Landbrug bliver på støtten

Den danske regeringe er ikke indstillet på at afvikle landbrugsstøtten. Selvom Statsministeren mener, at frihandel er vejen ud af fattigdommen, fører hans egen regering en politik, der gør det umuligt for de fattige lande at leve af handel. Det siger siger SF's fødevareordfører Jørn Jespersen.
Tina Møller
EU er under massivt pres fra resten af verden for at skære i støtten, der sluger 300 mia. kr. om året - halvdelen af EU's budget. Inden 1. april skal de 145 medlemmer af verdenshandelsorganisationen WTO blive enige om rammerne for forhandlingerne om et sæt nye globale regler for frihandel.

Men selv om den danske regering i princippet mener, at landbrugsstøtten skal væk, afviser fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) et konkret forslag, der går ud på at fjerne den meget udskældte eksportstøtte til europæiske landmænd over fem til ni år.

»Man kan læse masser af kronikker, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, at frihandel er vejen ud af fattigdom, men hans egen regering fører en politik, der gør det umuligt for de fattige lande at leve af handel«, siger SF's fødevareordfører Jørn Jespersen.

WTO's chefforhandler i landbrugsspørgsmål, Stuart Harbinson foreslår, at eksportstøtten skal afskaffes i løbet af fem til ni år, og at halvdelen af den øvrige handelsforvridende støtte skal halveres i samme periode. Men det finder fødevareministeren for vidtgående.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00