Joint Program Office (JPO), som er det fælles programkontor for F-35 projektet, kører lige nu en række udbudsprocesser, hvor virksomheder fra partnerlandene i projektet kan byde på at skulle stå for at producere, levere og løbende vedligeholde specifikke reservedele til alle F-35 fly, som indgår i det såkaldte “global support system”, som JPO er ved at etablere.

En række virksomheder hovedsageligt i Storbritannien og Australien har fået tildelt kontrakter på nogle af de største komponenter, men der er stadig mange ting tilbage og gode muligheder for danske virksomheder for at blive “product support provider”. Det forklarede repræsentanter for Lockheed Martin, da nytkampfly.dk fornylig mødte dem på et hotel i København.

De nævnte konkret printkort-producenten Predana, som Lockheed Martin lige nu arbejder tæt sammen med for at sikre, at Predana kommer op på det nødvendige certificeringsniveau. Det sker blandt andet gennem et projekt, som er en del af den modkøbsforpligtelse, som Lockheed Martin blev pålagt, da Danmark i 2012 valgte at købe ni MH-60R Seahawk-helikoptere.

Det kommende “global support system” vil bestå af en pulje af reservedele, som de lande, der vælger at deltage i det, deler. Når en reservedel eller en komponent går i stykker, så sender landet den til en “product support provider” og får med det samme en ny reservedel. Når reservedelen så er repareret hos den virksomhed, som er “product support provider” på lige præcis den reservedel, så ryger den tilbage i puljen og videre til det land, som næste gang har brug for den type reservedel. Sådan lidt forenklet fortalt, så er det sådan det gerne skulle komme til at fungere.

Hele systemet skal styres fra det man kan kalde et videreudviklet Joint Program Office. Et fælles programkontor for support kaldet “product support integrator” (PSI). Her kommer til at sidde repræsentanter fra partnerlandene (DK, NO, NL, UK, Tyrkiet, IT, CA, AUS og USA) og sandsynligvis også de lande, der har købt flyene på normal vis som en government-to-government aftale med USA. Det er lande som Japan, Korea og Israel.

I PSI’en aftaler og koordinerer man så hvor mange reservedele hvert land skal bidrage med finansiering til indkøb af. Danmark skal eksempelvis smide penge for reservedele til 27 fly i puljen. Præcis hvor meget hver enkelt land bidrager med afhænger af hvor stort reservedelsbehov hvert enkelt land vurderer, at de kommer til at have.

Når først systemet er etableret, så vil et “product support management”-center i Fort Worth, Texas monitorere alle F-35 fly i verden og på den måde holde styr på hvad der ryger ind og ud af puljen, hvad der er til reparation, hvad der er brug for og hvor hurtigt, samt ikke mindst hvad der er i brug.

På den baggrund træffer man så i PSI-regi om eksempelvis at få flere af en bestemt reservedel ind i puljen, om at få andre eller flere leverandører og reparatører koblet op på specifikke reservedele eller om at udskifte en reservedel med en anden og nyere.

Det er hele det her setup, som på supportsiden adskiller F-35 fra andre kampfly, og som var en af forklaringerne på, at kampflykontoret i sit beslutningsgrundlag kom frem til, at de samlede levetidsomkostninger var lavere på F-35 end på Eurofighter og F-18 Super Hornet.

Nu bliver det så spændende at se det etableret og “in action”. At se om det nu også er så smart og giver de gevinster, som vi er blevet stillet i udsigt.

Herhjemme kan vi glæde os over at en række lande får brug for systemet et godt stykke tid før os. Således flyver otte lande i dag med F-35. Der er produceret mere end 200 fly og færdiguddannet 569 piloter og 4660 vedligeholdelsesfolk. Nogle lande har allerede fået de første fly med hjem (Italien og Israel), mens andre lande har sine fly på det fælles træningscenter på Luke Air Force Base i Arizona. Det gælder blandt andet Norge, der har fløjet mere end 1.000 timer i sine fly. De tester lige nu den såkaldte “drag chute” (stor skærm, der kan foldes ud bag flyet ved landing på korte baner og hjælpe med at få bremset flyet hurtigt ned, red.), som Norge som de eneste har købt som ekstraudstyr. Det foregår på Edwards Air Force Base og i Alaska.

Til november får Norge de tre første med hjem fra Luke. Altså om bare to måneder. De kan så forhåbentlig få kørt support-systemet godt ind og sat igang inden vi kommer på om godt seks år fra nu.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *