Dansk delegation til Cuba-base

Per Stig Møller (K) øger presset på USA for at få en afklaring omkring den danske Cuba-fange der i over et år har siddet på den amerikanske Guantánamo-base.
Tina Møller
Udenrigsministeriet vil inden for kort tid - formentlig et par uger - sende en delegation til Washington for at mødes med embedsmænd i det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium. Udenrigsministeriet planlægger også at sende en delegation til Cuba for at mødes med den danske fange.

»Vores opgave er at sikre, at han bliver behandlet efter den humanitære folkeret, at han får klarhed over sin situation og at vi ved, hvad betingelserne, er for at han kan komme tilbage her til Danmark«, sagde Per Stig Møller i går efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

USA tog den danske statsborger til fange i forbindelse med krigen i Afghanistan og mistænker ham for at være al-Qaeda- eller Taleban-støtte. Han sidder sammen med omkring 600 andre fanger i Cuba. Ingen af fangerne er - i strid med hidtidige principper for retssikkerhed - blevet stillet for en dommer.

Samtidig kommer den amerikanske ambassadør for krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper, på mandag til København for at mødes med Udenrigsministeriets folk og flere af Folketingets udvalg. Også her er emnet den danske Cubafange.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00