Allerede nu – længe inden de 27 nye danske F-35 kampfly vil blive bygget og leveret – advarer Statsrevisorerne og Rigsrevisionen om risikoen for, at 27 fly ikke er nok til at løse alle de opgaver, som man i beslutningsgrundlaget har antaget, at de skal kunne løse. Desuden advarer de om risikoen for, at de samlede levetidsomkostninger bliver højere end man lagde til grund i beslutningsgrundlaget, der dannede basis for typevalget i juni sidste år.

Det fremgår af ”Beretning om forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly”, som er udarbejdet af Rigsrevisionen og som blev offentliggjort i dag efter Statsrevisorernes møde med bemærkninger fra statsrevisorerne tilknyttet.

I nedenstående indlæg kigger vi på forholdet omkring de forudsætninger, som ligger til grund for konklusionen om at man kunne nøjes med 27 fly og stadig løse alle opgaver. I dette indlæg kigger vi på usikkerheden ved levetidsomkostningerne – for ellers bliver det her alt, alt for langt.

Statsrevisorerne skriver:

”Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag fra 2016 for køb af nye kampfly ikke er helt tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget. Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly man kan forudsætte. Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly, som er højere end i fx Norge og Holland.”

Som trofaste læsere kan huske, så vakte det netop en del debat sidste år i mellem fremlæggelsen af beslutningsgrundlaget den 12. maj og typevalgsbeslutningen den 9. juni, at man kalkulerede med 250 årlige flyvetimer. Men det årlige antal timer, som hvert fly kan ”producere”, var en af de skruer man var nødt til at skrue på for at kunne komme frem til, at man kunne nøjes med 27 fly. Det fremgik af ”Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly” (dimensioneringsrapporten), som var koblet i halen af den egentlige typevalgsrapport.

Typevalgsrapporten pegede på, at der var behov for 28 F-35 kampfly til at løse de fastsatte opgaver – 6 til uddannelse i USA og 22 til opgaveløsning og træning. Dimensioneringsrapporten var et tillæg til typevalgsrapporten og indeholdte en supplerende analyse af, hvor mange kampfly Forsvaret har behov for. Rapporten konkluderede, at der er mulighed for at reducere antal fly og piloter, samtidig med at de fastsatte opgaver kan løses. Det forudsætter, at Forsvaret gennemfører en række optimeringstiltag samt accepterer en række forudsætninger og risici ud over dem, som allerede var lagt til grund for typevalgsrapporten. Rapporten pegede på, at det nødvendige antal F-35 kampfly hermed kunne reduceres fra 28 til 27.

Og det er den konklusion, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen nu stiller sig kritisk overfor. Statsrevisorerne opfordrer til, at Forsvarsministeriet lige kigger en ekstra gang på tallene inden man fremlægger det endelige aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Noget som statsrevisorerne forventer vil ske til november.

”Statsrevisorerne finder derfor, at Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områder, når ministeriet som forventet i november 2017 fremlægger et aktstykke for at få godkendt købet af 27 F-35 kampfly.

Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er behov for, at Forsvarsministeriet i højere grad sandsynliggør forudsætningerne for beregningerne og afspejler usikkerheden ved beregning af flyvetimebehovet og levetidsomkostningerne, fx usikkerhederne vedrørende synergi og ændring af piloternes arbejdsforhold. Statsrevisorerne finder det bemærkelsesværdigt, at Forsvarsministeriet i Danmark i forhold til fx Norge har medtaget forudsætningen om synergi i beregningen af behovet for kampfly.”

Statsrevisorernes bemærkninger fylder en side og er statsrevisorernes konklusioner på baggrund af den bagvedliggende redegørelse fra Rigsrevisionen. Hvis man dykker ned i den, så får man her uddybbet tingene.

Rigsrevisionen betegner det som sandsynligt, at levetidsomkostningerne bliver højere end forventet. Den slags formuleringer tænder straks advarselslamperne hos skatteydernes (anden) vagthund.

Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har som udgangspunkt opstillet en tilfredsstillende model til at beregne levetidsomkostningerne, men har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet alle risici ved forudsætningerne om bl.a. synergi og piloternes arbejdsforhold. Det er derfor sandsynligt, at de forventede omkostninger til risici er sat for lavt, og at de forventede levetidsomkostninger derfor vil blive højere. Forsvarsministeriet har oplyst, at hvis disse risici indtræffer, forventes det i første omgang at få betydning for Forsvarets evne til at varetage de fastsatte opgaver.”

Ifølge sidste års beslutningsgrundlag, så er de opgaver:

”Suverænitetshåndhævelse: Permanent afvisningsberedskab hele døgnet med 2 kampfly + reservefly, som kan indsættes med meget kort varsel.

Øvrige nationale opgaver: Fx støtte til andre myndigheder som politiet.

Internationale operationer: Et kampflybidrag på 4 kampfly + reservefly på højt beredskab, som kan udsendes til internationale operationer og NATO’s kollektive forsvarsopgaver med kort varsel i op til 12 måneder hvert 3. år.

Air policing: Et periodisk kampflybidrag på 2 kampfly + reservefly til NATO air policing-missioner, dvs. afvisningsberedskab i NATO-lande uden egne kampfly til afvisningsberedskab.”

Rigsrevisionen har i sin rapport en detaljeret gennemgang af to af de væsentligste forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af flyvetimebehovet og dermed antallet af kampfly, og som Rigsrevisionen vurderer mere usikre, end det fremgår af beslutningsgrundlaget.

Den første er en ændring af piloternes arbejdsforhold og den anden er synergi i forbindelse med internationale operationer.

Vi starter med piloternes arbejdsforhold. Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget fremlagt en lang række foreslåede tiltag til ændringer i piloternes arbejdsforhold, som kan bidrage til, at der er behov for færre piloter. Herigennem bliver flyvetimebehovet reduceret, da der er færre piloter, som skal uddannes og trænes.

De foreslåede ændringer omfatter initiativer vedrørende bl.a. piloters udsendelsesperiode, som eventuelt vil stige fra 6 til 12 uger, og at deres ugentlige arbejdstid kan stige fra et udgangspunkt på 37 timer op til 48 timer. De foreslåede ændringer omfatter også en forventning om, at piloternes operative tjenestetid kan blive fordoblet fra ca. 8,5 år til ca. 17 år ved en forøgelse af tjenestepligten og nye fastholdelsesincitamenter. De mulige konsekvenser kan bl.a. være tab af specialisering, højere risiko for fejl, nedslidning af piloter og højere afgang af piloter. Forsvarsministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at de fleste af de foreslåede ændringer af arbejdsforholdene kun vil være gældende under varetagelse af internationale operationer hvert 3. år i en maksimalbelastningssituation.

Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at det er usikkert, om de planlagte ændringer af piloternes arbejdsforhold kan gennemføres, og at forudsætningen om færre piloter generelt vil få konsekvenser for opgaveløsningen, da færre piloter skal varetage de samme opgaver. Endvidere fremgår det, at tiltagene medfører en risiko for, at piloterne ikke i samme omfang kan specialisere sig, og at et øget arbejdspres øger risikoen for fejl og øget nedslidning af piloterne.

Endelig fremgår det, at de foreslåede ændringer, bl.a. højere arbejdstid, kan medføre en højere risiko for, at flere piloter end forventet forlader Forsvaret.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det endnu ikke er fastlagt, hvilke af de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold der kan gennemføres og hvordan, f.eks. om det vil være muligt at indgå de nødvendige individuelle og kollektive aftaler med piloterne, og om fastholdelsesincitamenterne til at øge piloternes tjenestetid vil have den ønskede effekt. Endvidere fremgår det ikke af beslutningsgrundlaget, hvordan Forsvarsministeriet vil sammensætte tiltagene for at opnå den nødvendige reduktion af antallet af piloter og dermed den forventede reduktion af flyvetimebehovet.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet har peget på usikkerheder ved de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold og bl.a. har inkluderet nogle usikkerheder i en risikovurdering. Ministeriets risikovurdering tager udgangspunkt i 28 F-35 kampfly. Ministeriet har i forbindelse med reduktionen fra 28 til 27 kampfly foreslået en række væsentlige ændringer af piloternes arbejdsforhold og påpeget en række forøgede og nye risici, f.eks. øget risiko for en højere afgang af piloter, øget risiko for nedslidning af piloter, manglede specialistkompetencer og afledte flyvesikkerhedsmæssige konsekvenser. Ministeriet har ikke opdateret risikovurderingen med disse nye risici vedrørende piloternes arbejdsforhold.”

Og så til synergien i forbindelse med internationale operationer. Rigsrevisionen skriver:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at piloternes flyvetimer i forbindelse med internationale operationer kan erstatte en del af de timer, som piloterne skal bruge til at træne, på grund af synergi mellem de opgaver, der udføres, og de opgaver, der skal trænes i. Der er forudsat synergi på 80 % for det nye kampfly, hvilket betyder, at 80 % af flyvetimerne i år med internationale operationer kan erstatte træningstimer. Fx kan 10 flyvetimer fløjet under internationale operationer også tælles som 8 træningsflyvetimer. Dette reducerer det forventede flyvetimebehov, da piloternes behov for træningsflyvetimer bortfalder helt i år med internationale operationer.

Det fremgår videre af beslutningsgrundlaget, at erfaringerne med F-16 kampflyene viser en synergi på 12-22 % i forbindelse med missioner i henholdsvis Libyen i 2011 og Irak i 2014- 2015. Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget ikke taget udgangspunkt i de historiske data med den begrundelse, at den lave synergi for F-16 kampflyene skyldes, at kampflyene har indgået i enkle missionstyper. Ministeriet har oplyst, at synergien på 80 % for F-35 kampflyene er baseret på en antagelse om, at de nye fly skal benyttes i mere alsidige og komplekse missionstyper. Ifølge ministeriet kan flyvetimer i forbindelse med internationale operationer i F-35 kampflyet derfor i større udstrækning erstatte træningsflyvetimer, end det var tilfældet med F-16 kampflyet.

Forsvarsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet ikke har videre grundlag for at kunne fastlægge eller validere graden af synergi, da de danske kampflys deltagelse i internationale operationer over de kommende 30 år er forbundet med usikkerhed. Den opnåede grad af synergi mellem internationale operationer og træning vil være missionsspecifik, dvs. omfanget af synergien vil ændre sig fra mission til mission. Endelig har ministeriet oplyst, at hvis missionerne kun indeholder enkle opgavetyper, vil synergien alt andet lige være lavere end de forventede 80 procent.

Endelig fremgår det af beslutningsgrundlaget, at hvis Forsvaret ikke opnår den forudsatte synergi på 80 %, vil det få konsekvenser for løsningen af de fastsatte opgaver, fx hvilke missioner Forsvaret kan deltage i ved internationale operationer, hvornår og hvor ofte Forsvaret kan deltage i missioner og mulighederne for at opretholde et udsendelsesberedskab. Forsvarsministeriet har oplyst, at en lavere synergi forventeligt vil betyde, at Forsvaret skal indhente et træningsefterslæb, inden Forsvaret igen vil kunne varetage alle fastsatte opgaver.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har erfaringer eller andre data, som understøtter forudsætningen om en synergi på 80 %, og at tallet primært bygger på antagelsen om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal løse i fremtiden. Usikkerheden ved synergi er ikke afspejlet i beslutningsgrundlaget, og ministeriet tager i beslutningsgrundlaget ikke højde for konsekvenserne af en eventuelt manglende realisering af den forventede synergi på 80 %, herunder hvis Forsvaret i fremtiden primært indgår i enkle missionstyper, som det har været tilfældet med F-16 kampflyet. Dette vil kunne få væsentlig betydning for antallet af F-35 kampfly, eftersom ministeriet antager, at træning, der udgør ca. halvdelen af flyvetimebehovet, kan erstattes af flyvetimer i forbindelse med internationale operationer. Hvis synergien falder, vil det dermed betyde en markant stigning i behovet for træningstimer.

Undersøgelsen viser endvidere, at fx Norge ikke har medtaget synergi som en forudsætning for beregningen af antal F-35 kampfly. Det norske forsvarsministerium har til Rigsrevisionen oplyst, at Norge ikke har brugt synergi, eftersom graden af træning igennem internationale operationer afhænger af, hvilke opgaver der flyves. Det danske forsvarsministerium har oplyst, at ministeriet heller ikke er bekendt med, at andre har medtaget forudsætninger om synergi i beregningen af behovet for kampfly.

Undersøgelsen viser desuden, at forudsætningen om synergi har væsentlig betydning for flyvetimebehovet og dermed beregningen af antallet af kampfly. Det er således Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt at vurdere usikkerheden ved den forudsatte synergi, da en manglende realisering af denne forudsætning kan få betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.

Forsvarsministeriet har oplyst, at synergi er uddybende beskrevet i beslutningsgrundlaget. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at forudsætningen om synergi er nævnt gentagne gange i beslutningsgrundlaget, men at grundlaget for at antage, at der er en synergi på 80 %, primært er baseret på en antagelse om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal deltage i, og at usikkerheden ikke er afspejlet. Denne usikkerhed kan få væsentlig betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.”

Efter den grundige gennemgang af usikkerheden ved de to forudsætninger opridser Rigsrevisionen situationen således:

”Undersøgelsen viser, at forudsætningerne vedrørende synergi og piloternes arbejdsforhold, som indgår i Forsvarsministeriets beregning af flyvetimebehovet, ikke er sandsynliggjorte, og at usikkerheden ikke er tilstrækkeligt afspejlet.

Vedrørende piloternes arbejdsforhold er det endnu ikke fastlagt, i hvilket omfang de foreslåede ændringer kan realiseres. Hvis Forsvaret ikke kan opnå de foreslåede ændringer i piloternes arbejdsforhold i et tilstrækkeligt omfang, kan det betyde, at flyvetimebehovet er sat for lavt. Derudover har Forsvarsministeriet peget på risikoen for, at antallet af piloter, som løbende forlader Forsvaret, kan stige som følge af de ændrede arbejdsforhold. En øget afgang af piloter vil medføre, at flere nye piloter skal uddannes, hvilket ligeledes vil øge flyvetimebehovet.

Vedrørende forudsætningen om synergi har Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget kun baseret den på en overordnet antagelse om brugen af nye kampfly. Ministeriet har kun i meget begrænset omfang oplyst om grundlaget for eller usikkerheden ved den forudsatte synergi på 80 %. Den forudsatte synergi for F-35 kampflyet er 4 gange højere end erfaringerne med F-16 kampflyet i forbindelse med 2 internationale operationer i 2011 og i 2014- 2015.”

Det stopper dog ikke her. Rigsrevisionen trækker også forudsætningen om, at man kan flyve 250 timer om året med hvert fly, frem. Også den forudsætning er forbundet med for stor usikkerhed, som det ser ud nu.

Rigsrevisionen starter med at kridte den bane op, som Forsvarsministeriet skitserede i Dimensioneringsrapporten:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at den samlede flyvetimeproduktion beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og den forudsatte rådighedsgrad. Det fremgår endvidere, at forudsætningen er, at hvert F-35 kampfly i gennemsnit kan flyve 250 timer i år uden internationale operationer eller air policing. Derudover fremgår det, at operationstempoet under internationale operationer kan øges i samme grad, som Forsvaret erfaringsmæssigt har kunnet gøre med F-16 kampflyene.

Forsvarsministeriet har på den baggrund beregnet, at det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly kan hæves til 260 timer i år med air policing og til 290 timer i år med internationale operationer. Den beregnede samlede flyvetimeproduktion er også baseret på en forudsætning om, at der kan opnås en rådighedsgrad på 70 % for kampflyflåden.

Undersøgelsen viser, at Forsvaret i år uden internationale operationer planlægger med gennemsnitligt 250 flyvetimer pr. kampfly. Til sammenligning viser vores undersøgelse, at USA planlægger med gennemsnitligt 250 timer, Holland planlægger med gennemsnitligt 210 timer, mens Norge planlægger med gennemsnitligt 168 timer,” skriver Rigsrevisionen og fortsætter:

”Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke kan kommentere øvrige landes mål for flyvetimeproduktion eller bruge disse til at fastsætte egne forudsætninger. Ministeriet begrunder dette med, at andre lande har andre erfaringer og planer, og at disse fx kan være bestemt af politiske ønsker om et bestemt antal kampfly, nationale uddannelsesmønstre og arbejdsforhold for piloter eller en anderledes opgaveportefølje. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet er bekendt med, at andre lande i perioder med internationale indsættelser også vil flyve over 250 timer pr. kampfly pr. år.

Forsvarsministeriet har i anden sammenhæng i beslutningsgrundlaget foretaget en beregning af en reduktion af flyvetimeproduktionen. Denne beregning, der er foretaget ved 28 F-35 kampfly, viser, at en 10 %-reduktion i flyvetimeproduktionen pr. år vil betyde, at behovet for F-35 kampfly stiger fra 28 til 32 kampfly. Ministeriets beregning viser således, at en reduktion i antallet af flyvetimer pr. kampfly pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har foretaget en egentlig usikkerhedsvurdering ved det forudsatte gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, men antaget, at niveauerne kan opnås. Leverandøren har i forbindelse med beslutningsgrundlaget oplyst, at det er muligt at opnå et gennemsnit på 250 flyvetimer pr. kampfly pr. år.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er væsentligt at afspejle usikkerheden ved det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, eftersom denne forudsætning er sat højt, særligt i år med internationale operationer, og idet ministeriets beregninger i anden sammenhæng har vist, at en reduktion i antallet af gennemsnitlige flyvetimer pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved rå- dighedsgraden. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er flere faktorer, som har betydning for opnåelsen af den fastsatte rådighedsgrad, fx logistisk struktur og vedligeholdelseskonceptet. Undersøgelsen viser desuden, at det er forbundet med større usikkerhed, om det danske forsvar med 27 kampfly kan opnå en rådighedsgrad på 70 %, som det amerikanske forsvar planlægger at opnå med en kampflyflåde på over 2.000 kampfly, idet uforudset vedligeholdelse på enkelte danske kampfly vil have langt større konsekvenser, bl.a. i form af større udsving i rådighedsgraden. Det er derfor væsentligt at afspejle usikkerheden ved rådighedsgraden.”

Til sidst konkluderer Rigsrevisionen, at usikkerheden ved forudsætningen om 250 timer bør fremgå tydeligere i det samlede ”usikkerhedsregnskab”:

”Undersøgelsen viser, at beregningen af den samlede flyvetimeproduktion er baseret på sandsynliggjorte forudsætninger om et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og rådighedsgrad, men at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved disse forudsætninger. I lyset af at ministeriet har forudsat et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, som også ligger højt i forhold til fx Norge og Holland, er det særligt væsentligt at afspejle usikkerheden ved denne forudsætning.”

Summasummarum. Hvis man ikke kan flyve det antal timer, som man har forudsat og få piloterne til at arbejde så meget mere og længere, som man også har forudsat i Dimensioneringsrapporten, og opnå de ønskede synergier, så kan det gå ud over evnen til at løse de opgaver, som kampflyene skal løse.

For at sikre at man nu også kan løse opgaverne, så kommer Rigsrevisionen med en klar opfordring:

”Rigsrevisionen finder på baggrund af undersøgelsen, at Forsvarsministeriet for at styrke Folketingets beslutningsgrundlag i forbindelse med forelæggelse af aktstykket for Folketingets Finansudvalg om køb af nye kampfly bør:

 redegøre for usikkerheden ved de væsentlige forudsætninger, herunder den deraf afledte risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly

 opdatere de forventede omkostninger til risici og tydeligere afspejle risikoen ved de samlede levetidsomkostninger.” (Det emne omhandler vi som bekendt i dette separate indlæg, red.)

Så ministeriet har fået hjemmearbejde for. Det interessante bliver nu at se om det betyder, at fremlæggelsen af aktstykket bliver forsinket. Eller om man fremlægger et aktstykke i november, og om det så har taget de her usikkerheder med – hvilket kan betyde at de samlede levetidsomkostninger opgøres til at være højere, end hvad de blev opgjort til i forbindelse med typevalget i juni sidste år. Og så er ”fordyrelses-toget” begyndt at rulle…

Til sidst (inden vi går videre til den anden halvdel af Rigsrevisionens undersøgelser, som handler om de samlede levetidsomkostninger, red) så bør man huske på, at Dimensioneringsrapporten var noget, som blev trukket ned over kampflykontoret ovenfra i slutfasen af evalueringsarbejdet.

Kampflykontoret havde lavet et beslutningsgrundlag, hvor man var kommet frem til, at der skulle bruges 28 fly. Men for at få tingene til at passe med de midler man kunne skaffe fra materielanskaffelsesrammen, så blev der drejet på en række skruer, så man kunne nøjes med 27 fly – som var det vi havde råd til. Flere stillede sig kritiske overfor om man nu også kunne skrue på de skruer og få det ønskede resultat. Og det gør Rigsrevisionen nu altså også.

Betyder det her så, at man lige smider et ekstra fly oveni og beder finansudvalget om lov til at købe 28 fly? Nej. Ministeriet skriver, at det nok skal gå alt sammen – og så kommer vi til at stå med problemet om 10 år, når de 27 fly ikke kan løse alle opgaverne – populært kaldet EH-101 problematikken. Her handler det dog ikke om at vi har for få helikoptere. Her handler det om at de er så vedligeholdelsestunge, at det er nødvendigt at trække på næsten alle 14 stel for at kunne løse den SAR-opgave, som kun 8 helikoptere skulle have løst. Det betyder, at troppetransport-opgaven, som seks helikoptere var øremærket til, er sat på vågeblus.

Man kunne frygte at de internationale kampfly-missioner lidt lider samme skæbne, hvis vi ikke kan vride 250 timer ud af hvert stel, men kun timer nok til at opretholde afvisningsberedskab (need to do) og air policing af andres luftrum og kun ganske få eller slet ingen timer til internationale operationer. Men det ved vi reelt først i 2027-2030. Og hvis vi skal bruge EH101-målestokken, så kan vi sagtens stå i 2040 og stadig have problemer med at opnå det ønskede antal flyvetimer. Her vil det nemlig være 13 år siden vi fik de sidste fly leveret. Og i år var det som bekendt 13 år siden vi fik EH101 leveret – og vi er stadig ikke op på at flyve de 5.200 timer om året, som vi havde kalkuleret med – og kommer det nok heller aldrig.

Så i 2040 kan vi sikkert skrive historien om at F-35 stadig ikke kan producere 250 årlige flyvetimer per stel. Så måske vi allerede nu skulle “screw down the expectations”, som Ricardo en gang sagde, og erkende, at 200 timer nok er mere realistisk og så indrette opgaveløsningen efter det – eller om seks år, i forbindelse med forsvarsforliget for 2024 og frem, indkøbe nogle flere fly – sådan som vi faktisk gjorde med F-16.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

26 Comments for this entry

  • CP siger:

    Jeg er chokeret, simpelthen chokeret. Nej, vent…

  • E. Petersen siger:

    Det er da vist storm i et glas vand.

    Norge´s træningsfly skal flyve 275 timer/stk. De planlagde oprindelig at 12480 timer = 240 timer per fly.

    Norge valgte så at bruge simulatorfinten med ca. -30% flyvetimer. Den kan Danmark også bruge fuldt ud så ender vi på ca. 200 timer pr. stel.

    Holland udregnede deres timetal efter det F-16 budget de bruger nu – ikke andet – de har før “grounded” deres F-16 når benzenbudgettet var brugt.

    MEN forudsætningen om at kunne flyve 290 timer/fly under internationale operationer tror jeg ikke holder andet end på papiret. For typisk flyver vi sammen med andre nationer (der også køber F-35) og de fleste af dem skal serviceres i Italien og når alle lande på samme tid sender fly til service skaber det kø dannelse – så enkelt er det man “hiver” ikke bare lige 500+ ekstra flymekanikere ind fra gaden.

    Vi kan jo bare kigge på hvor flaskehalsen var for de danske F-16 i Syrien. Du kan købe 100 ekstra F-35 – det vil ikke hjælpe på dette problem og det har været min pointe fra dag 1 om problemer ved ekstern service.

  • E. Petersen siger:

    Og ser vi bort fra ovenstående problem taler vi om en minimal investering set over 30 år.

    “Internationale operationer: Et kampflybidrag på 4 kampfly + reservefly på højt beredskab, som kan udsendes til internationale operationer og NATO’s kollektive forsvarsopgaver med kort varsel i op til 12 måneder hvert 3. år.”

    Dvs i 20 ud af 30 år har vi fly nok. Og problemet ville kunne afhjælpes ved indkøb af 4 ekstra stel. Og vi taler stadig kun om en risiko

  • KimE siger:

    Holland köper 24(+övningsmissiler) nya aim120c7 till sina plan för 53m$.1 missil per f35?

    http://www.defense-aerospace.com/article-view/release/187552/us-clears-sale-of-aim_120c_7-missiles-to-netherlands.html

  • Thomas Larsen siger:

    Jeg savner stadig lidt overvejelser omkring spidsbelastninger.
    Nok mest aktuelt for “Suverænitetshåndhævelse”. De 2+reserve fly forstiller jeg mig, må være ved hidtidig/gennemsnitlig belastning. Hvis russerne – undskyld Putin – beslutter at skrue op for aktiviteter i en periode, eller for den sags skyld en krig bryder ud, vil der vel være behov for flere fly.
    Generelt må den anvendte analysen ved flyvetimer per stel være en gennemsnitsbetragtning. Der tages således ikke hensyn til behov ved spidsbelastning: 27 fly kan nu engang kun løse så og så mange opgaver inden for en given tidsperiode, uanset for mange flyvetimer deres stel måtte kunne levere i flyenes levetid.

  • KimE siger:

    Liksom 72 f16 har blivit 33 nu kommer 27 f35 också att förlora ett antal skrov och bli för dyrt att uppgradera på 30år då är det bra att ha skaffat ett antal i reserv.

  • E. Petersen siger:

    Og det er hvad de kunne blive til Sølle 500 arbejdspladser er sikret ved køb af F-35.

    http://www.elektronikfokus.dk/terma-is-ready-for-full-rate-f-35-production/

    Kagen var delt på forhånd

  • KimE siger:

    Svenska försvarsmakten har fått i uppdrag att utveckla Arctic Challenge Exercise till en “Flag” övning tillsammans med Norge, Finland, Danmark och USA. Northern Flag
    http://www.regeringen.se/pressmeddelanden/2017/10/forsvarsmakten-far-i-uppdrag-att-inga-avtal-om-att-utveckla-internationell-flygovning/

  • E. Petersen siger:

    og et andet problem når man benytter sig af et stort antal underleverandører spredt over mange lande.

    https://www.version2.dk/artikel/informationer-f-35-stjaalet-hackere-1081605

  • Dan siger:

    Hold nu op. I er bare “hatere” og kan slet ikke se hvor gloriøst, fantastisk og magnificent F-35 er! Det kan jo alt, og så må det koste lidt, hvilket vi som skatteydere jo er helt pjattede med.

  • KimE siger:

    189 gloriøst, fantastisk og magnificent F-35 (block 2b) kan bli lämnade som träningsplan och reservdelar för att L&M ska kunna öka produktionen. Kostnaden för “övningsplanen” var 40b $.
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/feature/5/187563/cost-of-unfixable-f_35s-may-reach-%2440-billion.html

  • KimE siger:

    Norge ökar sin försvarsbudget med 3miljarder nok för bl.a. fartyg till kustbevakning och f35 omkostnader.
    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/release/3/187592/norway-budget-boost-pays-for-army-gbad%2C-coast-guard-ships.html

  • Halken siger:

    Lad nu være med at lave det til endnu en sort/hvid for/imod tråd for F35. Sagen er at det er et godt fly, men dyrt.

    Sagen her er at regeringen med forligspartiernes hjælp har indkøbt for få stel og dermed forsøgt at skjule den virkelige pris. Så længere nede af vejen kommer vi til at købe flere fly. Men så er der en anden regering som skal samle den regning op. Sandsynligvis.
    Det er politik.

  • VSMUT siger:

    @Halken
    De har ikke købt noget endnu. Der er slet ikke penge til de 21 fly til at starte med, og da slet ikke til indkøb af yderligere fly, og regnskabet bliver kun værre for hver dag der går.

  • E. Petersen siger:

    @Halken

    Nu er jeg jo ikke imod F-35 – synes tværtimod det var det rigtige valg. Men som du skriver er flyet dyrt.

    Og med 27 kampfly sætter jeg spørgsmålstegn ved om konceptet med service i Italien Holder.

    Det også problematisk at man allerede nu fravælger at opdatere 100+ fly – for sker det igen med de næste 300 om 5 år osv. så har vi skræmmescenariet fra Eurofighter, hvor alle tranche 1 fly ikke bliver opdateret hvilket som bekendt skabte problemer specielt for Østrig.

    Men 27 kampfly er rigeligt for vi skal kun bruge 15 fly til afvisning/træning jf. tidligere indlæg.

    http://nytkampfly.dk/archives/8709

    Så er der stadig 4×3 stel til international bidrag en gang hvert 3. år. så som jeg skriver øverst, kan der i værste fald blive tale om at købe et par ekstra fly.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Bortset fra de fem-seks syv fly, der skal stå i USA.

  • E. Petersen siger:

    @SEH

    1. Dem kan der stadig trænes med.
    2. det kan flyttes indenfor kort tidsrum(døgn)

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    Hvad er grunden til din bekymring om, at USA vælger at nogen af deres fly ikke behøver at blive opdateret? Hvordan ser du det påvirker Danmark?

  • E. Petersen siger:

    @Simon

    En af succeskriterierne for F-35 var at man ville bygge 5000+ fly (nu omkring 3000+ fly) der var mere eller mindre ens i konfiguration.

    Det ville også medfører at opgraderinger vil blive billigere som følge af udviklingomkostningerne bliver spredt ud over et så stor antal fly som muligt.

    Som sagt bygges der nu “kun” 3000+ fly – begynder man samtidig at have versioner, som f.eks. Eurofighter, ved at lade et stort antal fly (100+ indtil videre) fungere som trænings-fly der ikke opdateres havner du i i en ond prisspiral mht. opdateringer.

    Frankring måtte for år tilbage slippe ca 200 millioner pr Rafale for en mindre opdatering på de 10 første fly. Stort set hele beløbet var udviklings-omkostninger.

    Det er jo ikke specielt for kampfly.

  • Halken siger:

    @EP, men det bliver jo betalt af dem der ejer de fly der ikke opdateres, og ikke taget fra fælles kassen.
    Om vores opdateringer udrulles til 2900 eller til 3000 får kun en marginal betydning for prisen på opdateringer.

  • KimE siger:

    En del F35b och F35c komer troligen också förbli block 2b så då är det 6 versioner.

  • Schmidt siger:

    E. Petersen
    Hvis vi kun skal bruge fly til afvisning. Hvad f….. skal vi så bruge F-35 til. Skulle vi så ikke købe noget vi har råd til/brug for.
    F-35 bliver et vildt godt og vildt dyrt fly. Hvis vi kun har bruge for et fly til afvisning og andre småting, skulle vi så ikke købe et fly, der passer bedre til os. Og som måske koster lidt mindre. (meget mindre=Gripen)

  • Jens Juul siger:

    Tænk hvis vore politikere rent faktisk gjorde, hvad de siger og gav et – reelt – substantielt løft til forsvaret og fik os op på bare 1,5%, så havde vi rent faktisk råd til et moderne luftvåben med f35

  • Schmidt siger:

    Jens Juul
    Ja , så havde vi råd. Men stadig. Har vi brug for?. Hvad kunne vi få i stedet i for.

  • Simon Petersen siger:

    @E.Petersen

    Normalt ville jeg være enig med dig, men amerikaner gør det anderledes. De kører dere udvikling/videreudvikling på særskilte kontrakter, hvor de lægger alle non recurring udgifterne.

    Selve opgraderingen af de enkelte fly, altså recurring udgifterne, bliver så lagt i en særskilt kontrakt.

    Udviklingsomkostningerne er dermed uafhænige af antallet af fly, da de udgifter ligger i en særskilt kontrakt. Det er fuldstændig samme måde som selve udviklingen af F35 foregår, hvor der efterfølgende laves kontrakter på produktion af de enkelte fly.

    Det er klart, at en større HW opgradering kan vise sig at blive dyrere, hvis der er tale om færre fly, men e.g. en softwareopdatering vil ikke bliver påvirket af antallet af fly.

  • Jens Juul siger:

    @Schmidt: formålet er vel i orden: territorialhåndhævelse + bidrag til NATO i nærområdet (Baltikum) + internationale missioner (støtte allierede som i Irak, Syrien og Libyen).
    Med nogle få ekstra stel burde det være muligt (var spec tidligere ikke 36?)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *