Allerede nu – længe inden de 27 nye danske F-35 kampfly vil blive bygget og leveret – advarer Statsrevisorerne og Rigsrevisionen om risikoen for, at 27 fly ikke er nok til at løse alle de opgaver, som man i beslutningsgrundlaget har antaget, at de skal kunne løse. Desuden advarer de om risikoen for, at de samlede levetidsomkostninger bliver højere end man lagde til grund i beslutningsgrundlaget, der dannede basis for typevalget i juni sidste år.

Det fremgår af ”Beretning om forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly”, som er udarbejdet af Rigsrevisionen og som blev offentliggjort i dag efter Statsrevisorernes møde med bemærkninger fra statsrevisorerne tilknyttet.

I nedenstående indlæg kigger vi på forholdet omkring de forudsætninger, som ligger til grund for konklusionen om at man kunne nøjes med 27 fly og stadig løse alle opgaver. I dette indlæg kigger vi på usikkerheden ved levetidsomkostningerne – for ellers bliver det her alt, alt for langt.

Statsrevisorerne skriver:

”Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag fra 2016 for køb af nye kampfly ikke er helt tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget. Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly man kan forudsætte. Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly, som er højere end i fx Norge og Holland.”

Som trofaste læsere kan huske, så vakte det netop en del debat sidste år i mellem fremlæggelsen af beslutningsgrundlaget den 12. maj og typevalgsbeslutningen den 9. juni, at man kalkulerede med 250 årlige flyvetimer. Men det årlige antal timer, som hvert fly kan ”producere”, var en af de skruer man var nødt til at skrue på for at kunne komme frem til, at man kunne nøjes med 27 fly. Det fremgik af ”Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly” (dimensioneringsrapporten), som var koblet i halen af den egentlige typevalgsrapport.

Typevalgsrapporten pegede på, at der var behov for 28 F-35 kampfly til at løse de fastsatte opgaver – 6 til uddannelse i USA og 22 til opgaveløsning og træning. Dimensioneringsrapporten var et tillæg til typevalgsrapporten og indeholdte en supplerende analyse af, hvor mange kampfly Forsvaret har behov for. Rapporten konkluderede, at der er mulighed for at reducere antal fly og piloter, samtidig med at de fastsatte opgaver kan løses. Det forudsætter, at Forsvaret gennemfører en række optimeringstiltag samt accepterer en række forudsætninger og risici ud over dem, som allerede var lagt til grund for typevalgsrapporten. Rapporten pegede på, at det nødvendige antal F-35 kampfly hermed kunne reduceres fra 28 til 27.

Og det er den konklusion, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen nu stiller sig kritisk overfor. Statsrevisorerne opfordrer til, at Forsvarsministeriet lige kigger en ekstra gang på tallene inden man fremlægger det endelige aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Noget som statsrevisorerne forventer vil ske til november.

”Statsrevisorerne finder derfor, at Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områder, når ministeriet som forventet i november 2017 fremlægger et aktstykke for at få godkendt købet af 27 F-35 kampfly.

Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er behov for, at Forsvarsministeriet i højere grad sandsynliggør forudsætningerne for beregningerne og afspejler usikkerheden ved beregning af flyvetimebehovet og levetidsomkostningerne, fx usikkerhederne vedrørende synergi og ændring af piloternes arbejdsforhold. Statsrevisorerne finder det bemærkelsesværdigt, at Forsvarsministeriet i Danmark i forhold til fx Norge har medtaget forudsætningen om synergi i beregningen af behovet for kampfly.”

Statsrevisorernes bemærkninger fylder en side og er statsrevisorernes konklusioner på baggrund af den bagvedliggende redegørelse fra Rigsrevisionen. Hvis man dykker ned i den, så får man her uddybbet tingene.

Rigsrevisionen betegner det som sandsynligt, at levetidsomkostningerne bliver højere end forventet. Den slags formuleringer tænder straks advarselslamperne hos skatteydernes (anden) vagthund.

Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har som udgangspunkt opstillet en tilfredsstillende model til at beregne levetidsomkostningerne, men har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet alle risici ved forudsætningerne om bl.a. synergi og piloternes arbejdsforhold. Det er derfor sandsynligt, at de forventede omkostninger til risici er sat for lavt, og at de forventede levetidsomkostninger derfor vil blive højere. Forsvarsministeriet har oplyst, at hvis disse risici indtræffer, forventes det i første omgang at få betydning for Forsvarets evne til at varetage de fastsatte opgaver.”

Ifølge sidste års beslutningsgrundlag, så er de opgaver:

”Suverænitetshåndhævelse: Permanent afvisningsberedskab hele døgnet med 2 kampfly + reservefly, som kan indsættes med meget kort varsel.

Øvrige nationale opgaver: Fx støtte til andre myndigheder som politiet.

Internationale operationer: Et kampflybidrag på 4 kampfly + reservefly på højt beredskab, som kan udsendes til internationale operationer og NATO’s kollektive forsvarsopgaver med kort varsel i op til 12 måneder hvert 3. år.

Air policing: Et periodisk kampflybidrag på 2 kampfly + reservefly til NATO air policing-missioner, dvs. afvisningsberedskab i NATO-lande uden egne kampfly til afvisningsberedskab.”

Rigsrevisionen har i sin rapport en detaljeret gennemgang af to af de væsentligste forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af flyvetimebehovet og dermed antallet af kampfly, og som Rigsrevisionen vurderer mere usikre, end det fremgår af beslutningsgrundlaget.

Den første er en ændring af piloternes arbejdsforhold og den anden er synergi i forbindelse med internationale operationer.

Vi starter med piloternes arbejdsforhold. Rigsrevisionen skriver:

”Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget fremlagt en lang række foreslåede tiltag til ændringer i piloternes arbejdsforhold, som kan bidrage til, at der er behov for færre piloter. Herigennem bliver flyvetimebehovet reduceret, da der er færre piloter, som skal uddannes og trænes.

De foreslåede ændringer omfatter initiativer vedrørende bl.a. piloters udsendelsesperiode, som eventuelt vil stige fra 6 til 12 uger, og at deres ugentlige arbejdstid kan stige fra et udgangspunkt på 37 timer op til 48 timer. De foreslåede ændringer omfatter også en forventning om, at piloternes operative tjenestetid kan blive fordoblet fra ca. 8,5 år til ca. 17 år ved en forøgelse af tjenestepligten og nye fastholdelsesincitamenter. De mulige konsekvenser kan bl.a. være tab af specialisering, højere risiko for fejl, nedslidning af piloter og højere afgang af piloter. Forsvarsministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at de fleste af de foreslåede ændringer af arbejdsforholdene kun vil være gældende under varetagelse af internationale operationer hvert 3. år i en maksimalbelastningssituation.

Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at det er usikkert, om de planlagte ændringer af piloternes arbejdsforhold kan gennemføres, og at forudsætningen om færre piloter generelt vil få konsekvenser for opgaveløsningen, da færre piloter skal varetage de samme opgaver. Endvidere fremgår det, at tiltagene medfører en risiko for, at piloterne ikke i samme omfang kan specialisere sig, og at et øget arbejdspres øger risikoen for fejl og øget nedslidning af piloterne.

Endelig fremgår det, at de foreslåede ændringer, bl.a. højere arbejdstid, kan medføre en højere risiko for, at flere piloter end forventet forlader Forsvaret.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det endnu ikke er fastlagt, hvilke af de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold der kan gennemføres og hvordan, f.eks. om det vil være muligt at indgå de nødvendige individuelle og kollektive aftaler med piloterne, og om fastholdelsesincitamenterne til at øge piloternes tjenestetid vil have den ønskede effekt. Endvidere fremgår det ikke af beslutningsgrundlaget, hvordan Forsvarsministeriet vil sammensætte tiltagene for at opnå den nødvendige reduktion af antallet af piloter og dermed den forventede reduktion af flyvetimebehovet.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet har peget på usikkerheder ved de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold og bl.a. har inkluderet nogle usikkerheder i en risikovurdering. Ministeriets risikovurdering tager udgangspunkt i 28 F-35 kampfly. Ministeriet har i forbindelse med reduktionen fra 28 til 27 kampfly foreslået en række væsentlige ændringer af piloternes arbejdsforhold og påpeget en række forøgede og nye risici, f.eks. øget risiko for en højere afgang af piloter, øget risiko for nedslidning af piloter, manglede specialistkompetencer og afledte flyvesikkerhedsmæssige konsekvenser. Ministeriet har ikke opdateret risikovurderingen med disse nye risici vedrørende piloternes arbejdsforhold.”

Og så til synergien i forbindelse med internationale operationer. Rigsrevisionen skriver:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at piloternes flyvetimer i forbindelse med internationale operationer kan erstatte en del af de timer, som piloterne skal bruge til at træne, på grund af synergi mellem de opgaver, der udføres, og de opgaver, der skal trænes i. Der er forudsat synergi på 80 % for det nye kampfly, hvilket betyder, at 80 % af flyvetimerne i år med internationale operationer kan erstatte træningstimer. Fx kan 10 flyvetimer fløjet under internationale operationer også tælles som 8 træningsflyvetimer. Dette reducerer det forventede flyvetimebehov, da piloternes behov for træningsflyvetimer bortfalder helt i år med internationale operationer.

Det fremgår videre af beslutningsgrundlaget, at erfaringerne med F-16 kampflyene viser en synergi på 12-22 % i forbindelse med missioner i henholdsvis Libyen i 2011 og Irak i 2014- 2015. Forsvarsministeriet har i beslutningsgrundlaget ikke taget udgangspunkt i de historiske data med den begrundelse, at den lave synergi for F-16 kampflyene skyldes, at kampflyene har indgået i enkle missionstyper. Ministeriet har oplyst, at synergien på 80 % for F-35 kampflyene er baseret på en antagelse om, at de nye fly skal benyttes i mere alsidige og komplekse missionstyper. Ifølge ministeriet kan flyvetimer i forbindelse med internationale operationer i F-35 kampflyet derfor i større udstrækning erstatte træningsflyvetimer, end det var tilfældet med F-16 kampflyet.

Forsvarsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet ikke har videre grundlag for at kunne fastlægge eller validere graden af synergi, da de danske kampflys deltagelse i internationale operationer over de kommende 30 år er forbundet med usikkerhed. Den opnåede grad af synergi mellem internationale operationer og træning vil være missionsspecifik, dvs. omfanget af synergien vil ændre sig fra mission til mission. Endelig har ministeriet oplyst, at hvis missionerne kun indeholder enkle opgavetyper, vil synergien alt andet lige være lavere end de forventede 80 procent.

Endelig fremgår det af beslutningsgrundlaget, at hvis Forsvaret ikke opnår den forudsatte synergi på 80 %, vil det få konsekvenser for løsningen af de fastsatte opgaver, fx hvilke missioner Forsvaret kan deltage i ved internationale operationer, hvornår og hvor ofte Forsvaret kan deltage i missioner og mulighederne for at opretholde et udsendelsesberedskab. Forsvarsministeriet har oplyst, at en lavere synergi forventeligt vil betyde, at Forsvaret skal indhente et træningsefterslæb, inden Forsvaret igen vil kunne varetage alle fastsatte opgaver.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har erfaringer eller andre data, som understøtter forudsætningen om en synergi på 80 %, og at tallet primært bygger på antagelsen om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal løse i fremtiden. Usikkerheden ved synergi er ikke afspejlet i beslutningsgrundlaget, og ministeriet tager i beslutningsgrundlaget ikke højde for konsekvenserne af en eventuelt manglende realisering af den forventede synergi på 80 %, herunder hvis Forsvaret i fremtiden primært indgår i enkle missionstyper, som det har været tilfældet med F-16 kampflyet. Dette vil kunne få væsentlig betydning for antallet af F-35 kampfly, eftersom ministeriet antager, at træning, der udgør ca. halvdelen af flyvetimebehovet, kan erstattes af flyvetimer i forbindelse med internationale operationer. Hvis synergien falder, vil det dermed betyde en markant stigning i behovet for træningstimer.

Undersøgelsen viser endvidere, at fx Norge ikke har medtaget synergi som en forudsætning for beregningen af antal F-35 kampfly. Det norske forsvarsministerium har til Rigsrevisionen oplyst, at Norge ikke har brugt synergi, eftersom graden af træning igennem internationale operationer afhænger af, hvilke opgaver der flyves. Det danske forsvarsministerium har oplyst, at ministeriet heller ikke er bekendt med, at andre har medtaget forudsætninger om synergi i beregningen af behovet for kampfly.

Undersøgelsen viser desuden, at forudsætningen om synergi har væsentlig betydning for flyvetimebehovet og dermed beregningen af antallet af kampfly. Det er således Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt at vurdere usikkerheden ved den forudsatte synergi, da en manglende realisering af denne forudsætning kan få betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.

Forsvarsministeriet har oplyst, at synergi er uddybende beskrevet i beslutningsgrundlaget. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at forudsætningen om synergi er nævnt gentagne gange i beslutningsgrundlaget, men at grundlaget for at antage, at der er en synergi på 80 %, primært er baseret på en antagelse om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal deltage i, og at usikkerheden ikke er afspejlet. Denne usikkerhed kan få væsentlig betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.”

Efter den grundige gennemgang af usikkerheden ved de to forudsætninger opridser Rigsrevisionen situationen således:

”Undersøgelsen viser, at forudsætningerne vedrørende synergi og piloternes arbejdsforhold, som indgår i Forsvarsministeriets beregning af flyvetimebehovet, ikke er sandsynliggjorte, og at usikkerheden ikke er tilstrækkeligt afspejlet.

Vedrørende piloternes arbejdsforhold er det endnu ikke fastlagt, i hvilket omfang de foreslåede ændringer kan realiseres. Hvis Forsvaret ikke kan opnå de foreslåede ændringer i piloternes arbejdsforhold i et tilstrækkeligt omfang, kan det betyde, at flyvetimebehovet er sat for lavt. Derudover har Forsvarsministeriet peget på risikoen for, at antallet af piloter, som løbende forlader Forsvaret, kan stige som følge af de ændrede arbejdsforhold. En øget afgang af piloter vil medføre, at flere nye piloter skal uddannes, hvilket ligeledes vil øge flyvetimebehovet.

Vedrørende forudsætningen om synergi har Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget kun baseret den på en overordnet antagelse om brugen af nye kampfly. Ministeriet har kun i meget begrænset omfang oplyst om grundlaget for eller usikkerheden ved den forudsatte synergi på 80 %. Den forudsatte synergi for F-35 kampflyet er 4 gange højere end erfaringerne med F-16 kampflyet i forbindelse med 2 internationale operationer i 2011 og i 2014- 2015.”

Det stopper dog ikke her. Rigsrevisionen trækker også forudsætningen om, at man kan flyve 250 timer om året med hvert fly, frem. Også den forudsætning er forbundet med for stor usikkerhed, som det ser ud nu.

Rigsrevisionen starter med at kridte den bane op, som Forsvarsministeriet skitserede i Dimensioneringsrapporten:

”Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at den samlede flyvetimeproduktion beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og den forudsatte rådighedsgrad. Det fremgår endvidere, at forudsætningen er, at hvert F-35 kampfly i gennemsnit kan flyve 250 timer i år uden internationale operationer eller air policing. Derudover fremgår det, at operationstempoet under internationale operationer kan øges i samme grad, som Forsvaret erfaringsmæssigt har kunnet gøre med F-16 kampflyene.

Forsvarsministeriet har på den baggrund beregnet, at det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly kan hæves til 260 timer i år med air policing og til 290 timer i år med internationale operationer. Den beregnede samlede flyvetimeproduktion er også baseret på en forudsætning om, at der kan opnås en rådighedsgrad på 70 % for kampflyflåden.

Undersøgelsen viser, at Forsvaret i år uden internationale operationer planlægger med gennemsnitligt 250 flyvetimer pr. kampfly. Til sammenligning viser vores undersøgelse, at USA planlægger med gennemsnitligt 250 timer, Holland planlægger med gennemsnitligt 210 timer, mens Norge planlægger med gennemsnitligt 168 timer,” skriver Rigsrevisionen og fortsætter:

”Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke kan kommentere øvrige landes mål for flyvetimeproduktion eller bruge disse til at fastsætte egne forudsætninger. Ministeriet begrunder dette med, at andre lande har andre erfaringer og planer, og at disse fx kan være bestemt af politiske ønsker om et bestemt antal kampfly, nationale uddannelsesmønstre og arbejdsforhold for piloter eller en anderledes opgaveportefølje. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet er bekendt med, at andre lande i perioder med internationale indsættelser også vil flyve over 250 timer pr. kampfly pr. år.

Forsvarsministeriet har i anden sammenhæng i beslutningsgrundlaget foretaget en beregning af en reduktion af flyvetimeproduktionen. Denne beregning, der er foretaget ved 28 F-35 kampfly, viser, at en 10 %-reduktion i flyvetimeproduktionen pr. år vil betyde, at behovet for F-35 kampfly stiger fra 28 til 32 kampfly. Ministeriets beregning viser således, at en reduktion i antallet af flyvetimer pr. kampfly pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har foretaget en egentlig usikkerhedsvurdering ved det forudsatte gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, men antaget, at niveauerne kan opnås. Leverandøren har i forbindelse med beslutningsgrundlaget oplyst, at det er muligt at opnå et gennemsnit på 250 flyvetimer pr. kampfly pr. år.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er væsentligt at afspejle usikkerheden ved det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, eftersom denne forudsætning er sat højt, særligt i år med internationale operationer, og idet ministeriets beregninger i anden sammenhæng har vist, at en reduktion i antallet af gennemsnitlige flyvetimer pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved rå- dighedsgraden. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er flere faktorer, som har betydning for opnåelsen af den fastsatte rådighedsgrad, fx logistisk struktur og vedligeholdelseskonceptet. Undersøgelsen viser desuden, at det er forbundet med større usikkerhed, om det danske forsvar med 27 kampfly kan opnå en rådighedsgrad på 70 %, som det amerikanske forsvar planlægger at opnå med en kampflyflåde på over 2.000 kampfly, idet uforudset vedligeholdelse på enkelte danske kampfly vil have langt større konsekvenser, bl.a. i form af større udsving i rådighedsgraden. Det er derfor væsentligt at afspejle usikkerheden ved rådighedsgraden.”

Til sidst konkluderer Rigsrevisionen, at usikkerheden ved forudsætningen om 250 timer bør fremgå tydeligere i det samlede ”usikkerhedsregnskab”:

”Undersøgelsen viser, at beregningen af den samlede flyvetimeproduktion er baseret på sandsynliggjorte forudsætninger om et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og rådighedsgrad, men at Forsvarsministeriet ikke har afspejlet usikkerheden ved disse forudsætninger. I lyset af at ministeriet har forudsat et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, som også ligger højt i forhold til fx Norge og Holland, er det særligt væsentligt at afspejle usikkerheden ved denne forudsætning.”

Summasummarum. Hvis man ikke kan flyve det antal timer, som man har forudsat og få piloterne til at arbejde så meget mere og længere, som man også har forudsat i Dimensioneringsrapporten, og opnå de ønskede synergier, så kan det gå ud over evnen til at løse de opgaver, som kampflyene skal løse.

For at sikre at man nu også kan løse opgaverne, så kommer Rigsrevisionen med en klar opfordring:

”Rigsrevisionen finder på baggrund af undersøgelsen, at Forsvarsministeriet for at styrke Folketingets beslutningsgrundlag i forbindelse med forelæggelse af aktstykket for Folketingets Finansudvalg om køb af nye kampfly bør:

 redegøre for usikkerheden ved de væsentlige forudsætninger, herunder den deraf afledte risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly

 opdatere de forventede omkostninger til risici og tydeligere afspejle risikoen ved de samlede levetidsomkostninger.” (Det emne omhandler vi som bekendt i dette separate indlæg, red.)

Så ministeriet har fået hjemmearbejde for. Det interessante bliver nu at se om det betyder, at fremlæggelsen af aktstykket bliver forsinket. Eller om man fremlægger et aktstykke i november, og om det så har taget de her usikkerheder med – hvilket kan betyde at de samlede levetidsomkostninger opgøres til at være højere, end hvad de blev opgjort til i forbindelse med typevalget i juni sidste år. Og så er ”fordyrelses-toget” begyndt at rulle…

Til sidst (inden vi går videre til den anden halvdel af Rigsrevisionens undersøgelser, som handler om de samlede levetidsomkostninger, red) så bør man huske på, at Dimensioneringsrapporten var noget, som blev trukket ned over kampflykontoret ovenfra i slutfasen af evalueringsarbejdet.

Kampflykontoret havde lavet et beslutningsgrundlag, hvor man var kommet frem til, at der skulle bruges 28 fly. Men for at få tingene til at passe med de midler man kunne skaffe fra materielanskaffelsesrammen, så blev der drejet på en række skruer, så man kunne nøjes med 27 fly – som var det vi havde råd til. Flere stillede sig kritiske overfor om man nu også kunne skrue på de skruer og få det ønskede resultat. Og det gør Rigsrevisionen nu altså også.

Betyder det her så, at man lige smider et ekstra fly oveni og beder finansudvalget om lov til at købe 28 fly? Nej. Ministeriet skriver, at det nok skal gå alt sammen – og så kommer vi til at stå med problemet om 10 år, når de 27 fly ikke kan løse alle opgaverne – populært kaldet EH-101 problematikken. Her handler det dog ikke om at vi har for få helikoptere. Her handler det om at de er så vedligeholdelsestunge, at det er nødvendigt at trække på næsten alle 14 stel for at kunne løse den SAR-opgave, som kun 8 helikoptere skulle have løst. Det betyder, at troppetransport-opgaven, som seks helikoptere var øremærket til, er sat på vågeblus.

Man kunne frygte at de internationale kampfly-missioner lidt lider samme skæbne, hvis vi ikke kan vride 250 timer ud af hvert stel, men kun timer nok til at opretholde afvisningsberedskab (need to do) og air policing af andres luftrum og kun ganske få eller slet ingen timer til internationale operationer. Men det ved vi reelt først i 2027-2030. Og hvis vi skal bruge EH101-målestokken, så kan vi sagtens stå i 2040 og stadig have problemer med at opnå det ønskede antal flyvetimer. Her vil det nemlig være 13 år siden vi fik de sidste fly leveret. Og i år var det som bekendt 13 år siden vi fik EH101 leveret – og vi er stadig ikke op på at flyve de 5.200 timer om året, som vi havde kalkuleret med – og kommer det nok heller aldrig.

Så i 2040 kan vi sikkert skrive historien om at F-35 stadig ikke kan producere 250 årlige flyvetimer per stel. Så måske vi allerede nu skulle “screw down the expectations”, som Ricardo en gang sagde, og erkende, at 200 timer nok er mere realistisk og så indrette opgaveløsningen efter det – eller om seks år, i forbindelse med forsvarsforliget for 2024 og frem, indkøbe nogle flere fly – sådan som vi faktisk gjorde med F-16.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

16 Comments for this entry

  • E. Petersen siger:

    @D. Staal

    Jeg er helt enig med dig. Da projektet toppede var der 40000 ansatte helt eller delvist i berøring med EF projektet.

    Jeg mener at have set et tal der sagde at der gns. var 13000 fuldtids jobs over alle årene.

    Så jeg prøver ikke at sige Eurofighter projektet er lille tværtimod og det er lidt trist for Europæisk industri generelt, hvis en stor know how, der også kunne bruge indenfor civil luftfart, går tabt.

    Og de 25000 ansatte for F-35 projektet kan sagtens være regnet ud som et “toppunkt”. Realistisk set vil det sammenlignet med anden industri også være mærkeligt hvis ikke der har været en min. faktor 2 effektivisering mht. arbejdstimer siden Eurofighterprojektet blev født

    Men den kan også regnes anderledes.

    BAE/England m.m. får 15% af F-35 projektet. Omregnet i antal fly svarer det til ca. 480 fly såfremt alle 3200 F-35 bygges.

    Så England køber 135 Fly for at få lov at bygge 480 fly. Derfor tror jeg at England aldrig nogensinde vil skære i det antal om så nogle af flyene bare står og samler støv.

    For EF Projektet var estimatet ca. 700 fly og med en produktionandel på ca. 40 % giver det 280 fly.

    Det viser for mig hvor stort F-35 projektet er for England og også hvor langt USA var villig til at gå for at “knække” Eurofighter projektet.

    Det er det USA har haft som mål for ikke at se en ny Airbus/Boeing konkurrence med det høje andel man har givet til England.

    Sammenligner vi med Danmark skulle vi så få ca. 5000 arbejdspladser med F-35 projektet og du ved også hvor mange vi har fået indtil videre.

  • E. Petersen siger:

    @GD

    Der kan sagtens blive tale om der skal bygges 3200+ F-35 men som tingene ser ud nu tror jeg ikke der gør.

    Da man i sin tid satte 5000+ (og nogle siger 6000+) F-35 var det en tid hvor Kampfly bare var vidundermidlet indenfor krig. jvf. f.eks .den første golfkrig, Serbien m.m.)

    Siden dengang er der sket meget. Kamptropper kan medbringe meget mere firepower selv (javelins, Morter med GPS granater o.s.v. og kan derved i mange tilfælde undvære luftstøtte som de tidligere var afhængig af.

    Droneteknologien gør, at mange af de kampmissioner der tidligere skulle bruges kampfly til nu udføres af droner(mener USA nu uddanner flere dronepiloter end kamppiloter) og de har nu 600 dronesystemer til dette formål. Det vil reducere behovet for antal F-35 fly.

    Simulatorteknologien gør samtidig også et indhug når man ved at 80-90% af alle flyvetimer er træningstimer – 30% har været nævnt.

    Tilbage i ca. 2000 hvor F-35 projektet blev født var der også udsigt til fred mellem de USA venlige arabiske lande og Israel – se f.eks, hvor mange fly man forventer der kan afsættes til Mellemøsten – det tror jeg ikke sker i dag – det vil Israel ikke tillade (og dem lytter USA til).

    Sidst men ikke mindst er ALLE kampfly eksploderet i pris(ikke kun F-35) og visse europæiske lande har samtidig fået en mere anstrengt. Bemærk hvor højt en antal man mener der kunne afsættes til Grækenland/Portogal/Tjekkiet m.m.. Det er jo fuldstændig urealistisk i dag.

    https://www.globalsecurity.org/military/systems/aircraft/f-35-int.htm

  • E. Petersen siger:

    Og mht. til 27 stk. kan vi kigge på “fjenden” og hvordan det går ovre på den anden side.

    Jeg har op til flere gange påpeget at t-50(SU-57) ville blive russernes F-22 mareridt mht. til udgifter og gentagne reduktioner i styk antal – men det står (heldigvis) langt værre til.

    Projektet blev i sin tid startet med en vision om salg af 1000 stk i alt. 250 til Rusland 250 til Indien og ca. 500 til eksport.

    Men siden dengang har projektet været ramt af gentagne forsinkelser. F.eks er motoren først klar i 2025.

    Og nu ser det ud til at bægeret er fuldt for Indien. De ønsker at trække sig helt fra projektet (nu ca. 144 fly) og Rusland vil kun bygge 20-24 stk indtil videre.

    Der er langt fra 24 til 1000 !!!!!!. Så er reduktionen i antal F-35 procentvis forsvindende lille.

    https://thediplomat.com/2017/10/india-wants-out-of-5th-generation-fighter-jet-program-with-russia/

  • GD siger:

    @EP

    Enten er

    Ildstøtte (luft) er kun en af mange missioner. Javelins er vores tids TOW. GPS guidede granater, måske, men tag for eksempel N-LOS = fail (https://en.wikipedia.org/wiki/XM501_Non-Line-of-Sight_Launch_System). UK har dog et system der smager lidt af det, men som jeg ikke kan huske navnet på.

    Til noget mere substantielt. Droner har vist sig at være vor tids ekvivalent til de våben UK producerede til at afpatruljere kolonierne med i mellemkrigsårene. Det var økonomisk til den opgave, men materiellet duede ikke da tyskerne kom. Droner er udfordret på båndbredde og kontrol. Kødservoerne i cockpittene kan ånde lettet op for de næste 10-20 år. US der har den klare og overvældende føring på området har lagt deres projekter på hylden.

    Simulatortid. Andelen fortæller hvor mange piloter du har til dine fly. US/Norge har mange simulatortimer per pilot og flyver deres F-35 250 timer, mens Sverige flyver deres fly 100 timer om året med en lavere andel sim timer til deres piloter.

    Sim tid var regnet med ind i US dimensionering, men ikke i samme omfang i N tilfælde, der er har de udvidet.

  • E. Petersen siger:

    @GD

    Nu får du mit indlæg til at lyde som alt eller intet – det var kun tale om en reduktion i antallet af F-35 det fremgår også tydeligt.

    Lidt pussigt med din henvisning til N-LOS for det blev canclet til fordel for f.eks Hellfire/griffin der er de primære våbensystemer til dronerne. Så langt så godt.

    Hvis man tror på en storkrig mellem NATO/Rusland eller USA/Kina ja så er der brug for mange fly. Men vi har aldrig været længere væk fra en storkrig end nu. Og anvender man de midler vil f.eks. Rusland kollapse uden man behøver at løsne et skud.

    Omkring simulatortimer bunder de svenske timetal mere i økonomi og det faktum de pt. ikke/og aldrig deltager i de konflikter der indsættes kampfly i.

    Og så er det ikke korrekt med dine timetal for de amerikanske piloter – de fløj sidste år gns. 150 timer

    http://www.defenseone.com/ideas/2016/11/fighter-pilots-arent-flying-enough-hone-skills-full-spectrum-war/133328/

    Og med linket så bunder vi for USA igen i økonomi for de får ikke råd til at bygge 2500 F-35 og de får slet ikke råd til have piloter til så mange fly.

    Men alt kan vendes og øger Trump militærbudgettet med 50-100 milliarder dollar per år fremadrettet ja så er der penge nok. Men det bunder i om den amerikanske økonomi kan holde dampen oppe. Lige pt ser det så godt ud.

    http://www.independent.co.uk/news/world/americas/us-gdp-growth-rate-latest-rise-fastest-two-years-a7920916.html

  • E. Petersen siger:

    Nu røg der en line

    der skulle stå

    En storkonflikt med Rusland vil blive kørt i Cyberspace og på det økonomiske plan. Og anvender man de midler vil f.eks. Rusland kollapse uden man behøver at løsne et skud.

  • GD siger:

    @ EP

    Vi er ikke uenige i at de mekanismer du nævner vil/kan ramme JSF projektet, især i den sidste del af projektet, e.g. post-2030. Det jeg er uenig i, er op tail da. Droner har slet ikke materialiseret sig til at blive den udfordring for bemandede fly, som det blev lagt op til. Samtidig er kampflytimer blevet brændt af rask væk de sidste ti-femten år, tænk på situationen for USN. Samtidig er der ikke blevet drejet en eneste møtrik på alle de levetidsprojekter der er blevet vendt i forb, med JSF forsinkelse.

    Så der er noget der trækker den ene vej og noget den anden.

    Jeg skrev ikke om pilottimer, men om steltimer per år. Du kan holde 2½ gange så mange piloter certificerede/fly på et JSF setup, som med det nuværende svenske setup ved 150 timer krav.

  • E. Petersen siger:

    @GD

    Det kan sagtens være man har overvurderet droneres indtog og den andel af missioner, man troede de kunne erstatte kampfly med. For så galt som denne artikel i 2009 mener kommer tror jeg ikke på.

    https://www.theguardian.com/world/2009/aug/22/us-air-force-drones-pilots-afghanistan

    Jeg tror langt mere på dette her

    https://www.popsci.com/future-air-force-fighters-leading-drone-swarms

    Men fakta er at allerede nu udføres langt de fleste angreb i forbindelse med terrorbekæmpelse med droner, hvor man tidligere måtte bruge kampfly.

    Hvilken xx % reduktion i behov for F-35 det medfører, ved jeg ikke for det er et meget komplekst billede.

    Omkring flyvetimerne læste jeg forkert – min fejl

    Men de 250 timer kan jeg stadig ikke få til at passe helt.

    F-15 og F-116 ligger højest med ca. 210-220 timer per stel og lavest ligger F-25 og F-22 med 150-165 timer pr stel.

    http://www.safety.af.mil/Portals/71/documents/Aviation/Aircraft%20Statistics/F-16.pdf

    Denne er for F-16 men du kan bare skifte numrene ud.

    Og jeg tror stadig på Norges model der har skåret 30% af de oprindelige planlagte flyvetimer væk.

    Og mht til Sverige synes jeg heller ikke samlingsgrundlaget er korrrekt. Alle ved de byggede 200+ Gripen(A/B/C/D). De sendte ca. 100 på lager som de senere så en mulighed i at lease ud og fakta er, de kun bygger 60 Gripen NG. Sikkert fordi de allerede nu har alt for mange fly til det antal flyvetimer de mener piloterne skal have.

  • E. Petersen siger:

    og det var så F-16 og F-35 selvfølgelig 🙂

  • KimE siger:

    “mens Sverige flyver deres fly 100 timer om året med en lavere andel sim timer til deres piloter.”

    Ca 170 timmar per förbandsplacerat jas39 skrov.
    Ca 120 timmar per skrov som flygvapnet står som ägare av.

  • GD siger:

    Med 10974 timer i 2016 fås så

    92 stel på Flygvapnets bøger
    65 ved enhederne.

    Det skal nok passe, jeg gik ud fra de officielle 100 på bøgerne, så 120 vs 250.

    http://www.forsvarsmakten.se/sv/om-myndigheten/dokument/arsredovisningar/

    Årsredovisning 2016 Tabell 16.

  • E. Petersen siger:

    I højre side står timetallet per år og sammenlagt.

    USA har alt efter hvilket tal man anvender mellem 950 og 1200 aktive F-16 jeg valgte det nederste tal.

    Samme gør sig gældende for F-35 – de havde 110+ F-35A i 2016 hvoraf 71 var aktive i US airforce resten var testfly.

    så jeg valgte kun at tage timetallet sammenholdt med de 71 for at undgå for høje timetal.

    Skal timetallet justeres skal det være nedad

    http://www.safety.af.mil/Portals/71/documents/Aviation/Aircraft%20Statistics/F-35.pdf

    Men hele timetals diskussionen er lidt ligegyldig når man ser på budgettet. For Danmark kommer max. til at flyve 5000 timer eller 185 timer med det budget der ligger nu.

    1. Det passer også sammen med Norges timetal.
    2. Det passer med Hollands budget.
    3. Og det passer med, det aldrig vil blive billigere at flyve F-35 end Gripen og det ville det gøre, hvis vi skal flyve mere end 5000 timer for de penge der er afsat.

  • GD siger:

    Testflyene flyver faktisk ikke så mange timer, men skal filtreres fra, da ikke repræsentativt. Desuden skal man huske på at de fleste operative fly i 2016 var lot 1-6, dvs. med lav rådighed. De norske lot 7-8 flyver op mod de 250 timer.

    Mht de svenske tal, så lider de under at der var så meget reservedelsmangel i flere år, at piloterne ikke fik de timer de skulle have, så de lave tal er ikke med overlæg. Men enig, de har flere fly end de har piloter til.

    Lidt usikker på din henvisning omkr. budgetter, jeg går ud fra det handler om øget brug af sim-timer?

  • KimE siger:

    “Mht de svenske tal, så lider de under at der var så meget reservedelsmangel i flere år, at piloterne ikke fik de timer de skulle have, så de lave tal er ikke med overlæg. Men enig, de har flere fly end de har piloter til.”

    En för låg budget i förhållande till de den beslutade organisationen och de uppgifter som ska lösas, nerlagd värnplikt i 8år,misslyckad rekrytering ca60-70% av officerare,befäl och soldater, militärer är de lägst avlönade statliga arbetarna. Pengarna som behövdes till försvarsbeslut 2015 kommer till 2018-2020 och då har priserna redan hunnit höjats.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *