Et løfte er et løfte. Et løfte holder man. Det er hvad Danmark plejer at gøre. Så det forventer USA også, at Danmark gør når det kommer til løftet om at deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar med sensorkapacitet, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt kom med på NATO-topmødet i 2014. Det var det klare budskab fra USA’s fungerende ambassadør Laura Lochman, da hun fredag i sidste uge deltog i en debat om missilforsvaret på Folkemødet.

”Vi har ikke hørt så meget om det på det seneste, fordi den danske regering allerede har forpligtiget sig i 2014. Vi ved at danskerne altid lever op til hvad de har lovet. Så vi lagde simpelthen bare den i vores lomme og sagde, at den front var dækket af,” sagde Laura Lochman ved debatten.

Danmark og NATO-lande som Holland, Tyskland og Norge overvejer at gå med i NATO BMD. Og det skal de gøre. For selvom de ikke kan bidrage med særligt mange radarer eller affyringsramper, så er alle bidrag vigtige, understregede den fungerende ambassadør.

”Vi finder det fortsat meget vigtigt at udvikle denne kapacitet (ballistisk missilforsvar, red.) indenfor NATO, og det danske bidrag er afgørende. Hvert medlems bidrag vil være afgørende,” fastslog Laura Lochmann.

At der er en forventning om, at man som NATO-land holder hvad man lover de andre NATO-lande, blev understreget af Danmarks ambassadør til NATO, Michael Zilmer-Johns.

”Når et land forpligter sig, så er der en forventning om at de leverer. Man kan diskutere timingen, men hvis Danmark bare siger, at vi har genovervejet det og vi vil alligevel ikke gøre det, så tror jeg, at det vil skabe skuffelse (hos de øvrige NATO-lande, red.),” sagde Michael Zilmer-Johns.

Selvom Trump-administrationen har luftet en stor portion skepsis overfor NATO-samarbejdet, så er det konkrete projekt omkring ballistisk missilforsvar i NATO-regi noget, som administrationen fortsat står 100 procent bag, fastslog den fungerende ambassadør.

”Denne administration anerkender at vi har brug for et robust NATO-baseret ballistisk missilforsvar. Vi mener der er en stribe trusler. Ikke kun fra Iran, men også som vi har set de seneste måneder, så er Nordkorea et af vores primære sikkerhedsbekymringer. Denne administration har faktisk sagt, det er den største sikkerhedsbekymring i verden lige nu. Så retfærdiggørelsen for at gå videre med dette er stigende og denne administration er fuldt ud forpligtiget til det,” understregede Laura Lochman.

Desuden var hun af den opfattelse, at Lockheed Martin sammen med Weibel og Terma allerede er i gang med at udvikle den danske missilforsvarskapacitet. Sagen er imidlertid den, som det er de faste læsere bekendt, at politikerne har slet ikke besluttet om vi skal gøre det. Det skal de gøre i forbindelse med det kommende forsvarsforlig. Først når de har gjort det, kan Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse iværksætte et udbud og finde det eller de firmaer, som skal udvikle systemerne.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

26 Comments for this entry

  • Christian Beier siger:

    Hørte i dag, hvilke ting man gik og legede med.

    1. Luftforsvars missiler på fregatterne.
    2. Sonar til ubådsjagt.
    3. Mulighed for at lave en flytbar brigade på 4000 mand.
    4. Cyber forsvar

    Men når man så hører folk i radion sige, hvorfor skrotter man ikke bare kampfly og får nogle droner.
    Eller har vi overhovedet brug for et forsvar.
    Eller har vi behov for alle tre værn.
    Osv.
    Og når selv man afviser at øge værnepligten, og ministeren ikke mener Bornholm er i en risiko vedr . Baltikum.
    Eller at invasions/mobiliseringsforsvar er en gammel ide så er jeg rystet.

  • Dan siger:

    Jeg tænker at hvis amerikanerne kan forsyne ex Qatar og Israel med state of the art våbensystemer, så skulle en håndfuld raketter til Danmark (for et symbolsk beløb) vel heller ikke være et problem.

    Godt nok er vi dumme her i Danmark, men er der ikke en grænse?

  • E. Petersen siger:

    Selvfølgelig skal vi købe den sensorkapacitet.

    Og burde øge bevillingen til missilforsvar til 0,5 milliard årligt Fremover.

    På den lange bane er missiler den eneste trussel mod de europæiske NATO lande. Og skal ses som en langsigtet investering hvor vi i 2050-2100 med et fælles missilforsvar kan nedskyde et stort antal indkomne missiler af hvilken som helst art.

  • Anders Thomsen siger:

    E. Petersen, det er der simpelthen ikke belæg for at hævde. Det missilforsvar ambasadøren snakker om, er et missilforsvar som er vendt imod Iran og Nordkorea, og som vil være ganske virkningsløst over for Rusland. Det virker umiddelbart som totalt spild af penge.

    Områdeluftforsvarsmissiler til fregatterne bør derimod være obligatorisk.

  • E. Petersen siger:

    @AT

    Ja det er mod disse stater her og nu – men som jeg skriver er det en langsigtet investering.

    De systemer vi bygger i dag vil i bedste fald kunne skyde nogle få missiler ned ad gangen og givetvis med en utilstrækkelig virkningsgrad/træfsikkerhed.

    Men inden for 2-3 årtier vil det sikkert være forbedret så meget at til at modstå et mindre missilangreb effektivt.

    Og på den lange bane op til 100 år vil NATO være i stand til at modstå lang større angreb effektivt – jeg tænker bare ud af boksen (lasersattelitter, IQ-droner, 10000x computerkraft m.m.)

    Det er nok mest et holdnings-spørgsmål og prioritering, hvor jeg bare sætter det højt på listen fremfor meget andet militært isenkram og målretning af midler fremfor den alm. falde på halen for USA´s 2% krav.

  • Anders Eriksen siger:

    My dearest young temperary USA ambassadeur Laura Lochman:

    **May I remind you on the Paris agreement regarding CO2 reduktion, and what your own country just did.**

    Anders Eriksen

  • Simon Petersen siger:

    @Anders Eriksen

    😀 Det er meget godt set 😀

  • Anders Eriksen siger:

    @Simon Petersen:23. juni 2017 kl. 13:10

    Thnx

    Anders Eriksen

  • Morten Nielsen siger:

    Hvis man ikke ønsker at være med i en aftale, så bør man melde det ud og stå på “mål” for beslutningen. Lige som USA har gjort det med FN´s klimaaftale. DK´S løfte om at leve op til USA´s Nato-krav om, at alle medlemslande bruger 2 procent af BNP på forsvaret inden 2024, er der nok ikke mange der tror på. Det er dog en mærkelig måde at opføre sig på overfor de øvrige partnerlande i Nato. Derfor havde det været på sin plads, at sige det som det er. Og så må vi efterfølgende stå på “mål” for den beslutning. En beslutning som i sidste ende bliver markant dyrere.

  • Esben siger:

    Til sammenligningen med USA`s udmelding om at ville genforhandle COP21 og NATO`s krav om 2 pct af Bnp skal det tilføjes at de amerikanske skatteydere i forvejen har betalt en meget høj af andel af udgifterne til forsvarssamarbejdet i forhold til europæerne som stadig diskuterer hvordan man bliver verdens mest komfortable plejehjem.

    Det er ikke bare den nuværende (tvivlsomme) administration i Washington som har slået til lyd for stigende europæiske forsvarsbudgetter. De 2 pct forøgelse var også en kæphest for Obama administrationen.

  • Gråskæg siger:

    Jeg synes det er forståeligt, at amerikanerne forventer at vi lever op til de lovede 2 pct. Vi skal dog huske, at når USA bruger 1 mia. Kr, så kommer en stor del amerikanske virksomheder og skatteydere til gode. Når Danmark bruger 1 mia kr, (cirka 1 stk J35), så kommer en stor del amerikanske virksomheder og skatteydere til gode.
    Truselsbilledet under den kolde krig pegede også på at tredje verdenskrig ville blive udkæmpet i Europa, på de kampvognsegnede sletter i de to Tysklande. Det trusselsbillede må have haft en stor værdi i USA i stedet for en atomkrig i Midtvesten.
    Når vore politikere beslutter sig til at leve op til de 2pct, så er det vigtigt at det sker samordnet med de øvrige NATO lande, så der ikke opstår for mange udækkede flanker.
    Hvad tænker I om territorialforsvar og værnepligt for at give dybde i forsvaret?

  • Morten Nielsen siger:

    En læser skrev i feb. det meget rammende i avisen Information: “Skar USA sit bidrag ned til Danmarks niveau, kunne USA spare 412 milliarder dollar om året. For disse penge kunne USA give den samme SU som i Danmark til 41 millioner amerikanske studerende… Derfor er det også et indlysende problem for vælgerne i USA, at rige lande som Danmark ikke betaler deres bidrag”.

    Danmark “nasser” på USA og de øvrige Nato lande. Det er i Danmarks interesse, at vi begynder at “fange” budskabet og ikke forsætter med at snakke uden om.

    Territorialforsvar ja det er oplagt. Men pt. ser jeg primært fortalere om territorialforsvar bruge argumentet som undskyldning for nedskæringer.

  • Dan siger:

    Det handler om at skabe en balance. Ja, Danmark kunne godt betale mere, det er sandt, men vil man så acceptere de mangler, som automatisk vil opstå indenfor det offentliges øvrige sektorer? Vil man tage de følger der jo vil opstå som en konsekvens, og her kan være tale om en større manglende uddannet masse, større kriminalitet, ringere håndhævelse af love o.m.a.

    Fakta er at der er stemmer i våben i USA. Fakta er at deres offentlige system i forvejen er slidt ned, og at folk for at overleve skal have både to og tre job. Det er den konsekvens man efterlyser når man siger at Danmark skal betale mere, og kalder vores system for “nasser”.

    Vil man både bekæmpe IS, taliban, sørøvere, muslimske oprørsgrupper i Afrika, have raketter, oceangående krigsskibe, undervandsbåde, F-35 og de våbensystemer der også skal indkøbes til dem o.s.v. samtidig med at man vil have det vi i gamle dage kaldte et FORSVAR… -så kommer der til at mangle noget eet eller andet sted. Det siger sig selv. I virkeligheden bør regeringen nok skue indad, og spørge sig selv hvor meget vi skal yde i andre verdensdele, så det kan give mening på alle niveauer, og ikke kun i Det Hvide Hus.

  • E. Petersen siger:

    Nu er klubben af NATO lande der overholder 2% meget lille

    5 lande inkl. USA, og alle ved at det er de andre EURO lande der betaler for Grækenland – så i alt er der tale om 3 lande udover USA.

    http://money.cnn.com/2017/05/25/news/nato-funding-explained-trump/index.html

    og ser man på NATO´s direkte omkostninger bliver USA postulatet noget “hult”

    http://www.cnsnews.com/news/article/patrick-goodenough/

    NATO uden USA bruger 220 milliarder USD årligt. mod Ruslands knap 70 milliarder. Så det er vist mere effektiv udnyttelse af midler og vilje til at hjælpe hinanden internt der er svaret fremfor 2 %.

    At USA Vælger at bruge 1600 milliarder USD på 2 fallitkrige i Irak/Afghanistan er deres valg. Den regning skal de ikke lægge over på os andre.

    http://time.com/3651697/afghanistan-war-cost/

    Forsvaret/våbenindustrien i USA er en integreret del af økonomien.

    Skærer man i den vil millioner af jobs stå på spil fordi våbeneksportørerne ikke længere kan “malke” indtjeningen hjem på et lukrativt lukket hjemmemarked. Virksomheder vil lukke og hele samfund gå bankerot så USA kan ikke skære i deres budgetter – det giver ingen gevinst.

    Og skærer man 200000+ jobs væk i forsvaret bliver de ikke skolelærer, læger, ingeniører “over night” så de bliver en økonomisk belastning fremfor et aktiv.

    De kan godt være DK og andre skal “spytte” lidt mere i kassen end nu 10%+ men at logre med halen for USA med 2% er latterligt og penge lige ud af vinduet.

    Men vil man betale

    40 milliarder pr destroyer (Zumwalt)
    4 milliarder pr kampfly (F-22)
    4 milliarder pr LCS (forvokset Thetis/KR klasse med højere fart)

    ja så værsgo – men vi støtter ikke en eneste dansk arbejdsplads tværtimod.

    Men det gør de i USA og modsat tidligere(pga. USA rating på kreditvurdering) kan de ikke “trykke” sig ud af problemet med flere dollars og så skal vi andre løse deres pengeproblemer – nej taK.

    I USA handler det ligeså meget om at støtte nogle arbejdspladser jvf.F-35 projektet der har 125000+ arbejdspladser fordelt på en lang række delstater.

    Trump er jorden største klaphat og USA forsøger med al magt at finde eksterne undskyldninger for hvorfor Amerikanerne kunne stemme på ham – men det var også deres eget valg.

  • Morten Nielsen siger:

    Nej det er ganske åbenlyst at Danmark ikke vil betale mere. Hvordan man vil bruge midlerne i forsvaret, er altid et relevant spørgsmål at stille.

    Det ændrer dog ikke ved, at vi burde have en vilje til at betale de 2% af BNP. At være en del af Nato fællesskabet, er stadigvæk langt det billigste “tilbud”.

    Og det virker som om, at vi ikke rigtig har forstået at verden er i hastig forandring, nye alliancer opstår og USA ønsker ikke længere vil betale regning for vores forsvar. Meget længere er den vel ikke.

    Jeg tror det er “farligt” at sige et og gøre noget andet blandt venner. Og den billigste og bedste løsning for Danmark er og bliver fællesskabet i Nato. Prisen for den “pakke” er i 2017 sat til 2% af BNP.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ EP

    Man bør nok huske på, at Afghanistan var en aktivering af Natos artikel 5.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Man må og huske på at Trump er bare den seneste der har påpeget det skæve i størrelsen af forsvarsbudgetter – det har en lang række af US præsidenter, den seneste Obama. Men de har alle tålt i urbane toner, OG været klar over at interesserne er gensidige. Det er ikke alene for vores skyld at US er her.
    At US har et stort budget skal vel også ses i forhold til deres interesser i Stillehavs området – det koster også en pæn slat, som man kunne holde udenfor sammenligninger.

    Men når det er sagt så må der i al fairness flere midler til vores forsvar. Der kan laves uendelige sammenligninger, det ændre dog ikke på at de fleste NATO lande er nassere på en sikkerhedsgaranti. De betaler ikke den AFTALTE og LOVEDE forsikringspræmien.

    Men bare rolig USA er ikke kun Trump : http://www.defense-aerospace.com/article-view/release/184856/us-house-overwhelmingly-backs-nato-mutual-defense.html

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    At man her i spalterne her nævner at et øget forsvarsbudget skulle snuppe pengene fra “øvrige sektorer” er lidt ude af proportioner.
    Forsvaret brugte i 2016 2% af statens budget, det er nok ikke vokset i 2017. Om disse 2% skulle vokse til realistiske 3% over den næste forligsperiode vil dårligt kunne registreres andre steder. Det eneste sted det kan registres er i snakken fra tågehornene der er modstandere af dansk forsvar.

  • Cphmoose siger:

    @LHA

    Det er fascinerende med procenter og så absolutte tal. Fra 2 til 3 procent af de offentlige udgifter lyder ikke af meget. Men det er altså på den forkerte side af 10 milliarder om året.

    Og skal du ramme de 2 procent af BNP – som nogen drømmer om – så er du tættere på dobbelt op af de cirka. 22 milliarder vi brugte i 2016.

    Bortset fra nedskæringer på forsvaret og u-landsbistanden så kan du i det her årtusinde stort set ikke finde et politisk forlig der har op eller ned prioriteret et politisk område med en milliard kroner om året.

    For at sætte det i kontekst så koster ældre checken cirka. 4 milliarder om året. Og så kan du jo spørge dig selv om hvad politikerne har mest lyst til at brug 10 milliarder om året på.

    Cphmoose

  • E. Petersen siger:

    @SEH

    I min egen naivitet var også jeg dengang for en storstillet NATO invasion af Afghanistan. Men bemærk USA blev ikke angrebet af Taliban/Afghanistan men af Al qaeda så en artikel 5 kunne bruges men på et tyndt grundlag i mine øjne.

    Og når det er sagt, var der næsten heller ikke noget valg med USA´s statement “enten er i med os eller os er i imod os” hvem siger så NEJ !!.

    Og Faktum er også man kunne godt lave en mission for at dræbe Bin Laden i Pakistan uden invasion – men Afghanistan skulle invaderes !! – Bin Laden var ikke en del af de afghanske Taliban styre.

    Og de mest tragiske var at USA slet ikke havde nogen langsigtet plan for Afghanistan. Og trods kraftige advarsler fra alle eksperter om at en USA ikke også kunne kæmpe i Irak samtidig overhørte “Høgene” bevidst dette.

    Jeg er ikke USA hader eller lign. men de ligger som de har redt og det skal jeg ikke betale for.

  • Morten Nielsen siger:

    Jeg forstår godt, at USA i mange sammenhænge ligger som de har redt også i forhold med deres valg af præsident. Der er dog flere herinde der har bemærket at den forrige administration (som var særdeles vellidt i Europa) havde samme dagsorden i forhold Europas bidrag til Nato.

    Argumentet “det skal jeg ikke betale for” er jo sjovt nok det samme argument USA bruger. Og fordelingsnøglen af udgifter i Nato er ikke bundet op på hvordan medlemslandende i øvrigt bruger deres penge.

    For 1 år siden ville det være utænkeligt at USA ikke ville hjælpe et andet Nato land. I dag er det måske stadig utænkeligt men når først det er legalt, at diskutere indenrigspolitisk i USA, så “modnes” den tanke/holdning hos de amerikanske vælgere.

    Har vi “råd” til at den tanke bliver plantet og brugt som argument, primært hos de meget national konservative vælgere i USA. I øvrigt den gruppe vælgere der netop afgjorde valget sidste år.

    Fællesskabet i Nato er den bedste og billigste løsning for Danmark. Hvad enten vi kan lide vores samarbejdspartnere eller ikke.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ EP

    Jeg er ikke nødvendigvis uenig med dig. Jeg tror blot, at det er nødvendigt at få med, at uanset grundlaget var der tale om en artikel 5 aktivering. Som vi jo også gerne ser USA tage del i, hvis der en dag bliver tale om den omvendte situation.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    “Men det er altså på den forkerte side af 10 milliarder om året.”

    Kan hænde, men når jeg ikke skrev 4% så er det jo fordi jeg ikke tror på at vi nogensinde kommer op på 2% af BNP. Men at det nok kunne række med mindre. Og BNP øger jo fint i forhold til tidligere for tiden, så der skal jo både inflationssikring OG øgede udgifter til. De nye F-35 skal betales samtidig med at vi skal styrke resten af forsvaret med materiel og især mandskab. Men det vil kunne klares med LIDT mindre end 10 milliarder.

  • E. Petersen siger:

    @seh

    Helt enig og andet kunne også lige passe.

    Men alt er relativt mht. opbakning. For hvad nu hvis USA ender i en storkonflikt med Kina om f.eks 10-20 år (ikke nødvendigvis krig) bakker vi så op i Europa med 100000 mand + udstyr som USA har i Europa I dag !.

    Hvis vi skal lege cowboys i det sydkinesiske hav siger jeg pænt nej tak – Det må de interne parter strides om, specielt når man ser på deres opbakning til vestlige demokratiske værdier.

    Men begynder Kina at spille med musklerne ude i en line der hedder Japan-Hawaii-Guam-Australien må vi bakke USA op.

  • Jens siger:

    Det amerikanske militær ville nok foretrække, at undgå bøvlet med at integrere politisk besværlige og militært inkompatible europæiske styrker i fælles styrke, hvis det skulle komme til en konfrontation i det sydkinesiske hav. Briterne og australierne, samt Sydkorea hvis relevant kunne måske få lov at deltage, men dernæst ville de fleste andre bidrag nok ende i noget, der kunne minde om militære “nyttejob”.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Ingen diskussion om at europæiske NATO styrker (land, sø og luft) ville kunne samarbejde med US og australske styrker. Det viser erfaringerne.
    MEN den organisation vi er medlem af hedder Den Nordatlantiske Traktats Organisation. Den har ikke nogen virkning i Stillehavet.
    At den fik virkning (i begyndelsen i hvert fald) i Afghanistan må vel bero på at et angreb i traktatens område (New York) var startet fra et sted i det nabolag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *