Hvis man skal gøre noget, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. Den tankegang begynder stadig flere at trække ned over diskussionen om at opgradere de danske fregatter til at kunne deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar (NATO Ballistic Missile Defense (BMD)) og til at kunne lave områdeluftforsvar. Vi er således kommet helt derud, hvor forskere, militærfolk og sågar Forsvarschefen åbent taler om muligheden for at udruste fregatterne med Tomahawk-krydsermissiler. For hvis vi skal opruste fregatterne, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt.

Når Tomahawk nu i mere eller mindre grad er kommet på tapetet, så er det et godt eksempel på den såkaldte salamimetode. Den handler om at få folk til at acceptere små bidder af gangen ved så at sige skære beslutningen ud i skiver og “servere” dem en ad gangen. Når den ene bid er slugt, så følger man op med argumentet om, at så kan man lige så godt sluge den næste bid. For ellers har den første bid faktisk været lidt spildt. Og sådan bliver man ved til hele “salamien” er spist.

I dette tilfælde var den første bid at opgradere én radar på én af de tre fregatter til at kunne detektere ballistiske missiler. Argumenterne var 1) Det havde vi i 2014 lovet NATO at gøre 2) Det ville styrke vores position overfor USA 3) Fregatterne er særdeles velegnede til opgaven.

Den tomme Mk41-launcher på Niels Juel. Foto: Andreas Krog.

Den tomme Mk41-launcher på Niels Juel. Foto: Andreas Krog.

Anden bid var argumentet om, at når fregatten blev en detekteringsenhed i NATO BMD, så blev den også et strategisk vigtigt mål. Derfor var det nødvendigt med områdeluftforsvar i form af SM2-missiler, som kunne beskytte skibet selv mod luftangreb. Og når vi nu har den tomme Mk.41-launcher, så ville det være oplagt at fylde SM2-missiler i den.

Tredje bid handlede om lade alle tre fregatter opgradere. Her lød rationalet, at en model med en mobil containerbaseret radar, der sammen med missilerne kunne flyttes rundt mellem fregatterne, ville optage for meget plads på helidæk og i lastrum. Så radaren var nødt til at være fastmonteret som erstatning for den nuværende SMART-L radar på taget over helikopterhangaren. Men det ville gøre det pokkers ufleksibelt, at det eksempelvis kun var Ivar Huitfeldt, der kunne sendes afsted på BMD-missioner. Ikke mindst fordi en fregat i sommermånederne skal overtage patruljeringen af de færøske farvande fra inspektionsskibene af Thetis-klassen, så der kan være to af dem i de grønlandske farvande i de måneder, hvor der er mindst is og mest krydstogtsejlads.

Hvis en dansk fregat skal indgå i en “turnusordning” med hollandske og tyske fregatter om sammen med de landbaserede BMD-radarer i Polen og Rumænien at passe på nordeuropæisk luftrum, så bliver det besværligt at få pulespillet til at gå op. Så derfor ville det være fjollet ikke at udruste alle tre fregatter med BMD-radar og områdeluftforsvar. For hvis vi skal gå med i det her, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt.

Fjerde bid lå i forlængelse af tredje bid og handlede om at områdeluftforsvaret i øvrigt ikke kun kunne beskytte skibet selv. Det kunne også bruges til at beskytte tropper på land, hvis bare fregatten lå tæt nok på kysten. En fregat i Østersøen ville med sit områdeluftforsvar kunne beskytte NATO-styrker i Baltikum mod russiske luftangreb. Og hvis kun én fregat havde områdeluftforsvar og den var på BMD-mission eller færø-tjeneste, så var der ikke mulighed for at bidrage med områdeluftforsvar til landstyrker i Baltikum eller andre steder. Så kunne de to andre bare ligge hjemme i Korsør og vente på, at BMD-skibet kom hjem med SM2-missilerne til områdeluftforsvar.

Femte bid gik tilbage til BMD og handlede om, at når vores fregatter nu alligevel var indrulleret i BMD som detekteringsenheder, der tracker det fjendtlige ballistiske og muligvis nukleare missil, så kunne vi lige så godt gå hele vejen, gøre det ordentligt og selv være i stand til at skyde fjendtlige missiler ned med SM3-missiler. Fuldt på linje med de amerikanske destroyere af Arleigh Burke-klassen og krydsere af Ticonderoga-klassen. For vores tomme Mk.41-launchere har hver 32 pladser til både den ene og den anden slags missiler i et mix vi selv vælger.

På hver af de 62 amerikanske destroyere af Arleigh Burke-klassen er der plads til 96 missiler i skibenes Mk-41 launchere. På hver af de 22 krydsere af Ticonderoga-klassen er der plads til 122 missiler i skibets Mk-41 launchere. Der er altid mindst to Arleigh Burke-destroyere på vagt i Middelhavet som en del af NATO BMD, der også består af de to landbaserede BMD-anlæg i Polen og Rumænien.

Men der er stadig tale om et særdeles tyndt lag af europæisk missilovervågning. Radarbidrag fra Danmark, Tyskland og Holland ville gøre det en smule tykkere, men stadig basere sig på, at selve nedskydningen skulle ske med missiler fra Arleigh Burke-skibe i Middelhavet eller de to landbaserede BMD-anlæg i Østeuropa. Med danske, tyske eller hollandske missiler ville der være flere muligheder for at skyde på missilerne i forskellige faser af de fjendtlige missilers flyvetur fra Iran, Nordkorea eller et tredje sted, ud i rummet, ind i atmosfæren igen og mod en europæisk storby. Og når nu vi er med i NATO BMD og har launcheren til det, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt, lød argumentet.

Tomahawk-missil affyres fra USS Stethem. Foto: US Navy

Tomahawk-missil affyres fra USS Stethem. Foto: US Navy

Så er vi fremme ved den aktuelle sjette bid. Krydsermissilerne, der kan give os det fulde udbytte af vores Mk.41-launchere. For nu har vi tre tip-top fregatter med BMD-detekteringskapacitet, BMD-shooter kapacitet og områdeluftforsvarskapacitet. Så kan vi lige så godt gøre det ordentligt og putte nogle krydsermissiler ned i launcheren ved siden af SM2 og SM3-missilerne, lyder rationalet nu tydeligere og tydeligere fra stadig flere sider.

Og hvorfor så det? Jo, fordi vi kan. Og fordi det ville stille os utrolig stærkt overfor USA og måske få dem lidt til at glemme det med de to procent af BNP. Det kan godt være at vi kun bruger 1,2 procent, men se så til gengæld hvad vi bruger dem på. Amerikanske Tomahawk-krydsermissiler. En kapacitet, som USA og UK i dag er de to eneste NATO-lande der har. Krydsermissilerne bruges ofte på krigens første dag til at helt eller delvist at smadre fjendens luftforsvar, så vores kampfly har færre trusler at bekymre sig om. Det var også krydsermissiler fra to skibe af Arleigh Burke-klassen, som Trump i april sendte afsted mod en syrisk luftbase efter det syriske regimes giftgasangreb.

Krydsermissiler er således en særdeles hård knytnæve. Og selvom Libyen-missionen i 2011 på papiret var en fransk-ledet / fransk igangsat offensiv, så var det Tomahawk-missiler fra amerikanske skibe, der startede med at “rydde vejen” for de franske, britiske, danske, amerikanske, hollandske og andre landes fly. Med krydsermissiler på danske fregatter vil lille Danmark pludselig tilføre de europæiske nabolande en knytnæve, som man ellers oftest må bede USA om at levere, når det er nødvendigt at slå i bordet. Men med en stykpris på mellem 12 og 14 mio. kroner, så kunne det være vi skulle sende en regning til de øvrige NATO-lande hver gang vi har fyret nogle afsted.

Danske fregatter med krydsermissiler ville dog også kraftigt påvirke magtbalancen i Østersøregionen og uden tvivl igen få det til at regne ned over Danmark med verbale trusler fra den russiske ambassadør om atomangreb og slags ulykker. Ja, det kunne også sagtens påvirke “klimaet” i Arktis, hvor Rusland og Vesten formår at holde en anderledes fredelig tone, end det er tilfældet i andre dele af verden.

Når vi nu er ved at få serveret sjette “bid” fra flere sider, så er der én lille ting vi skal huske på. Krydsermissilerne kan ikke stille særligt meget op overfor de lumske Iskander-missiler, som russerne har opstillet i Kaliningrad. I hvert fald ikke når først Iskander-missilet er affyret og er på vej mod Rønne, Allinge eller København. De kan ramme Iskander-missilernes affyringsramper inden de affyres. Men et sådan offensivt “forebyggende” angreb er det vist de færreste, der tror på en dag ville komme på tale. Og hvis det gjorde, så ville russerne bare affyre flere missiler fra Kaliningrad og andre steder. For de har rigtig mange af dem. Og så ville målene ikke bare være danske. De ville være i hele NATO og vi ville stå med noget nær 3. verdenskrig.

Det store spørgsmål er nu hvor mange bidder politikerne er parate til at spise. Første og anden bid har forsvarsministeren erklæret sig parat til at fortære. Vi holder vores løfte fra 2014 og områdeluftforsvar skal der til. Det sagde han så sent som på Center for Militære Studiers konference onsdag. Tredje og fjerde bid om at udruste alle tre fregatter med radarer og områdeluftforsvar tror jeg også de spiser. Men man ved aldrig. Nogle gange ender de danske forsvarsforlig og -beslutning i nogle lidt mærkelige kompromisser.

Femte bid om shooter-kapacitet og SM3-missiler tvivler jeg stærkt på politikerne er parate til og vil finde de fornødne penge til. I hvert fald ikke i dette forlig for 2018-2022, som skal forhandles til efteråret.

Og så er der til sidst sjette bid om krydsermissilerne. På en måde ville det sætte handling bag både forsvarsministeren og Socialdemokratiets ord om at vi skal kunne beskytte os selv (Danmark) mod missiler i Østersøregionen. Men det ville også bare rykke Danmark op i en hel anden liga med en enorm “knytnæve” og markant rykke magtbalancen i Østersøen. På papiret et logisk træk, men jeg tvivler stærkt på at det politiske mod (og betalingsvillighed) er tilstede når det kommer til stykket. Men hvem ved. Måske tager jeg fejl. Det ved vi mere om om godt et halvt år, når forsvarsforliget er landet.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

26 Comments for this entry

  • Lige en kommentar til “anden bid” (SM-2). Jeg mener klart at huske, at hovedbegrundelsen for at udruste fregtterne med Mk-41 launcher som en del af det daværende forsvarsforlig, netop var muligheden for at anvende SM-2 missiler til langtrækkende luftforsvar. Det giver jo ikke megen mening at bygge luftforsvarsfregatter som kun kan forsvare sig selv. Vi har blot aldrig haft økonomi til at anskaffe disse missiler. Men det kræver nok lige lidt research i de daværende forligsdokumenter at afklare denne sag fuldt ud.

  • Nikolai siger:

    Rigtig god og spændende artikel. Jeg kan undre mig over, hvorfor vi i Danmark bygger 3 store og (potentielt) slagkraftige fregatter – hvis vi alligevel skal diskutere hvorvidt de skal have missiler og radarer.

    Vi sendte endda en fregat afsted som del af beskyttelsesteamet omkring et amerikansk hangarskib, uden reelt at kunne skyde ét eneste missil eller fly ned. Man kan vel med et lidt ungdommeligt udtryk kalde det hele for “fesent”.

  • leif siger:

    Fregatterne og “Støtteskiben” skal selvfølgelig udstyres til fuld kapacitet.Der har været rigeligt af “Dummy” effekter i det danske forsvar gennem tiderne.Det nuværende udstyr tyder på en radikal indblanding.Vi må gerne have noget,men det må for alt i verden ikke være truende og det skal være så billigt som muligt.Vi er tilbage til 40,er med de manglende skyttehuller i Sønderjylland!!!!

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @ Andreas

    Syvende bid:
    Udskift SM-3 og Tomahawk med SM-6.
    Det giver en hel del mere mening.

  • Niels siger:

    @Nicolai

    Fesent ! ….enig, men havde de ikke seasparrow og Harpoon med ?

  • Simon Petersen siger:

    @Andreas

    Du har jo selv regnet det ud i en anden artikel: Missiler er det nye sort 😉

  • Halken siger:

    Interessant udvikling. Et par kommentarer:

    Ang radaren. Hvis at vi smider SMART-L ud, så skal vi til at overveje hvilken type vi skal have i stedet. Andreas mangler lidt at beskrive mulighederne hvis at man går med en BMD radar fra LM eller Raytheon. Begge har gan-moduler som man kan bygge en passende radar af, som med legoklodser. De to primære spørgsmål er 1) hvor sensitiv skal den være for at kunne opfylde kravene fra NATO, samt 2) hvor meget skal skibene bygges om. Kan man lave dem som en roterende radar, eller skal det være flader som på SPY6? Hvilke andre ændringer vil det medføre på fregatterne?

    SM3/Shooter kapaciteten er fin nok, men jeg er ikke så overbevist om behovet. Men det kan ændre sig nu, hvis Europa føler sig usikre på US i fremtiden. Skal i alle fald koordineres med behov fra NATO.

    Tomaerne. Tja, det er nok et wildcard, da de er lidt aggressive. 😄

    7 – Jeg vil lave en tilføjelse til en syvende salamiskive som er SM6. Hvis BMD radaren er en S-bånd fra Raytheon eller LM, så kan fregatterne udstyres med SM-6, der, trylle trylle, kan skyde Iskander ned. Det kan også være at man kan lave noget andet fusk for at kunne kommunikere med dem. De kommunikerer på s-båndet og det kan fregatterne ikke med de nuværende radarer på x og l bånd. Samtidig vil den øgede rækkevidde betyde at fregatterne er tæt regional/theater-airdefence, afhængig af rækkevidden på radaren.

  • KimE siger:

    Nya sjömålsmissiler med land kapacitet och lång räckvidd kan fylla kryssningsmissilsfunktioner.

  • Thomas Larsen siger:

    Et spørgsmål til folk med mere faglig indsigt end mig: både s-x00 og Iskander-systemer er mobile. Vil dette ikke give problemer med at ramme dem med krydsermissiler? Jeg forestiller mig krydsermissiler foretrækker stationære mål.

  • GD siger:

    Du kan lave inflight updates af waypoints og målkoordinater på Tomahawk. Det kræver så bare at du har øjne på målet. For at have real time øjne på målet skal du have en platform tæt nok på til at kunne se det. Det kunne så være en F-35 der alligevel om føje år kan have 8 SDB II/Spear 3 om bord til en pris i lejet $60.000-100.000. Altså brøkdele af prisen for et Tomahawk, som også ville sluge brønde på fregatterne, som jeg mener skal bruges på Standard-missiler.

  • GD siger:

    Man skal også forvente at nærforsvaret af Iskander S-x00 batterierne er stærkt. Så sandsynligheden for at en sværm af mindre missiler/bomber kommer igennem er større end nogle få relativt u-stealthy Tomahawks (også i modsætning til det LO JASSM krydsermissil).

  • Tumms siger:

    Blot en tanke, men kunne Harpoon missiler med en strike- pakke udviklet til landmål (AGM-84H Stand-off Land Attack Missile – Expanded Response (SLAM-ER)), være et alternativ til Tomahawk missiler?
    Kender ikke umiddelbart prisen, men nok en noget billigere købspris og formentlig også en anskaffelse, som er nemmere at acceptere politisk, da vi jo allerede har Harpoon missiler.
    Vores Harpoon Block II skulle jo allerede kunne anvendes mod kystnære mål.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Må jeg minde om at et evt. ønske om at ramme misiler i Kaliningrad Oblast i deres launchere nok ikke er så enkelt. De er mobile – området på mere end 15.000 kvadrat-Km er generelt et opbygget område med mange bygninger hvor missil batterier kan parkeres, og kun har behov for en enkelt kort tur ud i det fri for affyring.
    Det er et område, hvor man ikke nødvendigvis “ejer” luftrummet.
    I modsætning til Irak hvor man i sin tid havde specialstyrker, der løb omkring for at finde mobile missilsystemer + et antal fly som kunne lede nogenlunde i fred og ro, og alligevel lykkedes man ikke med at finde alle systemer før affyring. Dette er ikke en ørken.

    Det er i hvert fald en opgave som vore fregatter måtte behøve betydelig hjælp udefra for at klare, samtidig med at de selv er skydeskive.

  • Jack siger:

    Vil nødig spolere den gode stemning, men Tomahawk er ikke til salg. Ja, UK har dem ligesom de har Trident nukes, men britterne er også amerikanernes aller aller tætteste allierede, og det er vi altså ikke i nærheden af. Så vi må kigge efter en anden løsning, hvis fregatterne skal have en reel land attack capability.

  • JakobS siger:

    Den variant av SM-2 som Danmark tittar på (och som nästan alla exportländer köpt av USA) är Block IIIA. Denna variant saknar booster och räckvidden ligger “bara” runt 100 km. Ett missförstånd som är vanligt är att många tror att denna variant ska klara av de 160-200 km som oftast kastas runt på internet som räckvidden för “alla” SM-2.

    Ska man köpa så kan man lika gärna köpa rätt från början. SM-2 med booster tillverkas inte längre utan det är SM-6 som gäller nu. Det är såklart den bästa roboten att kika på. Den är numer även godkänd för export.

    En kombination av SM-3 och SM-6 vore såklart det optimala.

  • JakobS siger:

    Att Tomahawk inte är till salu är fullkomligt bogus.

    Förutom UK så har både Nederländerna och Spanien blivit godkända för köp roboten, bägge två backade ur p.g.a ekonomin. Även andra tätt allierade länder får lov till att köpa den.

    Huvudproblemet med Tomahawk är att man inte får full rätt att bestämma över roboten. Ett bättre alternativ är den nyutvecklade MdCN från Franska MBDA. Där erhålls full bestämmanderätt över vapnet efter överlämningen. Dock så får inte de värsta länderna köpa denna robot av Frankrike, exempelvis Egypten vart nekade. För västerländska länder är det dock inget problem).

  • Christian Beier siger:

    Jeg har gentagende gange på dette forum sagt kombiner SM6 og TOmahawk så har man et godt forsvar.

    SM2 er dog et missil der ikke kan bruges til særlig meget.
    SM2 kan f.eks. ikke nedskyde et ISKANDER 5.genrations missil.
    Det kan ramme et fly men så er det reelt snart det.
    SM3 er et MULTI Dyrt missil.

    SM6 kan i nye test ramme balistiske missiler, men faktisk og i test i 2016 ramme andre skibe.

    SM6 vil vores missil skjold.
    Tomahawk afskrækkelse for ved et angreb på DK, vil rusland jo skulle regne med at der vil komme flyvende 3*16 Tomahawk missiler mod mål som f.eks. St.Petersborg og Kaliningrad.
    Og jeg mener ikke at man kun skal ramme militære mål hvis DK blev angrebet !

    Jeg har på tidligere opslag lagt op hvad det ca. koster økonomisk.
    Ud fra diverse tidligere indkøb og salg.
    Indregnet +/-.

    Men man vil også være nødt til at omtænke forsvaret !
    I det sekund man får begge ting, vil man i et split sekund gå fra et alm. forsvar til et reelt Afskrækkelses forsvar.

    Og det betyder man skal være klar til politisk at anvende den magt, og man skal kunne sige offentligt.
    Og det er vigtigt, ja ved et angreb på DK vil vi anvende dem mod en fjende.

    De skal ikke kun bruges mod diverse små proxy krige i verden.
    Den slags er afskrækkelse !

  • Nielsen siger:

    I praksis så er salamimetoden noget man bruger til at spare på forsvaret.

  • Simon Petersen siger:

    @Christian Beier

    “Jeg har på tidligere opslag lagt op hvad det ca. koster økonomisk.”

    Nej. Du har lagt en anslået anskaffelsespris for selve missilerne op, gentagne gange, og ignoreret resten af udgifterne – gentagne gange.

    Heldigvis kender de relevante beslutningstagere de rigtige priser for sådan en opgradering.

  • Christian Beier siger:

    Tror nu jeg er ganske så dygtig som dem.
    Da ikke et af deres indkøb har ramt plet.
    Ikke et.

    Men det jeg mener er strukturen i forsvaret vedr. missiler.

    Dog mener jeg ligeså at det er for lidt.
    Da man må have en effektiv triade af våben til gengældese og forsvar.

    På land kan man f.eks. opsætte det svenske RBS15 system og NSAMS2 til luftmål.
    De er mobile.

    I luften vil man også kunne have våben typer til F-35 vil f.eks. NSM være rigtig godt til at sænke Russiske skibe.
    Og AGM-158 JASSM til at angribe dybt ind i Rusland.

    Det her handler om deterrent !

  • Halken siger:

    Forhenv. brigadegen. Clemmesen er ude efter ministeren og forsvarsstaben om Bornholm som strategisk undervurderet i forhold til ballade i Østersøen i noget der ligner en berettiget kritik.

    Som det ses på følgende kort, er Bornholm inden for rækkevidde af både Iskander og S400 placeret i Kaliningrad.

    https://thaimilitaryandasianregion.files.wordpress.com/2016/01/main-qimg-12cc011adfcf83083bf7af2f86b183ab.png

    https://thaimilitaryandasianregion.wordpress.com/2016/01/13/the-iskander-advanced-and-s400-integrated-air-defenses-in-kaliningrad/

    “Forebyggelsen af kup i tilfælde af en Baltikum-krise kræver, at forsvaret af øen hurtigt genopbygges med moderne slagkraftige og afbalancerede hærstyrker under en ansvarlig og bemyndiget øchef.

    I modsætning til under Den Kolde Krig skal styrkerne omfatte et moderne, langt- og kortrækkende missilluftforsvar samt et hjemmeværn, der kan forstærkes ved lokalmobilisering af uddannede værnepligtige.”

    Nu er han nok hær-mand, for man kunne tilføje til hans liste at øen udstyres med mobile anti-skib missiler, som også kan bruges i resten at kongeriget.

    Det er den strategi som Vietnam har brugt overfor Kina i det sydkinesiske hav. Brahmos antiskib på deres øer.

    Med et kraftigt langrækkende aaa system og ditto anti-skib placeret på øen, så kan man have en AA/AD zone rundt om, som kan sikre at der kan sejles forsyninger og tropper til Baltikum.

    Vil man bruge flere penge er ubåde og små slagkraftige anti-ubådskorvetter nok en del af løsningen. Korvetterne skal være efter russisk/israelsk/saudiarabisk forbillede, dvs omkring 2500-3000 tons, men med næsten samme slagkraft som en fregat.

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9646580/oestersoeens-noegle-bornholm-er-ogsaa-danmark/

  • GD siger:

    Hvorfor sender vi ikke bare et gavekort på en røvfuld McKinsey konsulentarbejde til det russiske militær og sikkerhedstjenester?

    Så får de travlt med måltal i stedet for at producere trusselsbillede!

    Bang for buck!

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ GD

    Man kunne jo forestille sig at det var en russisk-venlig dansker der har sendt alle de der konsulenter ned over forsvaret, og i resten af hele vesten, det er jo fuldt udfoldet over alle NATO lande. :-)
    Så kan hænde russerne kender recepten.

  • Christian Beier siger:

    S400 er ikke så betydeligt for Bornholm i helhed, Det er mere Iskander.
    Derfor som sagt har jeg forslået at især RBS15 og NASAMS2 sættes op rundt i landet på mobile enheder.

    Især Bornholm er vigtig så man kan låse Russerne.

    Men for at holde Bornholm vil det også kræve en helt ny sikring af øen.

    Bunkere rundt i fjeldet, evt. et stort netværk af miner styret fra øen centralt.

    Plus flere kamp tropper.

    Til Jylland ville det være en ide at opbyge fly baner ved nogle områder.
    Hvor man f.eks. udvider en vej kraftigt på en strækning.
    Evt. Har et nedgravet depot med våben og brændstof.

    Så spiller vi.

  • Thomas Larsen siger:

    Raytheon planlægger genstart af SM-2 produktionslinje efter ordre fra Nederlandene, Syd-Korea, Japan og Australien:

    https://finance.yahoo.com/news/raytheon-restart-sm-2-missile-195156261.html

    … regner med flere fremtidige ordre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *