpet det beslutningsgrundlag, som lå til grund for valget af F-35 som Danmarks nye kampfly. Rigsrevisionen har gransket om de forudsætninger, som ligger til grund for udregningerne af de samlede levetidsomkostninger, holder. Resultaterne præsenterede de onsdag i rapporten “Rigsrevisionens beretning omForsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly“.

Her rejser man advarselsflag ved de forudsætninger, som handler om støjsikring og ekstern vedligehold.

Inden vi dykker ned i materien, så lad os lige “reklamere” for indlægget om den andel del af Rigsrevisionens undersøgelse, som Statsrevisorerne godkendt og knyttede en kommentar til ved deres møde igår – omtrent samtidig med at regeringen fremlagde sit udspil til forsvarsforlig. Den anden del handler om hvorvidt 27 fly nu også er nok til at løse de opgaver, som flyene skal kunne løse. Det kan I læse meget mere om her.

Og så tilbage til den del af Rigsrevisionens rapport, som handler om levetidsomkostninger, støjsikring og ekstern vedligehold.

Rigsrevisionen har gennemgået en række delomkostninger til anskaffelse og drift. Disse delomkostninger er stel og motor, reservedele (omkostninger til indtrædelse i global reservedelspulje), infrastruktur, operativ drift, ekstern vedligeholdelse, modifikationer og opgraderinger. Delomkostningerne er udvalgt ud fra deres økonomiske væsentlighed og udgør ca. 60 % af de samlede levetidsomkostninger. Og her er som nævnt to delomkostninger, hvor man stiller sig kritisk overfor forudsætningerne bag.

”Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriet har dokumentation for de anvendte forudsætninger vedrørende de udvalgte delomkostninger. Dog dækker omkostningerne til afhjælpning af støj (del af omkostninger til infrastruktur) ikke de forøgede støjgener. Endvidere er omkostningerne til ekstern vedligeholdelse (del af omkostninger til støttestruktur) af F-35 kampflyet bl.a. afhængigt af et nyt vedligeholdelseskoncept og et endnu ikke færdigudviklet it-system.”

Rigsrevisionen gennemgår herefter de forudsætninger, som ligger til grund for beregningerne af omkostningerne til afhjælpning af støjgener og ekstern vedligehold.

De starter med afhjælpning af støjgenerne.

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at Forsvarsministeriet på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning har foretaget støjberegninger for F-35 kampflyet, som viser, at der vil være overskridelser af de gældende grænseværdier for støj i visse områder. Det fremgår ligeledes, at F-35 kampflyet støjer markant mere end F-16 kampflyet. Det vil betyde, at området omkring flyvestationen vil blive udsat for væsentligt mere støj ved brugen af F-35 kampflyene i forhold til F-16 kampflyene. Ministeriet har i beslutningsgrundlaget beregnet en række optimeringstiltag for at reducere støjgenerne, men på trods af disse optimeringstiltag vil F-35 kampflyene fortsat støje over gældende grænseværdier. Ministeriet har i beslutningsgrundlaget ikke taget højde for omkostninger til afhjælpning af de øgede støjgener.

Forsvarsministeriet henviser til, at omfanget af støjgenerne først kendes, når kampflyene er købt og taget i brug, og at ministeriet herefter vil arbejde med at reducere støjgenerne. Ministeriet har oplyst, at støjgenerne ved F-35 kampflyene er i fokus i forbindelse med, at ministeriet forbereder aktstykket om køb af nye kampfly. Ministeriet har efter beslutningsgrundlaget udarbejdet en analyse vedrørende ombygningen af Flyvestation Skrydstrup, herunder om støjreducerende tiltag.

Forsvarsministeriet har oplyst, at der efter beslutningsgrundlaget er afsat midler til håndtering af støjsikring. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet vil gennemføre støjmålinger til brug for fornyet miljøgodkendelse, og at Forsvaret forventer at kunne reducere støjen yderligere i forbindelse med, at kampflyene letter og lander, bl.a. ved at ændre døgnfordelingen af flyvninger, ændring af den gennemsnitlige længde på flyvningerne, en yderligere optimering af flyveveje og en række andre reducerende tiltag, herunder ombygning af flyvestationen.

Undersøgelsen viser, at omkostningerne til afhjælpning af de forøgede støjgener ikke indgår i beslutningsgrundlaget, men at Forsvarsministeriet efter beslutningsgrundlaget har gjort sig en række overvejelser vedrørende afhjælpning af støj.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet i sin efterfølgende analyse har beregnet omkostninger til afhjælpning af terminalstøj, men ikke til den øgede støj i forbindelse med, at kampflyene letter, flyver og lander.

Endelig viser undersøgelsen, at Forsvarsministeriet ikke har redegjort for eventuelle yderligere omkostninger til afhjælpning af støjgener eller støjgenernes mulige betydning for kampflyenes anvendelse.”

Og så til omkostningerne til ekstern vedligehold.

Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at driftsomkostningerne bl.a. omfatter den støttestruktur, som skal vedligeholde kampflyene. Det fremgår videre, at F-35 kampflyene primært vedligeholdes gennem et globalt vedligeholdelseskoncept, som er anderledes end for F-16 kampflyene.

I en boks i Rigsrevisionens rapport forklarer Forsvarsministeriet vedligeholdelseskonceptet således:

”Vedligeholdelseskonceptet for F-35 kampflyene er inddelt i 2 niveauer, et operativt niveau og et hovedværkstedsniveau. På det operative niveau – i Danmarks tilfælde Flyvestation Skrydstrup – foretages mindre reparationer, vedligeholdelse, udskiftning af komponenter mv. På hovedværkstedsniveau finder større reparationer sted, og vedligeholdelse af flyets enkelte komponenter foretages fx globalt af eksterne leverandører via JSF-programmets globale vedligeholdelseskoncept.

Det globale vedligeholdelseskoncept for F-35 kampflyene udvikles af JSF-programmet og er baseret på et tæt samarbejde mellem de lande, som bruger kampflyet. Det indebærer, at Forsvarsministeriet ejer selve kampflyet, mens komponenter, reservedele og støtteudstyr ejes af JSF-programmet via en global reservedelspulje. Formålet er at minimere omkostningerne til vedligeholdelse, ved at mange brugere kan være fælles om et relativt mindre reservelager og fælles indkøb af reservedele. For F-35 kampflyene omfatter vedligeholdelseskonceptet derudover brug af bonusbaserede aftaler med eksterne leverandører af vedligeholdelse, dvs. at eksterne leverandører belønnes for at opnå lave fejlrater og høje rådighedsgrader, hvilket forventes at kunne reducere de samlede vedligeholdelsesomkostninger.

Vedligeholdelseskonceptet for F-35 kampflyene betyder, at Forsvaret i Danmark kun skal foretage mindre komplekse vedligeholdelsesopgaver på flyvestationen, mens større vedligeholdelse og reparationer foretages af eksterne leverandører, fx på værksteder i andre lande, som bruger F-35 kampfly.”

Forsvarsministeriets beregning af omkostningerne til ekstern vedligeholdelse er opgjort på baggrund af oplysninger fra leverandøren og dækker omkostninger til indtrædelse i det globale vedligeholdelseskoncept. Det globale vedligeholdelseskoncept er fortsat under udvikling.

Et vigtigt aspekt af det globale vedligeholdelseskoncept er F-35 kampflyets evne til selv at diagnosticere fejl og mangler, som kræver vedligeholdelse og reparationer. Oplysningerne fra flyene videresendes automatisk til leverandørerne ved hjælp af Automatic Logistics Information System (ALIS). Det er det grundlæggende it-system i F-35 kampflyene. Systemet understøtter operationer, missionsplanlægning, vedligeholdelse mv. Systemet er opbygget i funktionalitetsmoduler, og et vedligeholdelsesmodul overvåger konstant kampflyet og dets komponenters tilstand. Når vedligeholdelsesmodulet konstaterer fejl, slitage mv. på kampflyet, bestiller systemet de nødvendige komponenter fra det globale vedligeholdelseskoncepts reservedelssystem, så de hurtigst muligt kan sendes til brugeren til udskiftning.

I april 2016 konkluderede den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Office (GAO), at ALIS-systemet fortsat er under udvikling. Producenten har fortsat problemer med systemet, og udviklingen er forsinket. Oprindeligt skulle systemet være færdigt og klar til test primo 2010, men nu forventes det, at systemet er færdigt og klar til test ultimo 2017.

Rigsrevisionen konstaterer, ”at hvis vedligeholdelseskonceptet og ALIS ikke fungerer som forventet, kan det få betydning for den forudsatte rådighedsgrad for F-35 kampflyene. Forsvarets opnåelse af den forudsatte rådighedsgrad afhænger også af andre faktorer, fx det planlagte omfang af medarbejdere i Forsvarets logistiske struktur, herunder bl.a. mekanikere.”

Rigsrevisionen opsummerer deres undersøgelse således:

”Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet som udgangspunkt har dokumenteret forudsætningerne til beregning af omkostningerne til anskaffelse og drift af 27 F-35 kampfly. Dog er omkostningerne til infrastruktur ikke til fulde dækkende, hvilket kan betyde, at disse omkostninger bliver højere, end ministeriet har opgjort i beslutningsgrundlaget.

Vedrørende omkostningerne til infrastruktur har Forsvarsministeriet i forbindelse med beslutningsgrundlaget ikke undersøgt mulige initiativer og omkostninger til at nedbringe det øgede støjniveau fra F-35 kampflyene, som forventes at ligge over de tilladte grænseværdier. Ministeriet har efter beslutningsgrundlaget gjort sig en række overvejelser vedrørende afhjælpning af støj.

Vedrørende ekstern vedligeholdelse af F-35 kampflyene afhænger Forsvarsministeriets beregning af omkostningerne bl.a. af et endnu uafprøvet eksternt vedligeholdelseskoncept og af det endnu ikke færdigudviklede og forsinkede it-system ALIS. Der er en risiko forbundet med, at det eksterne vedligeholdelseskoncept og it-systemet ALIS fortsat er under udvikling, og at ALIS er forsinket, hvilket kan medføre en stigning i levetidsomkostningerne, eller at den forventede rådighedsgrad ikke opnås.”

Rigsrevisionen kigger desuden kritisk på hvor meget man i beslutningsgrundlaget har kalkuleret med til risici.

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at Forsvarsministeriet har estimeret omkostningerne til risici til 2,9 mia. kr., hvoraf 60 % vedrører anskaffelse, og 40 % vedrører drift. Dette estimat omfatter bl.a. udgifter til indkøb af flere kampfly, uddannelse og træning af flere piloter og øgede lønudgifter.

Omkostningerne til risici er beregnet ud fra en vurdering af den enkelte risikos økonomiske konsekvens og sandsynlighed. Omkostningerne til risici omfatter alene risici, hvor Forsvarsministeriet har vurderet, at der var tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte en økonomisk konsekvens- og sandsynlighedsfaktor.

Undersøgelsen viser, at omkostningerne til risici er estimeret på baggrund af en risikoanalyse, hvor udgangspunktet var 28 F-35 kampfly, og omkostningerne er ikke opdateret i forbindelse med, at antallet af F-35 kampfly blev reduceret til 27. Forsvarsministeriet har således ikke foretaget en opdateret risikovurdering ved indkøb af 27 F-35 kampfly, på trods af at reduktionen fra 28 til 27 kampfly medfører en række forøgede og nye risici.

Fx fremgår det af beslutningsgrundlaget, at de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold øger risikoen for en højere afgang af piloter, tab af specialistkompetencer og afledte flyvesikkerhedsmæssige konsekvenser. Ministeriet har ikke opdateret risikovurderingen med disse nye risici og har ikke beregnet omkostninger for dem i de planlagte omkostninger til risici. Omkostningerne til risici på 2,9 mia. kr. afspejler dermed ikke alle de risici, som ministeriet identificerede i forbindelse med beslutningsgrundlaget.

Endvidere fremgår det af beslutningsgrundlaget, at Forsvarsministeriet har inkluderet en mulig besparelse i omkostningerne til risici, da ministeriet har indregnet en gevinst på ca. 800 mio. kr. Det fremgår, at denne besparelse følger af bonusbaserede aftaler med eksterne leverandører af vedligeholdelse. Den mulige besparelse er indregnet i omkostningerne til risici, som dermed reduceres til 2,9 mia. kr.

Derudover fremgår det af beslutningsgrundlaget, at Forsvarsministeriet har beregnet et udsvingsinterval, som viser, at levetidsomkostningerne for 28 F-35 kampfly med stor sandsynlighed vil ligge mellem 60 mia. kr. og 87 mia. kr. For at beregne dette interval har ministeriet vurderet risikoen dels ved oplysninger fra leverandøren, dels ved makroøkonomiske forhold. Ministeriet har medtaget risici, som ministeriet har vurderet, at det var muligt at fastsætte et sandsynligt udfaldsrum for. Fx har ministeriet forudsat, at den pris for stel og motor, som er brugt i beregningen af levetidsomkostningerne, kan stige med 25 % eller falde med 10 %.

Den største risiko er valutakursen, som påvirker omkostningerne til både anskaffelse og drift af 27 F-35 kampfly. Forsvarsministeriet har for at vise valutakursens betydning foretaget en beregning, hvor valutakursen isoleres og ikke medtages. Beregningen viser, at når denne risiko ikke medregnes, vil udsvinget blive mindre og ligge mellem 67 mia. kr. og 74 mia. kr. Ministeriet forventer, at den del af valutarisikoen, som er knyttet til anskaffelse af selve kampflyene, kan håndteres ved valutakurssikring.

Undersøgelsen viser derudover, at ved nogle væsentlige forudsætninger, herunder synergi mellem internationale operationer og træning, det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og rådighedsgrad, er risikoen ikke afspejlet i fx omkostningerne til risici. Som vores gennemgang i kapitel 2 viser, er usikkerheden ved disse forudsætninger heller ikke afspejlet i forbindelse med beregningen af antallet af kampfly.”

Rigsrevisionen opsummerer:

”Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget har medtaget relevante beregninger af risici ved levetidsomkostningerne. Dog har ministeriet ikke opdateret beregningen af omkostningerne til risici eller potentielle udsving i levetidsomkostningerne i forbindelse med, at antallet af F-35 kampfly blev reduceret til 27.

Dette til trods for at ministeriet i forbindelse med reduktionen identificerede en række nye risici, som kan få væsentlig betydning for levetidsomkostningerne. Endvidere er risikoen ved nogle væsentlige forudsætninger, bl.a. forudsætningen om høj synergi mellem internationale operationer og træning, ikke afspejlet i fx omkostningerne til risici.”

Summasummarum. Kampflykontoret i Forsvarsministeriet har ikke haft tilstrækkelig forudsætninger for at fastsætte omkostningerne til afhjælpning af støjgener og til ekstern vedligehold i beslutningsgrundlaget. Desuden har man ikke indregnet de øgede økonomiske risici, som kan opstå i forbindelse med de ændringer af forudsætningerne, som man foretager for at kunne gå fra 28 til 27 fly.

Og ligesom med issuet om de forudsætninger, som ligger til grund for at kunne nøjes med 27 fly, så vil Rigsrevisionens gerne have at Forsvarsministeriet lige kigger på tingene en ekstra gang inden man fremsender det endelige aktstykke til Folketingets finansudvalg. Noget der efter planen skal ske til november. Om det kommer til at holde, vil tiden vise.

Interessant er det i hvert fald at bemærke, at Rigsrevisionen finder forholdsvis store “hår i suppen” i beslutningsgrundlaget. Noget der godt kan give os skatteydere en lille smule svedige håndflader. For hvad nu? Kommer ministeriet ikke bare med en forsikring om, at det nok skal gå? Og står vi så ikke alligevel med problemer om 10, 20 og 30 år?

Jo, det gør vi sku nok. Medmindre vi køber flere fly i forbindelse med forsvarsforliget for 2024 – og frem. Eller medmindre vi allerede nu skruer op for de forventede levetidsomkostninger.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *