Repræsentanter for den tyske regering og det tyske flyvevåben mødtes med Lockheed Martin under sidste uges Paris Air Show for at tyskerne kunne høre lidt mere om F-35.

Det er første gang nogensinde, at repræsentanter for den tyske regering og det tyske forsvar mødes ansigt til ansigt med Lockheed Martin for specifikt at diskutere F-35, der gav flyveopvisning under airshowet. Så efter mødet kunne tyskerne og kampflysælgerne fra Texas sammen se opvisningen på terrassen på taget af Lockheed Martins pavillon i Le Bourget-lufthavnen, hvor airshowet afholdes hvert andet år.

Mødet kommer efter at det tyske flyvevåben i maj udbad sig fortrolige oplysninger om F-35 hos Joint Program Office (JPO), der er det fælles-nationale programkontor for F-35 projektet.

Det tyske forsvarsministerium forventer at gennemføre en evaluering af markedet for nye kampfly senere i år. Indenfor få måneder vil ministeriet udsende et formelt “letter of request” til kampflyproducenter som Lockheed Martin og andre som tyskerne vurderer måtte have interessante varer på hylderne. De internationale nyhedsmedier rapporterer ikke noget om hvorvidt tyskerne havde møder med andre kampflyproducenter under Paris Air Show.

Hvis Tyskland ønsker at vide mere om F-35, så vil det naturlige næste skridt være at få en mere dybdegående briefing fra JPO, hvor tyskerne sandsynligvis kan få lov at se en del klassificeret materiale om F-35’erens evner.

Tyskland har i dag et mix af aldrende Tornado’er og noget nyere Eurofighter-fly. Det er i første omgang Tornado’erne, som tyskerne skal udskifte fra cirka 2025. Og F-35 er favorit som Tornado’ens afløser. Det skyldes, at Tornado og F-35 begge kan flyve med de strategiske B-61 atombomber, som USA stadig har liggende på lager på seks flyvestationer i fem europæiske lande som led i NATO’s såkaldte nuclear sharing arrangement. I dag er det de tyske Tornado’er, som i tilfælde af 3. verdenskrig skal flyve a-bomberne opmagasineret i Tyskland mod fjenden. Hvis Tyskland stadig skal kunne løse den opgave, så kan kun F-35 og F-16 bruges.

Holland er også et af de lande, hvor USA har B-61 a-bomber liggende og hvor landets F-16 fly derfor er i stand til at flyve med bomberne. Derfor var det heller ikke den store overraskelse, at Holland valgte F-35.

De tre andre lande er de to F-35 partnerlande Tyrkiet og Italien samt Belgien, der netop nu er ved at købe nye kampfly til at afløse de a-bombe bærende F-16 fly. Så mon ikke pilen i Belgien i sidste ende peger på F-35? For atom-bomberne er nok langt henad vejen en af de primære årsager til at F-35 bliver valgt og bliver fundet interessant. Senest altså af Tyskland.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

11 Comments for this entry

  • Gert Andersen siger:

    Man må da ikke håbe at nogen lande i det hele taget vælger nye kampfly med det formål at de skal flyve med atomvåben.
    Mvh.

  • KimE siger:

    Österike beslutar om att byta ut Eurofighter och saab sk60. De EF tranch 1 de använder är bara 9år gamla medan sk60 är ca45år. EF kostar för mycket att använda och tranch 1 går inte att uppgradera med den senaste tekniken.

    Bundesheers pressmeddelande: stora risker med att fortsätta använda Eurofighter tranche 1 då alla andra användare har alternativa system som de kommer att satsa på. Försvarsminister Doskozil kommer ge instruktioner till militären att förbereda ett avslut för EF.
    http://www.bundesheer.at/english/dynmod/artikel.php?id=4994

    http://www.defense-aerospace.com/articles-view/release/3/185108/gripen-favored-to-replace-austrian-eurofighters.html

  • KimE siger:

    Tyska representanter fick information om F35 i Bonn, ett beslut om inköp eller nybygge av ett nytt stridsflygplan ska tas 2018.

    http://uk.reuters.com/article/uk-germany-military-lockheed-fighter-idUKKBN19W178

  • KimE siger:

    Macron: Frankrike och Tyskland utvecklar ett nytt stridsflygplan!
    http://www.aftonbladet.se/senastenytt/ttnyheter/utrikes/article25354973.ab

  • E. Petersen siger:

    Inden jeg vidste på hvilket grundlag vi køber kampfly (helt anderledes end Norge) var jeg meget bekymret omkring udlicitering af vedligehold(Største risikofaktor).

    Nu er de kritiske røster omkring dette kommet op i Norge, her fra den tidligere forsvarschef for luftvåbnet

    http://www.vg.no/nyheter/innenriks/solberg-regjeringen/tidligere-sjef-for-luftforsvaret-korttenkt-aa-legge-vedlikehold-av-f-35-kampfly-til-italia/a/24096792/

  • GD siger:

    “– Da vi hadde F16-fly, sto det til enhver tid et betydelig antall kampfly på bakken som ventet på oppdateringer eller vanlig, tyngre vedlikehold. Skulle vi havnet i en krisesituasjon, kunne vi flydd disse. Har vi flere fly tilgjengelig, kan vi fly flere tokt. I tillegg kan vi forsere arbeidet hvis vedlikeholdet skjer her, sier han.”

    Så vent dog med at flyve flyene til Italien, eller hvor det nu bliver, før der skal arbejdes på dem!

  • E. Petersen siger:

    @GD

    jo – men os der har arbejdet med logistikfunktioner ved bare fordi man lige har brug for service er det ikke sikkert der er plads på linien i Italien.

    Det fede ved udlicitering er du sparer en masse løbende omkostninger væk men du risikerer flaskehalse.

    Det han siger er jo de fly der holder i “kø” vil man i en krisesituation selv være herre over fordi man selv har service setuppet. Når det ligger i Italien har man ligesom “solgt” denne mulighed.

  • GD siger:

    De skal holde i kø i Norge, ikke ved værkstedet. Så er flyene til rådighed på samme måde som en F-16 der venter på plads ved værkstedet:

    “Skulle vi havnet i en krisesituasjon, kunne vi flydd disse.”

    Man flyver dem afsted på værksted når beskeden ruller ind om at der plads på værkstedet i Norge, Italien, wherever.

    Bemærk at der er tale om flyvende eksemplarer.

  • E. Petersen siger:

    @GD

    Nej GD der er desværre forskel på om man selv harvedligeholdelses setup med de ekstraomkostninger det indebærer eller du udliciterer dette.

    Norge kunne førhen selv skræddersy deres setup mht. hvordan vedlighold skulle gennemføres, fastlægge i hvilket omfang og hvilken buffer de ønsker at have.

    De har de ingen indflydelse på hvis det ligger i Italien.

    Jeg har trods alt haft ansvaret for vedligehold af en maskinpark på 90+ produktionmaskiner så jeg ved udmærket hvilken situation Norge bringer sig selv i.

  • GD siger:

    Hvis F16 maskinerne var flyvedygtige og til nød kan bruges i kamp, og man allerede havde et eksisterende setup hvor (åbenbart) en betydelig del af flåden altid ventede på opgradering/tungt vedligehold, så er det vel ligegyldigt om flaskehalsen er eget setup eller et italiensk.

    Igen, maskinerne er produktionsdygtige.

    Men du må gerne give et eksempel så jeg kan følge dig.

  • Christian Beier siger:

    Nu er kernevåben en stor del af vores sikkerhed.
    Jeg så da gerne at man flyttede nogle depoter til DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *