Tysk Tornado-kampfly. Foto: Philipp Hayer / Wikimedia Commons.

Tyskland er stille og roligt begyndt at forhøre sig hos de forskellige kampflyproducenter i den vestlige verden, om hvad de hver især har på hylderne, som kunne afløse tyskernes aldrende Tornado-fly.

Som vi har været inde på tidligere, så havde repræsentanter for det tyske forsvarsministerium og det tyske flyvevåben et møde med Lockheed Martin under dette års Paris Airshow. Her fik de en fortrolig briefing om nogle af ting F-35’eren har at byde på.

F-35’eren ville være et oplagt valg som Tornado-afløser, da begge fly er i stand til at medbringe de B-61 strategiske atombomber, som USA stadig har liggende på lager seks forskellige steder i Europa. Og som blandt andet hollandske og belgiske F-16 fly samt tyske og britiske Tornado’er er i stand til at medbringe. Det kan Eurofighter, Rafale, Gripen og Super Hornet fly ikke.

Groft sagt bruger tyskerne i dag Eurofighteren som air-to-air dog fighter og Tornado’en som bombefly. Bombefly – og ikke særlig meget dog fighter – er netop hvad F-35 ofte bliver beskyldt for at være. En “bomb truck”. Men hvis det er det man har brug for, så er den naturligvis oplagt.

Man kunne derfor foranlediges til at tro, at tyskerne bare ville tage direkte til Washington og banke på hos Joint Program Office, der er det fælles programkontor for F-35 projektet. Det er dem, der køber F-35 hos Lockheed Martin på vegne af partnerlande som USA, Norge og Danmark samt står for at videresælge fly til ikke-partnerlande som Israel, Japan og Sydkorea. Så det er her tyskerne skulle henvende sig.

Det kan også godt være de gør det på et tidspunkt. Hele issuet omkring evnen til at medbringe B-61 bomber gør det i hvert fald meget sandsynligt.

Tyskerne er dog også ude at sondere terrænet og tale med andre kampflyproducenter. Ifølge internationale medier, så har tyskerne haft samtaler med Boeing om deres F-18 Super Hornet, ligesom man også har talt med Airbus, som har en fod med i Eurofighter-projektet. Tysklands eget-producere kampfly, som bliver bygget i Manching nær München i det sydlige Tyskland.

Problemet med Eurofighter er blot, at det i givet fald vil være mere af det samme. Tyskerne har i forvejen Eurofightere og kunne godt ønske sig to platforme. De har råd til ikke blot at nøjes med én flytype og bruge den som multirolefly. De kan tillade sig at have en platform dedikeret til bombemissioner og en dedikeret til air-to-air. Samme setup som briterne har i dag med Tornado og Eurofighter, og som de får i fremtiden med F-35 og Eurofighter. Med til den historie hører dog også, at de britiske F-35’ere er den særlige STOVL-udgave, der kan lette på korte baner og lande lodret. De skal derfor også afløse de aldrende Harrier-jets på briternes hangarskibe.

Tyskland har endnu ikke udsendt en officiel “Request for Information” (RFI). Men det er alligevel interessant at følge Europas største økonomi gøre de indledende øvelser til et kampflyindkøb af de større – i hvert fald i europæisk målestok.

Ser vi ud over det europæiske kontinent, så er man længst fremme i Belgien, hvor man i september modtog besvarelser på den RFI, som man udsendte tidligere på året. Det var dog kun F-35 og Eurofighter, der besvarede henvendelsen på den måde, som Belgien havde bedt dem om. Frankrig forsøgte at lave et lidt løjerligt stunt, hvor man tilbød Rafale som en del af et belgisk-fransk samarbejde udenom konkurrencen. Det takkede belgierne nej tak til, og er nu gået videre med F-35 og Eurofighter. Og mon ikke Belgien vælger F-35. Atombomberne – som Belgiske F-16 også udset til at flyve med – samt Holland, Norge og Danmarks valg af F-35 gør i hvert fald F-35 til klar favorit.

I Finland er man godt i gang med de indledende øvelser inden man udsender en RFI. Sandsynligvis næste år. USA’s præsident Donald Trump fik sagt fornylig, at Finland skam havde købt F-18 fly. Det er for sin vis også rigtigt. Finland købte F-18 Hornet tilbage i 1980’erne og det er de fly, som snart skal udskiftes. Men man har ikke valgt F-18 Super Hornet som afløser. Ja, man har slet ikke formelt startet en konkurrence, så vi ved slet ikke om F-18 Super Hornet bliver tilbudt til Finland. Boeing valgte jo sammen med SAAB at trække sig fra den belgiske konkurrence, og man kan ikke udelukke at de gør det samme i Finland, hvis de vurderer, at chancerne for en sejr er minimale.

Man vil nok have lidt ekstra tålmodighed i et land, som har Boeing-fly i forvejen og slå på hvordan Hornet-flyene har tjent Finland godt og hvordan Super Hornet vil kunne gøre det samme. Men efter den danske konkurrence er Boeings tålmodighed også blevet mindre. Belgien er et tydeligt tegn på at man ikke længere gider at forblive i en konkurrence til den bitre ende, hvis alt alligevel peger på, at man ikke vinder – og især ikke hvis alt peger på F-35 som vinder. For hvis man bliver til det sidste, som i Danmark, så udstilles man som taber på målstregen og stilles op overfor vinderen. Det skete i Danmark, og den konklusion fra det danske forsvarsministerium rejser Lockheed Martins folk nu rundt med som bevis på, at F-35 er et bedre og på sigt billigere valg end F-18.

Ved at trække sig ud længe inden afgørelsen – som SAAB gjorde med Gripen i Danmark – så stilles man ikke op overfor vinderen ved målstregen.

Men mon ikke Boeing og de andre usual suspects i det mindste taler med finnerne i den indledende fase og modtager deres RFI. “The usuals” er naturligvis Eurofighter, Rafale, Gripen og F-35.

Umiddelbart ville jeg spå F-35 til at være favorit. Men som jeg har været inde på før, så kan det være det bliver en smule for meget for russerne, at Finland køber amerikanernes avancerede femte generations stealth-fly. Finland er som bekendt ikke medlem af NATO og har derfor brug for at fremstå bare en anelse neutral, hvilket bringer svenske Gripen i spil som en dark horse, hvis svenskerne formår at spille deres kort rigtigt. Et salg af 50 eller flere Gripen fly til Finland ville være en kæmpe fjer i hatten på det Gripen E-projekt, som indtil videre kun har Brasilien som kunde.

Og så er der Schweiz, der heller ikke er medlem af NATO. Og selvom landet ikke har været i krig i mere end 250 år, så holder de sig klar og skal have udskiftet de aldrende F-5 Tiger-fly, som de forsøgte at udskifte med netop Gripen E tilbage i 2013. Men som trofaste læsere vil kunne erindre, så stemte schweizerne forslaget om at bevilge penge til anskaffelsen af 22 Gripen-fly ned ved en folkeafstemning, hvor man blandt andet også stemte om natåben på tankstationer. Det var altså ikke Gripen-flyet som sådan, at schweizerne stemte nej til – skal vi skynde os at understrege inden de svenske læsere farer til tastaturet og går amok i kommentarsporet. Det var brugen af pengene.

Men afstemningen kunne ikke ændre ved at F-5’erne bliver ældre dag for dag. Og derfor skal Schweiz til den igen – ligesom en udskiftning af deres F-18 Hornet-fly også kommer nærmere. Det bliver interessant at se timingen i det arbejde. Om man kører en Tiger-Replacement konkurrence snart og en Hornet-Replacement konkurrence senere, eller om man puljer det sammen i ét indkøb og samtidig går fra to til en flytype. Laver man det i to etaper, så kunne Gripen måske gøre comeback som F-5 afløser.

Og dog. For mon ikke nogle af konkurrenterne vil fiske evalueringerne fra testflyvningerne fra sidste gang frem igen. De viste nemlig, at Gripen var dårligst i testflyvningerne bagefter Eurofighter og Rafale. Den schweiziske regering valgte dog alligevel at pege på Gripen – ganske enkelt fordi det var det billigste fly. Og det kunne blive flyets redning igen. For så kunne man argumentere for, at der ville være råd til en dyrere løsning som Hornet-afløser. For eksempel kombinationen Gripen og F-35.

Og så er der boblere som Tyskland, Polen, Spanien, Portugal og Grækenland. Længst fremme i de meget tidlige sonderinger er nok Tyskland og Polen. I sidstnævnte land har man dog tidligere erklæret, at F-35 eller nye F-16 fly er de eneste reelle muligheder. I Sydeuropa har man også andre issues at “deale” med, men på sigt skal både Grækenland og Portugal finde afløsere for deres F-16 fly.

Grækerne har faktisk været igang længe med at sondere terrænet. På nytkampfly.dk’s første pressetur i 2009 med Boeing til F-18 fabrikken i St. Louis havde vi faktisk følgeskab af en flok græske journalister, kommer den gamle redacteur i tanke om.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

10 Comments for this entry

  • E. Petersen siger:

    Det bliver ikke de første mange år Grækenland kigger på Nye fly

    USA har lige belsuttet(oplyst i går) at godkende salg af Opgraderingskit til alle Grækenlands F-16 til F-16V som f.eks Taiwan også gør.

    http://www.thedrive.com/the-war-zone/15233/greece-plans-to-spend-billions-upgrading-its-f-16-fighter-jet-fleet

    Og med den græske økonomi i mente sker der nok ikke så meget mere.

  • KimE siger:

    “SAAB at trække sig fra den belgiske konkurrence, og man kan ikke udelukke at de gør det samme i Finland, hvis de vurderer, at chancerne for en sejr er minimale.”

    SAAB drog sig ur Belgien för att det inte är lagligt för företag att stödja en krigsoperation som inte den svenska regeringen gått med på. Det lär knappast vara aktuellt för Finland.

    De Tyska flygreglerna stipulerar två motoriga plan så då borde FA18e ligga bra till. Men reglerna kan ju ändras eller att de väljer att certifiera EF för B61.

  • Thomas Larsen siger:

    Var der ikke tale om af Tyskland og Frankrig ville udvikle et nyt fly i fællesskab? Det ville være interessant at få status at vide, samt hvordan projektet kommer ind i billedet m.h. den tyske konkurrence – man skal nok ikke afvise tanken om et vist muligt niveau af protektionisme fra den tyske regerings side.

  • KimE siger:

    “Var der ikke tale om af Tyskland og Frankrig ville udvikle et nyt fly i fællesskab? Det ville være interessant at få status at vide, samt hvordan projektet kommer ind i billedet m.h. den tyske konkurrence”

    De plan Tyskarna kikar på nu är en ersättare för Tornado och EF tranche 1, det nya flygplansprojektet kommer inte att få fram några plan på 10-15år.

  • Bjørn siger:

    Billeder og specifikationer af Airbus udkast til en tornadoavløser

    https://www.youtube.com/watch?v=rykqBckvz3E

  • Bjørn siger:

    Og så er spørgsmålet; Hvad ødelagde den israelske F-35? Var det et syrisk s-200, som syrerne hævder traf en israelsk jager, eller var det en fugl, som Israel selv hævder?

  • Bjørn siger:

    Og så er spørgsmålet; Hvad ødelagde den israelske F-35? Var det et syrisk s-200, som syrerne hævder traf en israelsk jager, eller var det en fugl, som Israel selv hævder?

    https://www.youtube.com/watch?v=fvrGfOVUm1I

  • Lars Duelund siger:

    Hej vad angår den finske konkurrence, så er de er jo den joker at finnerne har den sammes strategi som svenskerne, med at flytte rundt med deres fly og alt ground personel plus udstyr. Det kunne nok favoriserer gripen, da den jo gør der samme i Sverige eller F18SH, da de går det med forgængeren og som flåde fly er det nok nemmere at bruge på den måde. Så alt i alt vil jeg tro at den finske nok er den mest åbene konkurrence pt.

  • Halken siger:

    Køber briterne flere F35 end dem de skal bruge til deres hangarskibe? F36B er ikke særligt god som bomb truck, da alt VSTOL udstyret tager en del vægt og plads.

    Det er en skam at Tornadoen skal på pension. Det er den kolde krigs typiske jagerfly og dermed en epoke der stopper med det.

    F35 kan lige så let bringes til at lande og lette fra vejbaner. Det som er spørgsmålet er antal kontra effektivitet. Man kan få 1,5-2 gange så mange Gripen som F35 for pengene. Men F35 har en kill ratio på måske 15:1 imod 4 gen fly. Hvordan får man mest afskrækkelse for pengene? Desuden skal man tage med i kalkylen at Finland kan dækkes af S400, så mon ikke at finnerne nærstuderer de konfidentielle briefinger om hvordan at henholdsvis Gripen og F35 klarer sig imod S400. Finland bliver interessant at følge.

  • KimE siger:

    “Finland kan dækkes af S400”

    Det finns orsaker till att Finnarna övar på att omgruppera till Sverige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *