Det femte Hercules-fly

4. september 2017

En lidt for ivrig dansk officer kom ved en international konference for knap to år siden til at sige, at Danmark skam var i fuld gang med at anskaffe sig et femte C-130 Hercules-fly. Det var vi ikke. Men det burde vi være så snart blækket er tørt på det kommende forsvarsforlig.

De fire nuværende Hercules’er er her, der og alle vegne. Nordøstgrønland, Mali, Kuwait, for bare at nævne nogle steder, hvor vi sender de store robuste transportfly hen. Produktionslinjen kører lystigt, så det er egentlig bare at give Lockheed Martin et ring og høre hvornår de kan levere.

I samme ombæring kan man passende ændre setup’et omkring levering af reservedele. I stedet for at handle på det kommercielle marked, bør vi naturligvis have en fast aftale med Lockheed Martin med garanteret levering og minimumskrav for oppetider m.m.

For selvom Flyvevåbnet lige har fået kampfly for et større milliardbeløb, så skal de naturligvis ikke snydes, hvis der er tale om nødvendige indkøb. Ikke lir og nye kapaciteter i form af droner eller noget. Bare et par ekstra hænder til de i forvejen hårdtarbejdende. Hænder, som kunne være at de arktisk-rettede initiativer i forsvarsforliget. Med et femte Hercules-fly kunne man nemlig øge flyenes tilstedeværelse på Grønland. Det burde man kunne finde penge til inden det hele brændes af på store brigader og helt nye kapaciteter til Søværnet.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

9 Comments for this entry

  • Svend-Erik Hansen siger:

    En flytbar brigade kræver vel også mere flytransport.

  • Tumms siger:

    Ro på Andreas: “Brigader”? Indtil videre højest TALE om en brigade, og lad os nu se…Jo ikke første gang der fra politiks side loves vidt og bredt inden et nyt forsvarsforlig.
    Håber bestemt der bliver til noget med den brigade. Vil bestemt være et tiltrængt første skridt i genopbygningen af en voldsom nedskæringsramt dansk hær. Tvivler på den politiske vilje til i sidste ende at ville betale det, som det vil koste.

  • Bättre flyg än stå i hangaren siger:

    Ett alternativ för Danmark kunde ha varit att vara med i Heavy Airlift Wing och ha tillgång till C-17, både Norge och Sverige är med och har 400 respektive 550 timmar till förfogande per år.

  • Cphmoose siger:

    @Andreas
    Du kan smutte over på Olfi og læse ret detaljeret hvad et femte C130 koster og hvad kapacitet man får for pengene.
    Der er også masser af tal om EH101 du kan hygge med. Altsammen i den lækkede budget analyse.
    Cphmoose

  • Anders Eriksen siger:

    @Cphmoose & Andreas + andre

    Og ved lige at læse og forstå, f.eks Budgetanalyse_resume, får man et tydeligere billede af “effektiviseringen”, og dens pris.

    1)Hvad har denne analyse kostet ?, og kunne disse penge være brug bedre ??
    2) mener at vi tidligere i historien dødsdømte “Struense”, for landforræderi.
    3) Det ser ud til at man havde overvejet at nedlægge IKK-enheder, allerede under indkøb af ny PMV ???.

    osv osv osv – – – substantielt løft/forbedring, ahhhh snarere nedgradering, og “bortfald” af opgaver.

    Et væsentlig spørgsmål er, – – Har Dansken stadig tillid til vort samlede militær, efter denne “effektivisering”, og vil stille med deres sønner og døtre, på de nye vilkår – – – jeg tvivler efterhånden.

    Fortsat god debatlyst
    mvh
    Anders Eriksen

  • Anders Eriksen siger:

    Tak til Cphmoose for henvisningen.

    Undskyld, jeg glemte link til Budgetanalysen :
    http://olfi.dk/wp-content/uploads/2017/09/2017Budgetanalyse_Resumé.pdf
    mvh
    Anders Eriksen

  • Anders Eriksen siger:

    Til Andreas
    Er det ikke på tide, at vi får en ny “tråd” specifikt om emnet : “effektivisering af Forsvaret” ???, Bla. henset til situationen i Østersøen og Arktis
    mvh
    Anders Eriksen

  • RH siger:

    Ingen tvivl om, at vores kollegaer, oppe på Flyvestation Aalborg, har haft og har rigeligt med opgaver, til en 5 Hercules C-130J.
    Men, mon ikke, Flyvevåbnets og Forsvarets fokus er de nye Kampfly, som der først skal findes finansiering til, en opgave der allerede nu, synes særdeles besværlig, nærmest umulig.
    Udover det, skal der også findes yderlige 200.000.000 kr, til udbygning af Skrydstrup. Bliver spændende at se forsvaret, efter analysen af Struenserapporten og næste forsvarsforlig.

  • leif siger:

    Jeg er enig. Et 5.hercules er en god ting.Vi skal ikke overstresse de 4 vi har når man betragter hvor langt de kommer omkring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *