Foto: Andreas Krog.

Foto: Andreas Krog.

Når man hører på folk fra Søværnet eller folk repræsenterende store internationale radarproducenter, så lyder det nogle gange som om, at den eneste måde Danmark kan deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar, er ved at installere radarerne bag på de danske fregatter. Men der er faktisk en anden mulighed, som er langt mere mobil, sikrer langt højere udnyttelsesgrad og kan tilføre BMD-setup’et en øget diskrimination.

Det er en mobil missilradar installeret på toppen af en stor ladvogn i stil med den TPY-2 radar, som USA har opstillet i Tyrkiet.

Ved at vælge denne model, så får vi for det første en radar, som kan sejles, køres eller flyves – hvis det skal gå stærkt – lige derhen, hvor der er brug for den. Vi er ikke afhængig af at der er vand i området, ligesom vi ikke skal vente på at skibet kommer frem. Er der akut behov for radaren et sted, så er det bare ind i et transportfly med den, eller bag på en lastbil.

For det andet får vi en radar, som kan bruges døgnet rundt og året rundt lige så længe vi ønsker. Skibene skal hjem på værft, besætningerne skal skiftes ud osv. Den mobile radar kan bare operere og operere. En radar, der kan udnyttes fuldt ud hele tiden. Fregatternes radarer kan kun bruges når fregatterne er lige der, hvor der er behov for ballistisk missilforsvar. Og det er ofte i Middelhavet. Så når de er i Østersøen, danske farvande, ved Færøerne (som en fregat skal være hvert år i sommermånederne), på flådebesøg i USA, på vej til Middelhavet eller på værft, så står radarerne uvirksomme hen. Så får vi ikke noget for de penge vi har kastet efter dem.

For det tredje, så er TPY-2 radaren i Tyrkiet en x-båndsradar. Hvis den eller de danske mobile radarer også bliver det, så vil vi kunne gøre NATO BMD bedre til at diskriminere. Det vil sige at fastslå hvad der er hvad i den sky af sprænghoved, vragdele og countermeasures, som et fjendtligt ballistisk missil vil bestå af, når boosterfasen er overstået. Så er det vigtigt, at vi kan se hvad der er kill vehicle, debris og decoys, så vi ved hvad det er vi skal ramme med vores missil, og hvad vi ikke skal ramme. Det er praktisk taget umuligt med en L-båndsradar, mens en X-båndsradar er skræddersyet til det. Til gengæld kan L-båndsradaren scanne et stort område.

Hvis vi ønsker fregatmodellen, så giver det nok mest mening at vælge mellemvejen i form af en S-båndsradar, der er lidt god til begge dele. Der er S-båndsradarer på de amerikanske BMD-skibe på vagt i Middelhavet samt på de to landbaserede anlæg i Rumænien og Polen. Men hvis vi øge NATO BMD’s muligheder for diskriminering, så ville en mobil x-båndsradar give mening.

At vælge den mobile lastbilløsning udelukker ikke, at de tre danske fregatter stadig kan udrustes med områdeluftforsvar. Faktisk kan områdeluftforsvarskapaciteten bedre udnyttes, ved ikke også at have missilforsvarsradar ombord på fregatterne. For når fregatterne er i Middelhavet for at deltage i NATO BMD, så kan de ikke levere områdeluftforsvar i Østersøen.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

37 Comments for this entry

  • Nicolai siger:

    En sandhed med modifikationer!
    “Den mobile radar kan bare operere og operere”
    Radar operatører er et speciale på samme måde som flymekanikerer. De skal oplæres og trænes. Som alle andre mennesker skal de have fri for at kunne fungerer optimalt. Desuden skal radar udstyr efterses og vedligeholdels.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Hvorfor ikke lade dem, som har fregatter benytte dem og lade dem, der ikke har, købe landbaserede radarer.

  • Olsen siger:

    Er det bare mig eller er den “artikel” et ensidigt og lidt pinligt partsindlæg for dem som måtte have en x-bånds radar, der ikke kan monteres på en dansk fregat?

  • Niels Jensen siger:

    Se lige på den nye radar på Rytterknægten på Bornholm. Hvad er det for en – og hvad kan den?

  • Cphmoose siger:

    Er det her ikke en slags skjult reklame for en dansk producent – der ikke er Terma?

    Ideen med en sejlende radar er vel blandt andet at den kan forsvare sig selv og at man ikke skal spørge om lov for at parkere den et sted på trussels aksen. Der er vel en grund til at de andre primært ser på sø baserede løsninger.

    Og hvis vi endeligt er ude i noget landbaseret i TPY-2 klassen så kan vi vel lige så godt gå all ind og genskabe et dansk landbaseret område luftforsvar.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    Hvis Andreas skrev en artikel med omvendt fortegn, altså hvorfor man skal vælge en fregatbaseret løsning fremfor en landbaseret løsning, så står det nok ret hurtigt klart hvorfor man fra politisk side besluttede, at Danmark skal bidrage med en fregatbaseret løsning da de træf beslutningen i 2014.

    Den landbaserede løsning kan virke tiltrækkende, men når man ser på praktikken i at bidrage til NATO BMD med et landbaseret system, så tegner der sig hurtigt et meget andet billede.

  • Cphmoose siger:

    @Simon
    Kan du lokkes til at uddybe? Så vi andre ikke behøver at gætte.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    http://nytkampfly.dk/archives/8974#comment-384054

    Der er i hvert fald et par af argumenterne. Den med at deployere til internationalt farvand vs. at skulle forhandle en aftale på plads med et andet land skal man nok ikke underkende. Jeg tvivler på, at Danmark har lige så meget at tilbyde som USA havde – mon det er helt tilfældigt at både Polen og Rumænien ser på Patriot og/eller MEADS som deres kommende IAMD system?

    Nedskydning af Iskander-M missiler på vej mod København ligger heller ikke og venter for enden af den landbaserede regnbue – det er kun fregatterne, der har en realistisk mulighed for at gå den vej.

    Det gav forhåbentlig lidt indsigt :-)

  • Jens Juul siger:

    Hvis man skulle lege med tanken, hvad ville være et godt landbaseret områdeluftforsvar – som er til at betale?

    Hvorfor bruges SM2 og SM6 ikke som landbaseret SAM?

    Ville det ikke være ideelt både at udstyre frigaterne med en kombination af ESSM, SM2 & SM6 og samtidig bygge 2-3 landbaserede systemer med samme missiler?

  • Christian Beier siger:

    SM2 er et totalt forældet missil, der ikke er egnet til ret meget.
    SM6 kan faktisk ikke kun ramme luftmål men også andre mål.
    Men også mål til havs.

    Det er et yderst hurtigt missil der bruger kinetisk kraft da det kommer med mach 3,5 og p.g.a hastighed og sprænghoved, kan det sænke et stort skib såsom krydser eller fregat !

    Mener det kan flyve omrkring en 400 km+

    Fregatterne kan kun bruges hvis man sætter SM6 og Tomahawk på samtidigt.

    Til land skal det være mobile, har før skrevet om typer.
    f.eks. Det svenske RBS15 mod skibe og NASAMS2 til luftmål.

    Vedr. Nedskydning af Iskander vil det kræve enten SM3 eller SM6.
    Men det er yderst svært at ramme et 5.generations missil som Iskander.
    Rusland er yderst dygtige til missiler.

    Og har udviklet missiler , mens vesten har set på.

    Man må aldrig satse på en hest, altså kun missiler på skibe, en fregat kan sænkes.
    Bornholm, Lolland eller den dur er et støre område og kan ikke lige sådan sænkes.

    Men Iskander, huha, kommer med 6,2 Mach og kan ramme inden for ca. 5 meter !

    Scud var ca Mach 5 og kunne ramme lige fra 100m til 3 km fra et mål.
    Og dem kunne patriot ikke ramme særlig godt.

    Så man skal have et modsvar.

    1. Tomahawk
    2. Himars med det nye Deepstrike missil, så vil man have en terror balance fra Dansk side.

    Hvis man klart spytter ud at man tør bruge dem !

  • KimE siger:

    För att kunna använda ett landbaserat system så krävs ett förband tex luftvärnsbataljon/brigad. Fartyg har redan större delen av förbandet på plats.

  • MikeKiloPapa siger:

    “SM2 er et totalt forældet missil, der ikke er egnet til ret meget.”

    Aha..Det må være derfor at efterspørglsen er så stor at Raytheon har været nødt til at genstarte produktionen af SM-2 😉

    Kan iøvrigt berolige dig med at de (Raytheon) også arbejder på en opdateret udgave af den med teknologi taget fra bla SM-6 og ESSM block 2.

  • Jens Juul siger:

    Er der mobile landbaserede launcher for SM6? NASAMS2 kan vist kun tage op til ESSM.

    Hvis vi blot ønsker kontrol over DK luftrum så kunne man vel nøjes med to faste landbaserede systemer som på frigaterne, dvs. Smart-L & Apar med nogle VLS Mk41 – med blot ét i Midtjylland og ét på Lolland så er hele luftrummet dækket.

    Ja, de er nok ikke svære at sætte ud af drift hvis Rusland bruger fuld kraft – men det ville så kræve et fuldskala angreb på NATO. Så til afskrækkelse er det vel “nok”?

  • Jens Juul siger:

    … og angående fuld bataljon: hvis frigaterne kan have effektivt luftforsvar med ca hundrede mand, så måtte en landbaseret med samme system vel kunne det samme?

  • Christian Beier siger:

    Hvis man tager et SM2 og SM6 mod hinanden er der lysår til forskel.

    Det kan bruges som et missil mod andre skibe, hvor det jo vil komme med virkelig hurtig hastighed.

    Det kan bruges mod seaskimming eller højt flyvende antiskibs missiler.

    Mod ballistiske missiler.

    Det kan bruges til at angreb andre skibe med på meget lang afstand.

    Hvorfor man laver dem, fordi de er billige !

  • Simon Petersen siger:

    USA tester THAAD mod et IRBM for første gang.

    THAAD er nu 14 for 14 i flight tests, hvilket i sig selv er meget imponerende!

    http://www.foxnews.com/world/2017/07/11/thaad-missile-system-what-need-to-know.html

  • Cphmoose siger:

    Og for kun små 4 mia USD kan vi købe en stabel Patriot.
    Med den prislap er det vist bedst at nøjes med en nederlandsk løsning til fregatterne.

    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/release/3/185266/us-clears-%244bn-patriot-sale-to-romania.html

    Cphmoose

  • Halken siger:

    Cph, det er for syv batterier og ser ud til at være all inclusive, så vel 500 mUSD eller 4 mia for et batteri i runde tal. Mon ikke at det er derfor at nogen

  • Halken siger:

    Der er lide nyheder på fregat fronten. US har lavet en RFI på en missil fregat, der vil have en EASR radar, som er en nedgraderet udgave af SPY6/AMDR mfl. Den udgave er lige så god som den SPY1DV.

    https://news.usni.org/2017/07/10/navy-releases-details-of-new-ffgx-guided-missile-frigate-program-in-request-to-industry

    På Raytheons hjemmeside gemmer der sig følgende:

    “EASR is a 9 RMA configuration – which is equivalent to the sensitivity of the current SPY-1D(V) radar on today’s destroyers, and at only 20% of the size of the legacy SPS-48. These are considerable enhancements over the radars in service on current (and future) EASR-designated ship classes.

    Two variants of EASR will be provided (each face an identical 9-RMA array):
    Variant 1 – a single face, rotating radar

    Upgraded capability replacing AN/SPS-48 and -49 air search radars
    Primary sensor for ship self-defense and situational awareness
    Designated radar for LHA-8 and LX(R)

    Variant 2 – three face, fixed array radar

    Upgraded capability replacing AN/SPY-4 Volume Search Radar
    Primary sensor for ship self-defense, situational awareness and air traffic control
    Designated radar for CVN 78 Ford-class carriers, starting with CVN 79”

    Når man kigger på THAAD radaren og AMDR som begge kan BMD, så er EASR ikke kraftig nok til BMD, og man skal derfor have en mellemstørrelse, afhængigt af hvor kraftig den skal være for at kunne løse opgaven. AMDR har 37 moduler.

    http://www.raytheon.com/capabilities/products/easr/

    I øvrigt er den nye fregat spec ret interessant, hvis de gør antiiluft delen kraftigere, da den får anti ubåd og antiskib, og sikkert VLS.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    “Når man kigger på THAAD radaren og AMDR som begge kan BMD, så er EASR ikke kraftig nok til BMD”

    Kan du ikke lige forklare, hvordan du når frem til den konklusion? Når den har samme performance som en SPY-1 D(V), hvorfor synes du så ikke, at den er god nok til BMD?

  • Halken siger:

    @SP

    Kan se at jeg tager fejl.

  • Halken siger:

    “The only public numerical figure on Aegis detection range against a specific target (that I have seen) is that the SPY-1D “can track golf ball-sized targets at ranges in excess of 165 kilometers.”[26] A golf ball-size (1.68 inches diameter) sphere corresponds to radar cross section of about 0.0025 m2 at 3.3 GHz.[27] This statement was made in the context of the soon-to-be deployed SPY-1D(V) radar to detect mortar and artillery shell and small-caliber rockets against a clutter background, so presumably it applies to the D(V) version. Scaling to a radar cross section more typical of a ballistic missile warhead (0.03 m2 at 3.3 GHz) gives a range of at least 310 km.”

    https://mostlymissiledefense.com/2012/08/03/ballistic-missile-defense-the-aegis-spy-1-radar-august-3-2012/

  • MikeKiloPapa siger:

    “Scaling to a radar cross section more typical of a ballistic missile warhead (0.03 m2 at 3.3 GHz)”

    Jeg tvivler nu stærkt på at et BM warhead kun har en RCS på 3 cm2….tror de har fået et nul for meget med der.

    310 km er iøvrigt rækkevidden for SPY-1 når den udfører 3D volume search….I BMD mode kan den “se” ca dobbelt så langt, ved at den koncentrerer hele sendekraften i en tynd men meget kraftig stråle ( en såkaldt pencil beam) …Men det gør så også at SPY-1 helst skal vide ca hvor den skal “kigge” hen og er således delvis afhængig af ekstern cueing.

  • MikeKiloPapa siger:

    @Simon

    “Når den har samme performance som en SPY-1 D(V), hvorfor synes du så ikke, at den er god nok til BMD?”

    Måske fordi amerikanerne selv ikke synes den er god nok?…Det faktum at man har udviklet AMDR specifikt til formålet og at man faktisk helst ville have haft et endnu større 18 eller 22 fods array , end den 14 fods der er plads til på AB Flt 3, tyder på at man IKKE mener at SPY-1s BMD kapacitet er tilstrækkeligt fremadrettet.
    Dermed ikke sagt at EASR ikke kan anvendes i en BMD rolle….spørgsmålet er bare om den er pengene værd i forhold til den kapacitet den leverer.

    Med “kun” 1296 T/R elementer (144×9 RMA’er) så er der altså grænser for hvor kraftfuld den kan være….godt nok er GaN moduler i stand til at klare noget højere effekt (varme) end GaAs men vi snakker stadigvæk kun om 50W peak effekt per modul(SAMPSONS GaAs moduler er på ~20W til sammenligning)

    Dvs at max total peak power for EASR er ungefähr 65 kW ….med en duty cycle på forventet 10-20% snakker vi altså mellem 6,5 og 13kW middeleffekt hvilket er den der fortæller noget omkring radarens performance. EASR virker umiddelbart til at være på niveau med SAMPSON så en max rækkevidde på <500 km er nok realistisk ….

    Det relevante spørgsmål er vel hvilket niveau af BMD kapacitet Danmark ønsker (om noget) ..om vi vil have en rigtig Early Warning sensor,evt engagement kapacitet, eller om vi kan nøjes med mindre.

  • Halken siger:

    EASR og AMDR kan jo skaleres, da de består af de samme RMA’er, og både Raytheon og LM har udviklet moduler (jeg havde håbet at Andreas ville skrive en artikel om det, med input fra begge de to firmaer om hvad de kunne tilbyde til de danske fregatter – LM og R har også en interesse i at lave lidt reklame for sagen – hvis noget har en email til radarsælgerne hos de to firmaer, kan man jo skrive til dem med forslaget). Så i stedet for 9 moduler som EASR bruger, kan man lave en med 16 eller 25 eller noget andet, som vil ligge midt imellem. Modulerne har indbygget cpu, så det burde være ret muligt.

    Meget tyder på at den nye US fregat vil komme med en 3×3 EASR konfiguration.

    Jeg vil formode at EASR og SPY1 kan lave en rimelig track og skelnen af knapt så avancerede missiler, mens at en som AMDR med 37 RMA’er mere er rettet mod en fjende som Kina eller Rusland, der besidder mere avancerede ballistiske missiler?

    Inden at men begynder at drømme om EASR på de danske fregatter, så vil der være en del omkostninger forbundet ved at ombygge dem og særligt integrationen af en S-bånds.

    Her er i øvrigt lidt nyheder om hvor langt hollænderne er kommet med en BMD Smart-L. Det er nok desværre den realistiske model for de danske fregatter.

    http://www.janes.com/article/70400/thales-tests-smart-l-mm-n-bmd-radar-ahead-of-lead-ship-set-delivery

  • MikeKiloPapa siger:

    “EASR og AMDR kan jo skaleres”

    Ja, men det kan stort set alle de andre moderne AESA radarer også, inklusiv APAR (deraf den halve “SEAPAR” vi har måtte nøjes med) .
    Det er amerikansk salgs-gas af værste skuffe.

    “Så i stedet for 9 moduler som EASR bruger, kan man lave en med 16 eller 25”

    Og hvor er det lige du vil finde plads til dem på fregatterne?
    Bare den eksisterende version af EASR er noget større end APAR så en der er dobbelt så stor?…not gonna happen

    Desuden løber man ind i problemer omkring energiforsyning..kraftigere radar = større strømforbrug*..og IH har relativ beskeden generatorkapacitet så hvis man vil bibeholde forsynings redundans skal der altså mere power til…og det er hverken nemt eller billigt.

    “eg vil formode at EASR og SPY1 kan lave en rimelig track og skelnen af knapt så avancerede missiler”

    Det har ikke så meget at gøre med hvor avancerede missilerne er som hvilken type det er dvs, SRBM,MRMB,IRBM og ICBM…det er missilernes flyvehøjde og trajectory (ballistiske bane) der afgør hvornår man kan se dem.

    Her er SPY-1 og EASR lidt handicappet qua deres “korte” rækkevidde og de kan således ikke(modsat AMDR og SMART-L XXX) bruges som Early warning sensorer mod fx IRBM og ICBM som kan opnå en højde på >1000km

    ” Det er nok desværre den realistiske model for de danske fregatter.”

    Hvis du med “desværre” mener at det er en forkert prioritering at bruge penge på en dyr BMD radar og at man hellere skulle bruge pengene på at opgradere andre og mere vitale af fregatternes systemer så er jeg HELT enig 😉

    Hvis “desværre” er et udtryk for at du hellere så amerikanske radarer på fregatterne så er jeg ikke…Hvis man endelig beslutter sig for at spilde penge på en symbolsk kapacitet så kan man i det mindste vælge den mindst risikable løsning… og her er hollændernes bud bare den der passer best….den har næsten samme vægt og footprint som den gamle SMART-L så installationen må forventes at kræve minimale strukturelle ændringer.Man slipper også for at lave ny stabilitetsberegninger og undgår at skal klasses om (måske)

    Jeg synes Early Warning rollen passer godt til DK så hvis bare SMART-L E̶L̶R E̶W̶C MM/N whatever de kalder den i den her uge kan levere tilfredsstillende egenskaber på det område og kan cue andre platforme med shooterkapacitet, så kan jeg godt leve med det.

  • MikeKiloPapa siger:

    * En S-bånds radar skal bruge meget mere strøm for at opnå samme rækkevidde som en der benytter L-båndet…..SMART-L og APAR kombinationen er MEGET mindre strømkrævende end en SPY-1 eller AMDR installation og derfor kan Iver nøjes med så “lille” generator kapacitet.

    Bare som reference så har en Arleigh Burke Flt IIA , 3 stk turbogeneratorer (gasturbiner) a 3MW hver. Når SPY-1 sender på fuld kraft lægger den beslag på en hel generator selv, en anden bliver brugt til at forsyne resten af skibet og den sidste er backup.

    På flight III med AMDR har det været nødvendigt at opgradere til 3×4 MW turbogeneratorer , dvs 12MW!!!

    Til sammenligning har Iver 4.5MW at rutte med….i alt :-)

  • Halken siger:

    En EASR vil vel ikke erstatte SMART-L og ikke APAR-radaren?

    Den oplagte løsning er en roterende udgave, da det kan blive lidt bøvlet at skulle lave tre eller fire sider med 3-4 eller 5x 2x2x2 fod som en RMA fylder. Men som så meget andet kan det lade sig gøre, hvis det er det man ønsker og man har pengene til det.

    Ingen tvivl om at SMART-x er den nemmeste løsning, men det er pt åbent om den kan løse opgaven. Det er også lidt åbent hvad opgaven er.

    Der kan bestemt være en pointe i at opgradere andre systemer på fregatterne, så har de bare ikke den samme betydning i Washington, og dermed kan det ikke helt sammenlignes, og dermed kan en krone sparet på radaren kan ikke bruges på noget andet. Men hvis man vil opgradere fregatterne med BMD radarer, så bør man klart overveje om de også skal have andre nye systemer i samme omgang, og om det passer ind i det næste forsvarsbudget.

    Hvis vi rundt regnet siger 4MW til en AMDR med 4×37 RMA’er, så bruger en RMA ca 25kW. En roterende med 9 moduler vil derfor bruge lige under 225 kW. En med fire faste sider vil bruge 1 MW. Det er inden for det mulige afhængigt af ambitionsniveauet og pengepungen.

  • Halken siger:

    De danske fregatter er bragt i stil i forhold til den RFI som USN har sat i søen.

    http://breakingdefense.com/2017/07/danes-tout-340m-stanflex-frigate-for-us-navy-but-whats-real-cost/

  • Simon Petersen siger:

    @Halken og @MikeKiloPapa

    Min udtalelse om SPY-1 D(V) skulle ikke forstås sådan, at jeg synes at den er fantastisk til BMD nu og i al fremtid. Det var udelukkende for at påpege, at den meget firkantede kommentar fra Halken om at SPY-1 D(V) ikke kan bruges til BMD umuligt kan være sand, når den radar faktuelt pt. er den eneste BMD radar i US Navy og gentagne gange har bevist sine evner overfor både SRBM, MRBM og IRBM (jeg kan faktisk ikke huske, om de nogensinde har tracket et ICBM med den).

    Jeg er fuldstændig enig i, at tiden er ved at være løbet fra SPY-1 D(V) og derfor giver det også rigtig god mening at fremtidige skibsklasser kommer til at sejle med den nye SPY-6, der i destroyer og cruiser udgaven vil være i stand til at se et mål der er halvt så lille og på den dobbelte afstand ift. SPY-1 D(V). Det skal dog bemærkes, at det kun er de nye skibe, der udstyres med SPY-6, da den ikke er direkte bagud kompatibel med de nuværende skibe, så de vil alle bevare den nuværende SPY-1 D(V) – i hvert fald indtil man får løst problemet med at gøre SPY-6 bagud kompatible eller vælger en alternativ løsning, hvad den så end kunne være.

    Når det så er sagt, så er SPY-1 D(V) ”by far” det system jeg kender, der undervurderes mest i de åbne tilgængelige kilder – inklusiv de kilder og tal I smider på bordet her. Blandet andet gennem det BMD studie som Danmark deltager i sammen med Tyskland, Holland og USA har jeg set de rigtige og klassificerede performancetal på en del forskellige systemer, herunder SPY-1 D(V), præsenteret af US Navy og/eller Missile Defense Agency. Naturligvis kan jeg ikke smide tal på her, men rækkevidden på SPY-1 D(V) er VÆSENTLIG længere end de tal I har skrevet om. Både for normale air targets, men i særdeleshed for ballistiske missiler. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor tallene på SPY-1 D(V) er så skæve i åbne kilder, når man eksempelvis ser på rækkevidder for missiler (SM-3, SM-6 mm) og andre radarer (TPY-2 etc.), hvor de åbne kilder er rimelig tæt på, men når det så drejer sig om SPY-1 D(V), så er det virkelig skævt.
    Når man så tænker på SPY-6 der vil kunne se halvt så små mål på den dobbelte afstand, så kan jeg bare sige, at det bliver en helt igennem fabelagtig radar! Men til en pris på cirka 120 MUSD, så betaler man også for den….

    @MKP skrev:
    ” “Scaling to a radar cross section more typical of a ballistic missile warhead (0.03 m2 at 3.3 GHz)”
    Jeg tvivler nu stærkt på at et BM warhead kun har en RCS på 3 cm2….tror de har fået et nul for meget med der.”
    Det kommer lidt an på, hvor du ser målet fra. RCS er stærkt afhængigt af din aspect angle, men ja, 0,03m2 er meget småt. Nogle re-entry vehicles er dernede, hvis man ser dem forfra, men som gennemsnit er de større, så det vil jeg give dig ret i – med visse forbehold 😉

    @MKP skrev:
    ” Og hvor er det lige du vil finde plads til dem på fregatterne?”
    Uanset hvilken radar man vælger til fregatterne (med forbehold for et forslag om at sætte noget på helo dækket), så ligger det fast, at den skal sidde der hvor SMART-L sidder i dag. Så hvis man vælger en four-faced radar, så må man bygge skibets konstruktion ”lidt” om der for at få den til at være der.
    Selve problematikken omkring vægt, power og køling ved jeg at FMI har godt styr på, så mit bud er, at deres udbud vil indeholde nogle grænser for hvad leverandørernes forslag til radarer må kræve af skibet. Og så er det jo bare at se, hvem der kan levere noget indenfor de rammer :-)

    @MKP skrev:
    ”“eg vil formode at EASR og SPY1 kan lave en rimelig track og skelnen af knapt så avancerede missiler”
    Det har ikke så meget at gøre med hvor avancerede missilerne er som hvilken type det er dvs, SRBM,MRMB,IRBM og ICBM…det er missilernes flyvehøjde og trajectory (ballistiske bane) der afgør hvornår man kan se dem.
    Her er SPY-1 og EASR lidt handicappet qua deres “korte” rækkevidde og de kan således ikke(modsat AMDR og SMART-L XXX) bruges som Early warning sensorer mod fx IRBM og ICBM som kan opnå en højde på >1000km”
    Her har I faktisk ret begge to. Naturligvis spiller missilets type og dermed bane og flyvehøjde ind i forhold til radarens rækkevidde, men der er forskel på at se et folkevognsrugbrød på 800 km og se et re-entry vehicle på 800 km. Min pointe er, at længere rækkende missiler har en tendens til at have mindre RCS, i hvert fald på re-entry vehicle, og dermed kan de være sværere at detektere end korte rækkende, selv på samme afstand. Derudover har missiler med længere rækkevidde også oftere penetration aids/counter measures, der gør dem vanskeligere at diskriminere, også på kortere afstande. Så det er ikke altid sort/hvidt – det er faktisk meget sjældent sort/hvidt 😉

    @MKP, hvad mener du når du skriver ”early warning rolle”? Når jeg hører det udtryk, så tænker jeg på en radar, der kan detektere og tracke et ballistisk missil, men ikke med tilstrækkelig høj datakvalitet til at andre kan skyde e.g. Launch on Remote på det?
    Hvis det er det du tænker på, så er vi meget uenige omkring behovet. NATO BMD og dermed det opstillede forsvar mod missiler mod Europa er baseret på Launch – og Engage on Remote for at kunne engagere de indkomne trusler, så for at det danske bidrag kan være et relevant bidrag, så skal radaren kunne levere data med den kvalitet.

    Nu sidder jeg jo i den lidt spøjse situation, at jeg qua mit arbejde og de kontrakter vi har med FMI på BMD området får lov at opleve denne process helt indefra, så jeg har naturligvis en meget bedre føling med det arbejde der foregår og de tanker man gør sig, end det er muligt at læse i diverse artikler etc. Derfor kan jeg også sige, at jeg ved 100% sikkert, at man i forsvaret arbejder 110% seriøst med det her program og gør sig de helt rigtige tanker med hensyn til behov og kapabiliteter etc. Hvis Danmark vælger at fastholde sin beslutning omkring BMD programmet, så vil jeg gerne garantere at man køber den radar, der passer bedst til behovet, indenfor den økonomiske ramme, der bliver udstukket.

  • GD siger:

    0.03 m2 = 300 cm2

  • Simon Petersen siger:

    @GD

    Ja, det har du egentlig ret i – det ændrer dog ikke på, at visse re-entry vehicles sagtens kan have en RCS på 0.03 m2 (og lavere) fra de “rigtige” aspect angles. Jeg fokuserede ikke så meget på cm2 værdien, da jeg aldrig har brugt den før :-)

  • GD siger:

    Ja det var jo heller ikke substans jeg rettede på. 😉

  • Simon Petersen siger:

    Næh, men du havde fuldstændig ret i din kommentar :-)

  • Halken siger:

    @SP Det var nok mit subjektive indtryk af SPY1, særligt når man tænker på at afløseren er så meget kraftigere. Det har så åbenbart også været og er en udbredt misforståelse i det åbne.

    Umiddelbart ville jeg mene at hvis man skal have tre eller fire faste radarer, så skal den sidde over broen og under APARen (lidt som på Gorshkov-klassen), da APAR-masten vel elles vil skygge? 4×2′ er 120 cm på hver led, så det burde være muligt.

    Ang rollen, så er det vel track og early warning og på den anden side noget der kan cues, så det kan lave en præcis detektering og diskriminering, så man kan skyde?

    Tak for et super interessant indlæg :-)

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    SPY-1 D(V) er performance mæssigt en rigtig god radar, en teknisk er den klar til at blive udfaset og erstattet af noget moderne teknologi. Særligt effekttabet fra transmitteren via bølgelederne til antennen og retur er til at tude over, når man ved, hvor meget effekt, der faktisk tabes der. Omvendt er det imponerende, at man kan få så meget performance ud af den med så meget tab – det siger noget om, hvor meget effekt der egentlig skabes i transmitteren….

    At den nye SPY-6 er meget kraftigere, siger jo mere om den, end det gør om SPY-1 D(V) :-)

    Jeg har svært ved at se en ekstra radar monteret på APAR tårnet uden en massiv ombygning af det tårn pga vægten. Det eneste rigtige er, at sætte den nye radar (uanset hvilken radar det måtte blive) på SMART-L pladsen – APAR skygger jo også for SMART-L i dag, så på den måde går man ikke glip af noget.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det du mener med rollen, så istedet for vil jeg bare forklare, hvad en sensor skal kunne: Fregaten, med den nye radar, skal kunne detektere et ballistisk missil, tracke det og diskriminere re-entry vehicle. Track data skal kunne sendes via en Link 16 forbindelse over SATCOM til øvrige BMD enheder, med en tilpas nøjagtighed (det der kaldes Quality of Service (QoS)) til at andre enheder kan lave Launch on Remote eller Engage on Remote mod målet.
    Kan man leve op til de QoS krav har man leveret et relevant bidrag.
    Et “Cue” vil sige, at man leverer track data som en anden enhed kan rette sin radar imod og tracke på målet. Det QoS krav er væsentlig “lettere” end for LoR/EoR, så kan man LoR/EoR kan man også Cue – men Cue er ikke en relevant mission, da forsvaret af Europa er baseret på LoR/EoR for at levere den nødvendige performance.

    I øvrigt skrev MikeKiloPapa, at man slipper for at lave nye stabilitetsberegninger med en SMART-L ELR, hvilket ikke korrekt. Der skal laves nye beregninger, uanset hvilken radar man vælger, da vægtfordelingen vil være anderledes, selv med en SMART-L ELR.
    Men de beregninger er så “simple”, at de ikke rykker noget i det samlede projekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *