J-20 ved en tidligere fremvisning.

J-20 ved en tidligere fremvisning.

Der var bemærkelsesværdige ting i luften og på jorden, da Kina søndag den 30. juli fejrede 90-årsdagen for skabelsen af Folkets Befrielseshær med en stor militærparade på en militærbase 400 km. nord for Beijing. Således benyttede landet lejligheden til at vise en hel stribe af nyt isenkram frem ved paraden, der også bestod af 12.000 soldater.

Mest bemærkelsesværdigt var de to kampfly Chengdu J-20 og Shenyang J-16. Førstnævnte er Kinas nye stealth-fighter, som blev erklæret operativ i marts i år. J-20 bliver af kineserne betegnet som værende bedre end F-22 og F-35. Længere rækkevidde og mulighed for at medbringe mere brændstof og flere våben. Til gengæld med en dårligere motor. J-16 blev vist frem for offentligheden for første gang. En mindre avanceret videreudvikling af J-11, der især skal bruges mod skibe.

Tv-transmission af hele den mere end en time lange parade med engelsksproget speak:

I luften var også Kinas nye transportfly Xian Y-20, der er Kinas første og største hjemmebyggede transportfly. Det blev indsat i 2016 og med en lasteevne på 66 tons kan det blandt andet transportere Kinas nye kraftfulde ZTZ-99A kampvogn, som også blev vist frem.

Lastbiler med Kinas nye interkontinentale ballistiske missil DF-31AG på laddet rullede forbi på jorden. Missilet er designet til kunne levere atomsprænghoveder og har en anslået rækkevidde på op til 11.000 km. Nok til at kunne nå både USA og Europa. Desuden var der smagsprøver på nye luftforsvarssystemer og -missiler samt et helt nyt dronesystem.

Xian Y-20 er Kinas første og største hjemmebyggede transportfly. Foto: L.G.Liao / Wikimedia Commons.

Xian Y-20 er Kinas første og største hjemmebyggede transportfly. Foto: L.G.Liao / Wikimedia Commons.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • Denis Petersen siger:

    Det ligner en del copy paste må man sige at de ting de har “bygget”

  • Dan siger:

    Hvis deres “Humwees” minder om de originale biler fra europæiske og amerikanske bilproducenter, så er det vist kun det ydre, som matcher. Virkeligheden ser nok lidt anderledes ud, hvis deres isenkram kan matche originalerne i performance.

  • Bjarke Strøm siger:

    Hmmm, det ér også teoretiskt muligt at dimsernes indre OVERGÅR “originalernes”….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *