Allerede nu – længe inden de 27 nye danske F-35 kampfly vil blive bygget og leveret – advarer Statsrevisorerne og Rigsrevisionen om risikoen for, at 27 fly ikke er nok til at løse alle de opgaver, som man i beslutningsgrundlaget har antaget, at de skal kunne løse. Desuden advarer de om risikoen for, at de samlede levetidsomkostninger bliver højere end man lagde til grund i beslutningsgrundlaget, der dannede basis for typevalget i juni sidste år.

Det fremgår af ”Beretning om forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly”, som er udarbejdet af Rigsrevisionen og som blev offentliggjort i dag efter Statsrevisorernes møde med bemærkninger fra statsrevisorerne tilknyttet.

I nedenstående indlæg kigger vi på forholdet omkring de forudsætninger, som ligger til grund for konklusionen om at man kunne nøjes med 27 fly og stadig løse alle opgaver. I dette indlæg kigger vi på usikkerheden ved levetidsomkostningerne – for ellers bliver det her alt, alt for langt.

Statsrevisorerne skriver:

”Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag fra 2016 for køb af nye kampfly ikke er helt tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget. Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly man kan forudsætte. Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly, som er højere end i fx Norge og Holland.”

Som trofaste læsere kan huske, så vakte det netop en del debat sidste år i mellem fremlæggelsen af beslutningsgrundlaget den 12. maj og typevalgsbeslutningen den 9. juni, at man kalkulerede med 250 årlige flyvetimer. Men det årlige antal timer, som hvert fly kan ”producere”, var en af de skruer man var nødt til at skrue på for at kunne komme frem til, at man kunne nøjes med 27 fly. Det fremgik af ”Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly” (dimensioneringsrapporten), som var koblet i halen af den egentlige typevalgsrapport.

Typevalgsrapporten pegede på, at der var behov for 28 F-35 kampfly til at løse de fastsatte opgaver – 6 til uddannelse i USA og 22 til opgaveløsning og træning. Dimensioneringsrapporten var et tillæg til typevalgsrapporten og indeholdte en supplerende analyse af, hvor mange kampfly Forsvaret har behov for. Rapporten konkluderede, at der er mulighed for at reducere antal fly og piloter, samtidig med at de fastsatte opgaver kan løses. Det forudsætter, at Forsvaret gennemfører en række optimeringstiltag samt accepterer en række forudsætninger og risici ud over dem, som allerede var lagt til grund for typevalgsrapporten. Rapporten pegede på, at det nødvendige antal F-35 kampfly hermed kunne reduceres fra 28 til 27.

Og det er den konklusion, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen nu stiller sig kritisk overfor. Statsrevisorerne opfordrer til, at Forsvarsministeriet lige kigger en ekstra gang på tallene inden man fremlægger det endelige aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Noget som statsrevisorerne forventer vil ske til november.

”Statsrevisorerne finder derfor, at Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områder, når ministeriet som forventet i november 2017 fremlægger et aktstykke for at få godkendt købet af 27 F-35 kampfly.

Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er behov for, at Forsvarsministeriet i højere grad sandsynliggør forudsætningerne for beregningerne og afspejler usikkerheden ved beregning af flyvetimebehovet og levetidsomkostningerne, fx usikkerhederne vedrørende synergi og ændring af piloternes arbejdsforhold. Statsrevisorerne finder det bemærkelsesværdigt, at Forsvarsministeriet i Danmark i forhold til fx Norge har medtaget forudsætningen om synergi i beregningen af behovet for kampfly.”

Statsrevisorernes bemærkninger fylder en side og er statsrevisorernes konklusioner på baggrund af den bagvedliggende redegørelse fra Rigsrevisionen. Hvis man dykker ned i den, så får man her uddybbet tingene.

Rigsrevisionen betegner det som sandsynligt, at levetidsomkostningerne bliver højere end forventet. Den slags formuleringer tænder straks advarselslamperne hos skatteydernes (anden) vagthund.

Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har som udgangspunkt opstillet en tilfredsstillende model til at beregne levetidsomkostningerne, men har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet alle risici ved forudsætningerne om bl.a. synergi og piloternes arbejdsforhold. Det er derfor sandsynligt, at de forventede omkostninger til risici er sat for lavt, og at de forventede levetidsomkostninger derfor vil blive højere. Forsvarsministeriet har oplyst, at hvis disse risici indtræffer, forventes det i første omgang at få betydning for Forsvarets evne til at varetage de fastsatte opgaver.”

Ifølge sidste års beslutningsgrundlag, så er de opgaver:

”Suverænitetshåndhævelse: Permanent afvisningsberedskab hele døgnet med 2 kampfly + reservefly, som kan indsættes med meget kort varsel.

Øvrige nationale opgaver: Fx støtte til andre myndigheder som politiet.

Internationale operationer: Et kampflybidrag på 4 kampfly + reservefly på højt beredskab, som kan udsendes til internationale operationer og NATO’s kollektive forsvarsopgaver med kort varsel i op til 12 måneder hvert 3. år.

Air policing: Et periodisk kampflybidrag på 2 kampfly + reservefly til NATO air policing-missioner, dvs. afvisningsberedskab i NATO-lande uden egne kampfly til afvisningsberedskab.”

Rigsrevisionen har i sin rapport en detaljeret gennemgang af to af de væsentligste forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af flyvetimebehovet og dermed antallet af kampfly, og som Rigsrevisionen vurderer mere usikre, end det fremgår af beslutningsgrundlaget.

Den første er en ændring af piloternes arbejdsforhold og den anden er synergi i forbindelse med internationale operationer.

Vi starter med piloternes arbejdsforhold. Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget fremlagt en lang række foreslåede tiltag til ændringer i piloternes arbejdsforhold, som kan bidrage til, at der er behov for færre piloter. Herigennem bliver flyvetimebehovet reduceret, da der er færre piloter, som skal uddannes og trænes.

De foreslåede ændringer omfatter initiativer vedrørende bl.a. piloters udsendelsesperiode, som eventuelt vil stige fra 6 til 12 uger, og at deres ugentlige arbejdstid kan stige fra et udgangspunkt på 37 timer op til 48 timer. De foreslåede ændringer omfatter også en forventning om, at piloternes operative tjenestetid kan blive fordoblet fra ca. 8,5 år til ca. 17 år ved en forøgelse af tjenestepligten og nye fastholdelsesincitamenter. De mulige konsekvenser kan bl.a. være tab af specialisering, højere risiko for fejl, nedslidning af piloter og højere afgang af piloter. Forsvarsministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at de fleste af de foreslåede ændringer af arbejdsforholdene kun vil være gældende under varetagelse af internationale operationer hvert 3. år i en maksimalbelastningssituation.

Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at det er usikkert, om de planlagte ændringer af piloternes arbejdsforhold kan gennemføres, og at forudsætningen om færre piloter generelt vil få konsekvenser for opgaveløsningen, da færre piloter skal varetage de samme opgaver. Endvidere fremgår det, at tiltagene medfører en risiko for, at piloterne ikke i samme omfang kan specialisere sig, og at et øget arbejdspres øger risikoen for fejl og øget nedslidning af piloterne.

Endelig fremgår det, at de foreslåede ændringer, bl.a. højere arbejdstid, kan medføre en højere risiko for, at flere piloter end forventet forlader Forsvaret.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det endnu ikke er fastlagt, hvilke af de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold der kan gennemføres og hvordan, f.eks. om det vil være muligt at indgå de nødvendige individuelle og kollektive aftaler med piloterne, og om fastholdelsesincitamenterne til at øge piloternes tjenestetid vil have den ønskede effekt. Endvidere fremgår det ikke af beslutningsgrundlaget, hvordan Forsvarsministeriet vil sammensætte tiltagene for at opnå den nødvendige reduktion af antallet af piloter og dermed den forventede reduktion af flyvetimebehovet.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet har peget på usikkerheder ved de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold og bl.a. har inkluderet nogle usikkerheder i en risikovurdering. Ministeriets risikovurdering tager udgangspunkt i 28 F-35 kampfly. Ministeriet har i forbindelse med reduktionen fra 28 til 27 kampfly foreslået en række væsentlige ændringer af piloternes arbejdsforhold og påpeget en række forøgede og nye risici, f.eks. øget risiko for en højere afgang af piloter, øget risiko for nedslidning af piloter, manglede specialistkompetencer og afledte flyvesikkerhedsmæssige konsekvenser. Ministeriet har ikke opdateret risikovurderingen med disse nye risici vedrørende piloternes arbejdsforhold.”

Og så til synergien i forbindelse med internationale operationer. Rigsrevisionen skriver:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at piloternes flyvetimer i forbindelse med internationale operationer kan erstatte en del af de timer, som piloterne skal bruge til at træne, på grund af synergi mellem de opgaver, der udføres, og de opgaver, der skal trænes i. Der er forudsat synergi på 80 % for det nye kampfly, hvilket betyder, at 80 % af flyvetimerne i år med internationale operationer kan erstatte træningstimer. Fx kan 10 flyvetimer fløjet under internationale operationer også tælles som 8 træningsflyvetimer. Dette reducerer det forventede flyvetimebehov, da piloternes behov for træningsflyvetimer bortfalder helt i år med internationale operationer.

Det fremgår videre af beslutningsgrundlaget, at erfaringerne med F-16 kampflyene viser en synergi på 12-22 % i forbindelse med missioner i henholdsvis Libyen i 2011 og Irak i 2014- 2015. Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget ikke taget udgangspunkt i de historiske data med den begrundelse, at den lave synergi for F-16 kampflyene skyldes, at kampflyene har indgået i enkle missionstyper. Ministeriet har oplyst, at synergien på 80 % for F-35 kampflyene er baseret på en antagelse om, at de nye fly skal benyttes i mere alsidige og komplekse missionstyper. Ifølge ministeriet kan flyvetimer i forbindelse med internationale operationer i F-35 kampflyet derfor i større udstrækning erstatte træningsflyvetimer, end det var tilfældet med F-16 kampflyet.

Forsvarsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet ikke har videre grundlag for at kunne fastlægge eller validere graden af synergi, da de danske kampflys deltagelse i internationale operationer over de kommende 30 år er forbundet med usikkerhed. Den opnåede grad af synergi mellem internationale operationer og træning vil være missionsspecifik, dvs. omfanget af synergien vil ændre sig fra mission til mission. Endelig har ministeriet oplyst, at hvis missionerne kun indeholder enkle opgavetyper, vil synergien alt andet lige være lavere end de forventede 80 procent.

Endelig fremgår det af beslutningsgrundlaget, at hvis Forsvaret ikke opnår den forudsatte synergi på 80 %, vil det få konsekvenser for løsningen af de fastsatte opgaver, fx hvilke missioner Forsvaret kan deltage i ved internationale operationer, hvornår og hvor ofte Forsvaret kan deltage i missioner og mulighederne for at opretholde et udsendelsesberedskab. Forsvarsministeriet har oplyst, at en lavere synergi forventeligt vil betyde, at Forsvaret skal indhente et træningsefterslæb, inden Forsvaret igen vil kunne varetage alle fastsatte opgaver.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har erfaringer eller andre data, som understøtter forudsætningen om en synergi på 80 %, og at tallet primært bygger på antagelsen om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal løse i fremtiden. Usikkerheden ved synergi er ikke afspejlet i beslutningsgrundlaget, og ministeriet tager i beslutningsgrundlaget ikke højde for konsekvenserne af en eventuelt manglende realisering af den forventede synergi på 80 %, herunder hvis Forsvaret i fremtiden primært indgår i enkle missionstyper, som det har været tilfældet med F-16 kampflyet. Dette vil kunne få væsentlig betydning for antallet af F-35 kampfly, eftersom ministeriet antager, at træning, der udgør ca. halvdelen af flyvetimebehovet, kan erstattes af flyvetimer i forbindelse med internationale operationer. Hvis synergien falder, vil det dermed betyde en markant stigning i behovet for træningstimer.

Undersøgelsen viser endvidere, at fx Norge ikke har medtaget synergi som en forudsætning for beregningen af antal F-35 kampfly. Det norske forsvarsministerium har til Rigsrevisionen oplyst, at Norge ikke har brugt synergi, eftersom graden af træning igennem internationale operationer afhænger af, hvilke opgaver der flyves. Det danske forsvarsministerium har oplyst, at ministeriet heller ikke er bekendt med, at andre har medtaget forudsætninger om synergi i beregningen af behovet for kampfly.

Undersøgelsen viser desuden, at forudsætningen om synergi har væsentlig betydning for flyvetimebehovet og dermed beregningen af antallet af kampfly. Det er således Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt at vurdere usikkerheden ved den forudsatte synergi, da en manglende realisering af denne forudsætning kan få betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.

Forsvarsministeriet har oplyst, at synergi er uddybende beskrevet i beslutningsgrundlaget. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at forudsætningen om synergi er nævnt gentagne gange i beslutningsgrundlaget, men at grundlaget for at antage, at der er en synergi på 80 %, primært er baseret på en antagelse om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal deltage i, og at usikkerheden ikke er afspejlet. Denne usikkerhed kan få væsentlig betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.”

Efter den grundige gennemgang af usikkerheden ved de to forudsætninger opridser Rigsrevisionen situationen således:

”Undersøgelsen viser, at forudsætningerne vedrørende synergi og piloternes arbejdsforhold, som indgår i Forsvarsministeriets beregning af flyvetimebehovet, ikke er sandsynliggjorte, og at usikkerheden ikke er tilstrækkeligt afspejlet.

Vedrørende piloternes arbejdsforhold er det endnu ikke fastlagt, i hvilket omfang de foreslåede ændringer kan realiseres. Hvis Forsvaret ikke kan opnå de foreslåede ændringer i piloternes arbejdsforhold i et tilstrækkeligt omfang, kan det betyde, at flyvetimebehovet er sat for lavt. Derudover har Forsvarsministeriet peget på risikoen for, at antallet af piloter, som løbende forlader Forsvaret, kan stige som følge af de ændrede arbejdsforhold. En øget afgang af piloter vil medføre, at flere nye piloter skal uddannes, hvilket ligeledes vil øge flyvetimebehovet.

Vedrørende forudsætningen om synergi har Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget kun baseret den på en overordnet antagelse om brugen af nye kampfly. Ministeriet har kun i meget begrænset omfang oplyst om grundlaget for eller usikkerheden ved den forudsatte synergi på 80 %. Den forudsatte synergi for F-35 kampflyet er 4 gange højere end erfaringerne med F-16 kampflyet i forbindelse med 2 internationale operationer i 2011 og i 2014- 2015.”

Det stopper dog ikke her. Rigsrevisionen trækker også forudsætningen om, at man kan flyve 250 timer om året med hvert fly, frem. Også den forudsætning er forbundet med for stor usikkerhed, som det ser ud nu.

Rigsrevisionen starter med at kridte den bane op, som Forsvarsministeriet skitserede i Dimensioneringsrapporten:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at den samlede flyvetimeproduktion beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og den forudsatte rådighedsgrad. Det fremgår endvidere, at forudsætningen er, at hvert F-35 kampfly i gennemsnit kan flyve 250 timer i år uden internationale operationer eller air policing. Derudover fremgår det, at operationstempoet under internationale operationer kan øges i samme grad, som Forsvaret erfaringsmæssigt har kunnet gøre med F-16 kampflyene.

Forsvarsministeriet har på den baggrund beregnet, at det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly kan hæves til 260 timer i år med air policing og til 290 timer i år med internationale operationer. Den beregnede samlede flyvetimeproduktion er også baseret på en forudsætning om, at der kan opnås en rådighedsgrad på 70 % for kampflyflåden.

Undersøgelsen viser, at Forsvaret i år uden internationale operationer planlægger med gennemsnitligt 250 flyvetimer pr. kampfly. Til sammenligning viser vores undersøgelse, at USA planlægger med gennemsnitligt 250 timer, Holland planlægger med gennemsnitligt 210 timer, mens Norge planlægger med gennemsnitligt 168 timer,” skriver Rigsrevisionen og fortsætter:

”Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke kan kommentere øvrige landes mål for flyvetimeproduktion eller bruge disse til at fastsætte egne forudsætninger. Ministeriet begrunder dette med, at andre lande har andre erfaringer og planer, og at disse fx kan være bestemt af politiske ønsker om et bestemt antal kampfly, nationale uddannelsesmønstre og arbejdsforhold for piloter eller en anderledes opgaveportefølje. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet er bekendt med, at andre lande i perioder med internationale indsættelser også vil flyve over 250 timer pr. kampfly pr. år.

Forsvarsministeriet har i anden sammenhæng i beslutningsgrundlaget foretaget en beregning af en reduktion af flyvetimeproduktionen. Denne beregning, der er foretaget ved 28 F-35 kampfly, viser, at en 10 %-reduktion i flyvetimeproduktionen pr. år vil betyde, at behovet for F-35 kampfly stiger fra 28 til 32 kampfly. Ministeriets beregning viser således, at en reduktion i antallet af flyvetimer pr. kampfly pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har foretaget en egentlig usikkerhedsvurdering ved det forudsatte gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, men antaget, at niveauerne kan opnås. Leverandøren har i forbindelse med beslutningsgrundlaget oplyst, at det er muligt at opnå et gennemsnit på 250 flyvetimer pr. kampfly pr. år.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er væsentligt at afspejle usikkerheden ved det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, eftersom denne forudsætning er sat højt, særligt i år med internationale operationer, og idet ministeriets beregninger i anden sammenhæng har vist, at en reduktion i antallet af gennemsnitlige flyvetimer pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved rå- dighedsgraden. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er flere faktorer, som har betydning for opnåelsen af den fastsatte rådighedsgrad, fx logistisk struktur og vedligeholdelseskonceptet. Undersøgelsen viser desuden, at det er forbundet med større usikkerhed, om det danske forsvar med 27 kampfly kan opnå en rådighedsgrad på 70 %, som det amerikanske forsvar planlægger at opnå med en kampflyflåde på over 2.000 kampfly, idet uforudset vedligeholdelse på enkelte danske kampfly vil have langt større konsekvenser, bl.a. i form af større udsving i rådighedsgraden. Det er derfor væsentligt at afspejle usikkerheden ved rådighedsgraden.”

Til sidst konkluderer Rigsrevisionen, at usikkerheden ved forudsætningen om 250 timer bør fremgå tydeligere i det samlede ”usikkerhedsregnskab”:

”Undersøgelsen viser, at beregningen af den samlede flyvetimeproduktion er baseret på sandsynliggjorte forudsætninger om et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og rådighedsgrad, men at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved disse forudsætninger. I lyset af at ministeriet har forudsat et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, som også ligger højt i forhold til fx Norge og Holland, er det særligt væsentligt at afspejle usikkerheden ved denne forudsætning.”

Summasummarum. Hvis man ikke kan flyve det antal timer, som man har forudsat og få piloterne til at arbejde så meget mere og længere, som man også har forudsat i Dimensioneringsrapporten, og opnå de ønskede synergier, så kan det gå ud over evnen til at løse de opgaver, som kampflyene skal løse.

For at sikre at man nu også kan løse opgaverne, så kommer Rigsrevisionen med en klar opfordring:

”Rigsrevisionen finder på baggrund af undersøgelsen, at Forsvarsministeriet for at styrke Folketingets beslutningsgrundlag i forbindelse med forelæggelse af aktstykket for Folketingets Finansudvalg om køb af nye kampfly bør:

 redegøre for usikkerheden ved de væsentlige forudsætninger, herunder den deraf afledte risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly

 opdatere de forventede omkostninger til risici og tydeligere afspejle risikoen ved de samlede levetidsomkostninger.” (Det emne omhandler vi som bekendt i dette separate indlæg, red.)

Så ministeriet har fået hjemmearbejde for. Det interessante bliver nu at se om det betyder, at fremlæggelsen af aktstykket bliver forsinket. Eller om man fremlægger et aktstykke i november, og om det så har taget de her usikkerheder med – hvilket kan betyde at de samlede levetidsomkostninger opgøres til at være højere, end hvad de blev opgjort til i forbindelse med typevalget i juni sidste år. Og så er ”fordyrelses-toget” begyndt at rulle…

Til sidst (inden vi går videre til den anden halvdel af Rigsrevisionens undersøgelser, som handler om de samlede levetidsomkostninger, red) så bør man huske på, at Dimensioneringsrapporten var noget, som blev trukket ned over kampflykontoret ovenfra i slutfasen af evalueringsarbejdet.

Kampflykontoret havde lavet et beslutningsgrundlag, hvor man var kommet frem til, at der skulle bruges 28 fly. Men for at få tingene til at passe med de midler man kunne skaffe fra materielanskaffelsesrammen, så blev der drejet på en række skruer, så man kunne nøjes med 27 fly – som var det vi havde råd til. Flere stillede sig kritiske overfor om man nu også kunne skrue på de skruer og få det ønskede resultat. Og det gør Rigsrevisionen nu altså også.

Betyder det her så, at man lige smider et ekstra fly oveni og beder finansudvalget om lov til at købe 28 fly? Nej. Ministeriet skriver, at det nok skal gå alt sammen – og så kommer vi til at stå med problemet om 10 år, når de 27 fly ikke kan løse alle opgaverne – populært kaldet EH-101 problematikken. Her handler det dog ikke om at vi har for få helikoptere. Her handler det om at de er så vedligeholdelsestunge, at det er nødvendigt at trække på næsten alle 14 stel for at kunne løse den SAR-opgave, som kun 8 helikoptere skulle have løst. Det betyder, at troppetransport-opgaven, som seks helikoptere var øremærket til, er sat på vågeblus.

Man kunne frygte at de internationale kampfly-missioner lidt lider samme skæbne, hvis vi ikke kan vride 250 timer ud af hvert stel, men kun timer nok til at opretholde afvisningsberedskab (need to do) og air policing af andres luftrum og kun ganske få eller slet ingen timer til internationale operationer. Men det ved vi reelt først i 2027-2030. Og hvis vi skal bruge EH101-målestokken, så kan vi sagtens stå i 2040 og stadig have problemer med at opnå det ønskede antal flyvetimer. Her vil det nemlig være 13 år siden vi fik de sidste fly leveret. Og i år var det som bekendt 13 år siden vi fik EH101 leveret – og vi er stadig ikke op på at flyve de 5.200 timer om året, som vi havde kalkuleret med – og kommer det nok heller aldrig.

Så i 2040 kan vi sikkert skrive historien om at F-35 stadig ikke kan producere 250 årlige flyvetimer per stel. Så måske vi allerede nu skulle “screw down the expectations”, som Ricardo en gang sagde, og erkende, at 200 timer nok er mere realistisk og så indrette opgaveløsningen efter det – eller om seks år, i forbindelse med forsvarsforliget for 2024 og frem, indkøbe nogle flere fly – sådan som vi faktisk gjorde med F-16.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

50 Comments for this entry

  • CP siger:

    Jeg er chokeret, simpelthen chokeret. Nej, vent…

  • E. Petersen siger:

    Det er da vist storm i et glas vand.

    Norge´s træningsfly skal flyve 275 timer/stk. De planlagde oprindelig at 12480 timer = 240 timer per fly.

    Norge valgte så at bruge simulatorfinten med ca. -30% flyvetimer. Den kan Danmark også bruge fuldt ud så ender vi på ca. 200 timer pr. stel.

    Holland udregnede deres timetal efter det F-16 budget de bruger nu – ikke andet – de har før “grounded” deres F-16 når benzenbudgettet var brugt.

    MEN forudsætningen om at kunne flyve 290 timer/fly under internationale operationer tror jeg ikke holder andet end på papiret. For typisk flyver vi sammen med andre nationer (der også køber F-35) og de fleste af dem skal serviceres i Italien og når alle lande på samme tid sender fly til service skaber det kø dannelse – så enkelt er det man “hiver” ikke bare lige 500+ ekstra flymekanikere ind fra gaden.

    Vi kan jo bare kigge på hvor flaskehalsen var for de danske F-16 i Syrien. Du kan købe 100 ekstra F-35 – det vil ikke hjælpe på dette problem og det har været min pointe fra dag 1 om problemer ved ekstern service.

  • E. Petersen siger:

    Og ser vi bort fra ovenstående problem taler vi om en minimal investering set over 30 år.

    “Internationale operationer: Et kampflybidrag på 4 kampfly + reservefly på højt beredskab, som kan udsendes til internationale operationer og NATO’s kollektive forsvarsopgaver med kort varsel i op til 12 måneder hvert 3. år.”

    Dvs i 20 ud af 30 år har vi fly nok. Og problemet ville kunne afhjælpes ved indkøb af 4 ekstra stel. Og vi taler stadig kun om en risiko

  • KimE siger:

    Holland köper 24(+övningsmissiler) nya aim120c7 till sina plan för 53m$.1 missil per f35?

    http://www.defense-aerospace.com/article-view/release/187552/us-clears-sale-of-aim_120c_7-missiles-to-netherlands.html

  • Thomas Larsen siger:

    Jeg savner stadig lidt overvejelser omkring spidsbelastninger.
    Nok mest aktuelt for “Suverænitetshåndhævelse”. De 2+reserve fly forstiller jeg mig, må være ved hidtidig/gennemsnitlig belastning. Hvis russerne – undskyld Putin – beslutter at skrue op for aktiviteter i en periode, eller for den sags skyld en krig bryder ud, vil der vel være behov for flere fly.
    Generelt må den anvendte analysen ved flyvetimer per stel være en gennemsnitsbetragtning. Der tages således ikke hensyn til behov ved spidsbelastning: 27 fly kan nu engang kun løse så og så mange opgaver inden for en given tidsperiode, uanset for mange flyvetimer deres stel måtte kunne levere i flyenes levetid.

  • KimE siger:

    Liksom 72 f16 har blivit 33 nu kommer 27 f35 också att förlora ett antal skrov och bli för dyrt att uppgradera på 30år då är det bra att ha skaffat ett antal i reserv.

  • E. Petersen siger:

    Og det er hvad de kunne blive til Sølle 500 arbejdspladser er sikret ved køb af F-35.

    http://www.elektronikfokus.dk/terma-is-ready-for-full-rate-f-35-production/

    Kagen var delt på forhånd

  • KimE siger:

    Svenska försvarsmakten har fått i uppdrag att utveckla Arctic Challenge Exercise till en “Flag” övning tillsammans med Norge, Finland, Danmark och USA. Northern Flag
    http://www.regeringen.se/pressmeddelanden/2017/10/forsvarsmakten-far-i-uppdrag-att-inga-avtal-om-att-utveckla-internationell-flygovning/

  • E. Petersen siger:

    og et andet problem når man benytter sig af et stort antal underleverandører spredt over mange lande.

    https://www.version2.dk/artikel/informationer-f-35-stjaalet-hackere-1081605

  • Dan siger:

    Hold nu op. I er bare “hatere” og kan slet ikke se hvor gloriøst, fantastisk og magnificent F-35 er! Det kan jo alt, og så må det koste lidt, hvilket vi som skatteydere jo er helt pjattede med.

  • KimE siger:

    189 gloriøst, fantastisk og magnificent F-35 (block 2b) kan bli lämnade som träningsplan och reservdelar för att L&M ska kunna öka produktionen. Kostnaden för “övningsplanen” var 40b $.
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/feature/5/187563/cost-of-unfixable-f_35s-may-reach-%2440-billion.html

  • KimE siger:

    Norge ökar sin försvarsbudget med 3miljarder nok för bl.a. fartyg till kustbevakning och f35 omkostnader.
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/release/3/187592/norway-budget-boost-pays-for-army-gbad%2C-coast-guard-ships.html

  • Halken siger:

    Lad nu være med at lave det til endnu en sort/hvid for/imod tråd for F35. Sagen er at det er et godt fly, men dyrt.

    Sagen her er at regeringen med forligspartiernes hjælp har indkøbt for få stel og dermed forsøgt at skjule den virkelige pris. Så længere nede af vejen kommer vi til at købe flere fly. Men så er der en anden regering som skal samle den regning op. Sandsynligvis.
    Det er politik.

  • VSMUT siger:

    @Halken
    De har ikke købt noget endnu. Der er slet ikke penge til de 21 fly til at starte med, og da slet ikke til indkøb af yderligere fly, og regnskabet bliver kun værre for hver dag der går.

  • E. Petersen siger:

    @Halken

    Nu er jeg jo ikke imod F-35 – synes tværtimod det var det rigtige valg. Men som du skriver er flyet dyrt.

    Og med 27 kampfly sætter jeg spørgsmålstegn ved om konceptet med service i Italien Holder.

    Det også problematisk at man allerede nu fravælger at opdatere 100+ fly – for sker det igen med de næste 300 om 5 år osv. så har vi skræmmescenariet fra Eurofighter, hvor alle tranche 1 fly ikke bliver opdateret hvilket som bekendt skabte problemer specielt for Østrig.

    Men 27 kampfly er rigeligt for vi skal kun bruge 15 fly til afvisning/træning jf. tidligere indlæg.

    http://nytkampfly.dk/archives/8709

    Så er der stadig 4×3 stel til international bidrag en gang hvert 3. år. så som jeg skriver øverst, kan der i værste fald blive tale om at købe et par ekstra fly.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Bortset fra de fem-seks syv fly, der skal stå i USA.

  • E. Petersen siger:

    @SEH

    1. Dem kan der stadig trænes med.
    2. det kan flyttes indenfor kort tidsrum(døgn)

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    Hvad er grunden til din bekymring om, at USA vælger at nogen af deres fly ikke behøver at blive opdateret? Hvordan ser du det påvirker Danmark?

  • E. Petersen siger:

    @Simon

    En af succeskriterierne for F-35 var at man ville bygge 5000+ fly (nu omkring 3000+ fly) der var mere eller mindre ens i konfiguration.

    Det ville også medfører at opgraderinger vil blive billigere som følge af udviklingomkostningerne bliver spredt ud over et så stor antal fly som muligt.

    Som sagt bygges der nu “kun” 3000+ fly – begynder man samtidig at have versioner, som f.eks. Eurofighter, ved at lade et stort antal fly (100+ indtil videre) fungere som trænings-fly der ikke opdateres havner du i i en ond prisspiral mht. opdateringer.

    Frankring måtte for år tilbage slippe ca 200 millioner pr Rafale for en mindre opdatering på de 10 første fly. Stort set hele beløbet var udviklings-omkostninger.

    Det er jo ikke specielt for kampfly.

  • Halken siger:

    @EP, men det bliver jo betalt af dem der ejer de fly der ikke opdateres, og ikke taget fra fælles kassen.
    Om vores opdateringer udrulles til 2900 eller til 3000 får kun en marginal betydning for prisen på opdateringer.

  • KimE siger:

    En del F35b och F35c komer troligen också förbli block 2b så då är det 6 versioner.

  • Schmidt siger:

    E. Petersen
    Hvis vi kun skal bruge fly til afvisning. Hvad f….. skal vi så bruge F-35 til. Skulle vi så ikke købe noget vi har råd til/brug for.
    F-35 bliver et vildt godt og vildt dyrt fly. Hvis vi kun har bruge for et fly til afvisning og andre småting, skulle vi så ikke købe et fly, der passer bedre til os. Og som måske koster lidt mindre. (meget mindre=Gripen)

  • Jens Juul siger:

    Tænk hvis vore politikere rent faktisk gjorde, hvad de siger og gav et – reelt – substantielt løft til forsvaret og fik os op på bare 1,5%, så havde vi rent faktisk råd til et moderne luftvåben med f35

  • Schmidt siger:

    Jens Juul
    Ja , så havde vi råd. Men stadig. Har vi brug for?. Hvad kunne vi få i stedet i for.

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    Normalt ville jeg være enig med dig, men amerikaner gør det anderledes. De kører dere udvikling/videreudvikling på særskilte kontrakter, hvor de lægger alle non recurring udgifterne.

    Selve opgraderingen af de enkelte fly, altså recurring udgifterne, bliver så lagt i en særskilt kontrakt.

    Udviklingsomkostningerne er dermed uafhænige af antallet af fly, da de udgifter ligger i en særskilt kontrakt. Det er fuldstændig samme måde som selve udviklingen af F35 foregår, hvor der efterfølgende laves kontrakter på produktion af de enkelte fly.

    Det er klart, at en større HW opgradering kan vise sig at blive dyrere, hvis der er tale om færre fly, men e.g. en softwareopdatering vil ikke bliver påvirket af antallet af fly.

  • Jens Juul siger:

    @Schmidt: formålet er vel i orden: territorialhåndhævelse + bidrag til NATO i nærområdet (Baltikum) + internationale missioner (støtte allierede som i Irak, Syrien og Libyen).
    Med nogle få ekstra stel burde det være muligt (var spec tidligere ikke 36?)

  • Cphmoose siger:

    @Simon
    Den fangede jeg ikke. Uanset hvordan du deler udgifterne på finansloven og i bogholderiet så vil den pris vi skal betale altid være en funktion af hvor mange fly vi har og hvor mange fly der total findes.

    Så kan du selvfølgelig regne på hvor meget af non recurring cost det er optimalt at sende videre til andre lande hvis USA selv skal bruge opdateringen. Men det er der så meget jura og politik i, at det ikke engang er værd at gætte på. Så alt andet lige bør der være sammenhæng mellem pris og produktions antal, når det gælder DK.

    Cphmoose

  • E. Petersen siger:

    @Schmidt

    Jeg skriver INTET sted vi kun skal have fly til afvisning. Læs nu teksten inden du farer i blækhuset og bander af mit indlæg.

    Jeg henviser til et indlæg af AK, der skriver via kilder fra forsvaret, at Danmark skal bruge ca. 15 fly af ukendt fabrikat til et afvisningsberedskab se link.

    Så må de sidste 12 fly være øremærket til internationale bidrag.

    I projektgrundlaget der ligger til baggrund for typevalget står der intet sted vi skal have fly til en storkrig med Rusland. Samtidig er 80% af missionsscenarierne Air to ground missioner.

    Det er det ekspertene anbefaler vi køber kampfly til.

    At du har en anden mening er dig frit – men det har intet med udregningen at gøre som var min indgangsvinkel.

  • E. Petersen siger:

    @Halken

    Jeg er enig når jeg tager udgangspunkt i dine tale. Jeg skrev 3000+ men du vælger så at sige 3000.

    De 2900 vi så ender på nu er ca. kun halvdelen af det budgetterende. Hvert eneste stump/softwarepakke m.m. der skal videreudvikles på det vil blive dyrere pr. enhed fordi du har færre enheder at fordele udgiften på

    Det er enkel fakta. Hvorfor tror du visse softwarepakker koster 1000+ gange så meget som en windowspakke. Det er da ikke fordi udviklings omkostningerne er 1000+ gange højere – men fordi antallet af solgte enheder er 10000 gange mindre og der skal den forholdsvis lille udviklings pulje fordeles på de få solgte enheder.

  • E. Petersen siger:

    @Simon

    Der er forskel på nyudvikling og så den løbende opdatering. Den omkostning første er som udgangspunkt indeholdt købsprisen. Men det er ikke sikkert – jvf. printerindustrien.

    Alle dele/softwarepakker til F-35 er skabt på et kapitalistisk grundlag og producenten skal tjene penge så jo færre enheder man kan fordele udgiften over jo højere pris.

    Hvis USA allerede nu har problemer med F-35 regningerne skal man ikke forvente de overtager forpligtelser for merprisen for opdatering grundet lavere salg specielt når f.eks Danmark kun køber halvdelen af det planlagte.

  • GD siger:

    Jeg tror aldrig der er planlagt (program of record) med mere end 3500 stk f-35. I dag står nålen så på 3000(+). De hhv. 4000 og 5000 kommer vist fra LM analyser af det potentielle marked når de skulle gøre sig lækre over for industri i bl.a. partnerlandene og går 10-15-20 år tilbage. Før finanskrisen mm.

  • E. Petersen siger:

    @GD

    Det har du helt ret i GD.

    “In 2001 Lockheed Martin claimed a potential market of 5,179 aircraft, including exports beyond the partner countries. The size of the market was instrumental in determining many of the cost calculations and economies of scale. More recent critical analysis has seriously questioned the assumptions made in estimating these markets and hence the resulting unit cost of the aircraft and its life-cycle costs as well.”

    Det er en budget for hvad der potentielt set kan sælges og det var også det ord jeg brugte.

    Indtil nu har man så fastsat et estimeret produktionstal på 3500 stk, hvor partnerlandene skulle aftage 3173 stk. Det tal er så faldet med min. 100 siden.

    Og det høje produktionstal forbliver kun så højt så længe USA fastholder de køber 1763 F-35A og 2443 F-35 A/B/C ialt.

  • E. Petersen siger:

    Og så kan jeg lige slutte af med min kæphest hvorfor jeg tror USA ikke får råd til 1763 F-35A og at tallet ikke passer helt ind i mit skema.

    USA Navy/Marines har ca 930 F-18/F-18SH/AVB som skal erstattes med 680 F-35B/C.

    En sammenkøring af de tre platforme vil give en synergeffekt der skaber et mindre behov for fly totalt set.

    Men allerede nu Har man ikke råd til at holde de 930 fly opdateret.

    For US airforce er det værre.

    Her skal 1422 F-15/F-16/A-10 erstattes med 1763 F-35A.

    Hvor blev synergieffekten af der !! – og når de slet ikke har råd til at holde de 1422 fly operative nu sker det næppe med 1763 stk. med mindre de skubber levetiden frem til 2070+.

    Så GD vi har diskturet det før – jeg tror man reduceret antallet af F-35A med 500+.

  • KimE siger:

    Storbritannien ska betala 9,1b £ for sina 48st f35b tillsammans med infrastuktur fram till 2026.Tidningen Times beräknar att kostnaden för årets plan kommer att ligga mellan 130-155m £.

    http://www.defense-aerospace.com/article-view/release/187707/uk-defense-chiefs-unable-to-answer-mps%E2%80%99-questions-on-f_35.html

  • D.Staal siger:

    @KimE Det må siges at være ret skidt når en “Executive vice president” ikke kan fortælle hvad prisen på det fly han sælger kommer til at koste.
    Briterne kommer ikke til at købe 138 fly, det sker simpelthen ikke. Man har simpelthen ikke råd til det med den nuværende økonomi.
    Samtidig udgav NAO “National audit office” et tre sider memorandum sidste uge hvori man sænkede tilliden til hvordan indkøbet af F35 ville forløbe fra “Amber” til “Amber/Red” hvilket er ganske alvorligt. Altså har NAO lige nu ikke megen tillid til købet som er inklusive software, missiler og simulatorer vil ske planmæssigt og i henhold til aftale.

    Der bliver også fra britisk side udvist bekymring mht de simulatorer der bliver leveret ville være representative for de F35 briter får mht til den software model de vil bruge samt de træningsmodeller de vil bruge. Lige nu er simulatorerne ens og kan ikke simulere de ekelte køber landes forskellige software mods og træningsmetoder.

    Og 3000 fly? Aldrig, det kommer aldrig til at være bare i nærheden af det antal.

  • GD siger:

    Eller den mest sandsynlige forklaring: Mr Lovegrove har ret!

    “Mr Lovegrove, when asked about the figures, wrongly accused The Times of coming up with them in a different way, which he described as “an extraordinarily crude and misleading calculation, if that is what they have done”. ”

    Selvfølgelig kan “Executive vice president” ikke svare på hvad de engelske programomkostninger er, for det er ikke hans bord, og naturligvis kan han ikke svare på det!

    “Jeff Babione, executive vice-president of Lockheed Martin, was asked what the difference was between the display price and the cost including upgrades, maintenance and support. He too was unable to give a clear answer. (end of excerpt)

  • KimE siger:

    Nej troligen så vill både Britterna och Amerikanerna bara vänta så länge som möjligt innan de reducerar antalet plan de kommer att köpa. Om de skulle dra ner på prognosen redan nu skulle det beräknade priset per plan stiga.
    Britterna har inget annat val än att köpa f35b det finns inga andra stovl trots det har de bara beställt plan till det ena hangarfartyget.

  • GD siger:

    Det kan i jo sige lige indtil der er produceret 3000 stk. For det bliver jo ikke sådan for jer inden vi når dertil.

    Jeg kan huske dengang nogle australiere og andre sagde der aldrig ville blive produceret 700 stk fordi de var for dyre og der ville aldrig være råd…

  • E: Petersen siger:

    England køber uden tvivl 135 F-35A/B.

    BAE har så store økonomiske interesser i projektet,at England på intet tidspunkt viger. Det ville også være dumt andet.

    De skal desuden have F35B til deres hangarskibe og har postet 30 milliarder bare i at bygge det første skib. Så selvfølgelig kommer der fly på skibet

    England skal have udskiftet deres tornadofly nu med F-35A

    https://www.raf.mod.uk/news/archive/end-of-an-era-for-raf-lossiemouth-tornados-22032017.

    De kan ikke vente på et nyt koncept fra Airbus.

    Og slutteligt har de tilkendegivet, at de sidste 100 EF fly primært skal bruges til airpolicing.

  • E: Petersen siger:

    @GD

    Jeg siger ikke der ikke bliver bygget 3000 stk. Det afhænger jo af den sikkerhedspolitiske situation.

    Jeg påpeger bare, at LM budgetterede med 5000 stk. som potentiale. Nu er vi på 3000 stk. og ender måske lavere endnu.

    og Fakta er

    Der skulle i følge 2008 planen være bygget ca 800 F-35 nu bare til partnerlandende

    Men realiteten er der er bygget 230 stk. hvoraf en stor del så ikke skal opdateres. Der er ikke en katastrofe, men meget betænkeligt.

    Værre er det, at Danmark indtil videre kun har sikret sig nogle få hundrede arbejdspladser i modkøbsydelser. DET er en katastrofe.

  • GD siger:

    @EP

    Der er ikke nogen der har budgetteret med mere end 3500, fordi der aldrig har været et program of record på mere end 2800+700 fly. At LM mente der var et marked på yderligere 1500 fly er interessant, men der er ikke budgetteret med det.

    Flyt produktionskurven til højre med de 6-7 års forsinkelse og det ser fint ud. Forsinkelse er ikke det samme som at flyene ikke bliver bygget (selvom det indirekte kan betyde at der bliver klippet nogle fly post 2030).

    Hvor mange penge har vi egentlig brugt? Jeg mener vi har fået mere tilbage end vi har brugt (opgjort i pressen på et tidspunkt?). Vi har jo hverken købt eller betalt flyene endnu.

    I øvrigt mht opdateringer.
    http://elementsofpower.blogspot.dk/2014/02/concurrency-and-f-35-cbs-60-minutes-re.html

    Beskrivelsen passer i øvrigt bedre på block 1 EF, siden det er langt billigere at opgradere f-35 block 2 til 3f.

    Men lad os se hvad de sker, det er jo en af mange muligheder.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Hvis det var billigt at opdatere Block 2b til 3F, ville man jo gøre det. Så hvis USA undlader at gøre det for 100+ fly, er det nok ikke så billigt.
    Det er ikke kunne software, som skal opgraderes, men også hardware. Block 4 bliver også en hardware opgradering sammen med software.

  • GD siger:

    Jeg skrev langt billigere end EF block 1….

    Hvis flyene kun skal bruges til træning giver det måske mening, selvom det kun er “håndører”.

    Block 4 er processorer (og lidt kabelføring i våbenlasten) ligesom 2b til 3i. Og det lykkedes jo.

    Så med mindre der kommer en stor hardware upgrade til motoren…

  • D.Staal siger:

    @GD ja det er let for os at sige der ikke bliver bygget mere end 3000, men jeg mener det virkeligt når jeg siger jeg ikke kan se der nogensinde bliver bygget 3000, hvis der skulle gøre det, så skal jeg nok stå til ansvar for det jeg har skrevet.
    @E.Petersen BAE har interesse i F35 det er rigtigt, men de har og havde endnu større interesse i Typhoon og se hvordan det nu går med det fly. Sidste uge meldte BAE at man opsiger 1000 mand, og med mulighed for yderligere 1000 mand indenfor de næste halvandet år. Der arbejder pt 12.500 mand på Typhoon projektet alene, og så stort er F35 projektet ikke for dem.
    Det engelske forsvar har i mine øjne skudt sig selv i foden ved at bygge et hangar skib uden katapult, og istedet med et skijump. Man gør sig selv afhængig af fly som der næsten ikke eksisterer nogen af, hvorimod de med katapult kunne have været åbne for en håndfuld løsninger i stedet.
    Samtidigt presser RAF regeringen for at købe færre F35B og flere A modeller istedet hvilket jo selvfølgelig ikke bliver modtaget vel hos RN.
    Jeg tror ikke folk helt er klar over hvor skidt det står til i det engelske forsvar. Alene sidste uge kom det frem i de engelske aviser pga pundets fald at forsvaret har mistet det der svarer til 700 millioner pund at købe materiel for.
    Samtidigt har den amerikanske ambassadør i London kritiseret den engelske regering for at puste sit NATO bidrag kunstigt op (hvilket forøvrigt er tilladt) ved at inkludere pensioner for militært personnel i regnskabet.

  • E: Petersen siger:

    @Staal

    Det er ikke korrekt mht F-35. Det forventes at give 25000 jobs i England.

    https://ukdefencejournal.org.uk/f-35-support-25000-british-jobs/

    Og med udgangspunkt i Eurofighter er det årsagen til at de 135 F-35 bliver købt.

    Her var der i 2004 15000 jobs på spil og et at hovedargumenterne for at bygge alle de sidste trance 3 EF fly var, at skete det ikke kom disse jobs i farezonen.

  • E: Petersen siger:

    @GD

    Projektet blev født og solgt til partnerlandene med udsigt til potentielt 5000 fly man som partnerland kunne levere dele til. Nøjagtig som en salgsafd. gør det.

    At projektet nu følger planen med 7 års forsinkelser betyder jo netop at det endelige produktionstal risikerer at falde.

    For i den mellemliggende periode anvender brugerne noget andet (F-18/a-10/f-16 m.m) og til slut risikerer du at dit markedspontentiale forsvinder, grundet nye modeller på markedet (erstatning for F-18, F-22 samt at der kommer avancerede droner) og/eller at det udstyr du producerer simpelthen er outdated.

    Ovenstående er ikke specielt for kampfly men gælder for alle industrielle produkter.

  • D.Staal siger:

    @E.Petersen De 12.500 mand arbejder direkte med Typhoon projektet, oven i dette tal er der totalt set 40.000 mennesker i berøring med Typhoon på den ene eller anden måde i Storbritannien alene. F35 projektet kommer aldrig op i den størrelsesorden, men trods alt stadig godt briterne formår at hive så meget arbejde ud af projektet selv om det i mine øjne er baseret på urealistiske tal. Husk på igen dette er ikke faktiske tal, men projekterede. Typhoon understøtter forøvrigt ud over de 40.000 i England, 25.000 i Tyskland, 24.000 i Italien, og 22.000 i Spanien.

    En af mine personlige kæpheste er forøvrigt at grundene til man burde købe europæisk materiel er at opretholde en europæisk vidensbase vedrørende produktion af jagerfly, men selvfølgelig også de mange arbejdspladser et køb i Europa ville støtte. (Lidt hårdt sagt hellere jobs til os europæere end dem, hvis det kom så langt) Amerikanerne ville aldrig give os samme omtanke, og holder stædigt på at deres fly og andet militært isenkram skal være amerikanske eller amerikansk byggede for langt størstedelens vedkommende.

  • GD siger:

    @ D.Staal.

    Så tager vi den derfra. Program of record siger p.t.

    1763+693+138+60+37+100+100+52+27+65+50+42+40 = 3167 stk.

    Og Israel er ikke færdig med at tanke op med de 50 der er program of record pt., ligesom Sydkorea og japan sandsynligvis også skal have flere. Så er der Singapore der vil have F-35 når den tid kommer, og der bliver sikkert hentet en del hjem på Belgien, Finland, Spanien.

    Og Golfstaterne står i kø for at købe flyet.

    Og så er der alle attritionkøbene..

    Så selvom USA og UK sammen skærer adskillige hundrede fly af deres programmer, så ligger det komfortabelt til at gå over de 3000…

    En sidebemærkning. Jeg er af samme grunde for at lægge ordrerne i Europa, men jeg vil skabe så få jobs som muligt, det er derfor jeg hellere ser F-35. Den skaber færre jobs end EF. Mange jobs = dyrt for skatteyderen per enhed.

    @ EP

    Jeg er ikke uenig med dig, men du nævner indflydelse på ordrer i begge ender af ordrekurven, og jeg er enig med dig i tail end, men kun delvist i fronten. Men det er måske også en alt andet lige betragtning; der er jo også andre effekter som fx at når først en kapacitet er reduceret, så bliver den ikke bragt tilbage til oprindeligt niveau. Det kan også gå de anden vej, se nedslidning af S/SH flåden.

  • GD siger:

    Hov jeg glemte…

    Hvem er det der har lagt budgetter med 4-5000 fly som forudsætning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *