DF i nøgleposition

Dansk Folkeparti står i en nøgleposition når der skal forhandles forsvarsforlig. »I og med at Dansk Folkeparti er med til at finde pengene på finansloven til forsvaret, er vi naturligvis også interesserede i at få indflydelse på, hvordan de penge bruges«, siger Peter Skaarup
Tina Møller
De seneste ugers og måneders ballade om forsvaret har bragt Dansk Folkeparti i en politisk nøglesituation, som partiet vil udnytte til at komme med i nyt forsvarsforlig.

Danmarks sikkerhedspolitik har brug for et eftersyn, mener alle oven på 11. september, socialdemokraternes overraskende forsvarsudspil og afsløringen af NATO's kritik af dansk forsvar. Men skal det være i den tunge luksusudgave i form af en ny og langsomt arbejdende forsvarskommission, der også kigger på, om forsvarets opbygning fortsat passer til det nye trusselsbillede? Eller kan man nøjes med en skrabet udgave med en hurtigere arbejdende arbejdsgruppe?

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har i de seneste dage arbejdet intenst på at sikre et flertal bag en såkaldt motiveret dagsorden til fordel for arbejdsgruppeløsningen, som ministeren agter at fremsætte under en forespørgselsdebat om forsvaret tirsdag.

Dansk Folkepartis udenrigs- og forsvarsordfører Peter Skaarup kalder det fornuftigt med en kulegravning af de sikkerhedspolitiske aspekter i lyset af 11. september-katastrofen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00