De to missiler rammer hinanden. Foto: Missil Defence Agency.

De to missiler rammer hinanden. Foto: Missil Defence Agency.

U.S. Missile Defense Agency gennemførte tirsdag en succesfuld test af USA’s evne til at nedskyde et af den slags ballistiske missiler, som Nordkorea flittigt tester.

En interkontinentalt ballistisk missil-dummy blev affyret fra Kwajalein Atollet i øgruppen Marshall Islands i Stillehavet. Fra Vandenberg Air Force Base i Californien på det amerikanske fastland blev et interceptor-missil med et “kill vehicle” sendt afsted mod det “fjendtlige” missil og ramte det. Interceptor-missilet havde et opgraderet “kill vehicle” og en opgraderet booster og forbedret styring.

Missilet som man affyrede var et 16,6 meter langt og 21,6 ton tungt såkaldt Ground-Based Interceptor-missil, der er en del af USA’s såkaldte Ground-Based Midcourse Defense-system.

Rart at få testet at tingene virker. Det gør de nemlig ikke altid. Det var således den 18. testaffyring og den 10. gang man rent faktisk ramte.

Missile Defense Agency har lavet denne lille video om testen:

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • Christian Lucas siger:

    $100 says this test was rigged and not indicative of any real-world scenario.

  • Simon Petersen siger:

    GMD pt ligger med en succesrate på cirka 50/50 i de tests man har gennemført, så det svært at konkludere alt for meget ud fra denne ene test mht. om træffet var udtryk for en tilfældighed eller et system, der efterhånden er ved at blive bedre og mere træfsikkert.

    Dog er det relativt sikkert, at GMD over de næste år vil væsentlig mere træfsikkert efterhånden som flere vigtige opdateringer bliver tilført systemet. De fire vigtigste opdateringer er:
    1) Et redesignet kill vehicle, bygget af Raytheon, baseret på kill vehicle fra SM-3 familien.
    2) Muligheden for at kunne styre boosterne på løfteraketterne mere dynamisk, så de ikke nødvendigvis skal brænde alle motorerne 100% ud. Dette vil udvide ”battlespace” for GMD betragteligt og give mulighed for at engagere under mere optimale betingelser, samt give mulighed for re-engagement ved behov.
    3) Long Range Discrimination Radar (LRDR), bygget af Lockheed Martin for cirka 780-800 millioner USD. Radaren skal stå i Alaska og skal forbedre diskrimineringsevnen i GMD betragteligt, så man har højere sikkerhed for at man rent faktisk engagerer det rigtige objekt i skyen af objekter.
    4) Real-time opdatering af interceptoren mid-flight e.g. med diskrimineringsdata. I dag får GMD interceptoren praktisk talt ingen opdateringer mid-flight, hvilket reducerer sandsynligheden for træf væsentligt. Med flere opdateringer mid-fligt vil interceptoren hele tiden reagere på nyeste data. Sagt på en anden måde: Man prøver at få GMD til at fungere på samme måde som Aegis BMD gør sammen med SM-3 missilerne.

    Derudover, så er GMD et fascinerende system, bestående af radarer verden over (blandt andet Thule) forbundet til 44 (det antal man er på vej mod) interceptorer i Alaska og Californien – det hele til en foreløbig pris af over 150 milliarder USD, hvor interceptoren blandt andet koster cirka 70 millioner USD per styk.

    Jeg var til en ”space and missile defense” konference i Huntsville, Alabama, for et par år siden, hvor chefen for Missile Defense Agency (MDA), viceadmiral Syring, udtalte at MDA betragter MDA som en ”prototype” eller ”engineering development model”, hvilket vil sige, at man ikke er 100% sikker på at systemet nogensinde bliver reelt operativt eller færdigt. Muligheden for at man bare bruger det som teknologieksperiment mhp at samle erfaringer til at kunne bygge det ”rigtige” system er dermed på bordet.

    På et tidspunkt var der her på nytkampfly nogen, der mente at Danmark skulle gå sammen med de øvrige nordiske lande og udvikle vores eget BMD system, mod alle typer af missiler, inklusiv ICBM. I en netop offentliggjort rapport, ikke offentlig tilgængeligt, anslår en amerikansk tænketank, at USA har brugt cirka 400 milliarder USD på deres missilforsvarsprogrammer, ikke inklusiv Reagans SDI projekt. Så man skal være klar til at finansiere over 2.500 milliarder kroner, hvis man drømmer om at kopiere de amerikanske programmer – men så slipper vi også for at høre på, at vi ikke bruger 2% af BNP på forvaret 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *